SRP om reformationen i England i Religion B og Engelsk A

  • STX 3.g
  • SRP (Religion B, Engelsk A)
  • 10
  • 24
  • 8697
  • PDF

SRP om reformationen i England i Religion B og Engelsk A

SRP om Henrik d. 8.'s indflydelse og betydning for etableringen og indførelsen af den anglikanske kirke, som var et resultat af reformationen i England skrevet i fagene Engelsk A og Religion B.

Studieretningsprojektet indeholder en analyse af tre vigtige akter(vedtagelser) af kongen og det engelske parlament. Der gøres brug af metoder som semantiske felter, argumentation, ritualanalyse samt Ninian Smarts teorier.

De tre vedtagelser, der bliver analyseret er:

- Act in Restraint of Appeals (1533)
- Act of Supremacy (1534)
- Act of the Six Articles (1539)

Opgaveformulering

- Redegør for baggrunden for Henrik d. 8.'s kirkepolitik. Dette fungerer som en historisk skitsering, men samtidig spiller Henriks personlige liv også en stor rolle

- Analyser af tre betydningsfulde akter (vedtagelser) af kongen og det engelske parlament, er processen for indførelsen af 'The Henrician Church' beskrevet kronologisk og undersøgt grundigt. Analysen fokuserer samtidig på vigtigheden og betydningen af indførelsen af akterne, og ikke mindst pavens rolle i denne forbindelse

Diskuter Henrik d. 8.'s radikaliseringsgrad

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning 4
Redegørelse for baggrunden for Henrik d. 8.'s kirkepolitik 4
Analyse af Act in Restraint of Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles 9
Act in Restraint of Appeals (1533) 9
Act of Supremacy (1534) 12
Act of the Six Articles (1539) 15
Delkonklusion 19
Diskussion af radikaliseringsgraden af the Church of England 20
Konklusion 22
Litteraturliste 24

Uddrag

Indledning

Da den berygtede Henrik d. 8. i 1509 besteg den engelske trone var hans ambition, som så mange andre kongers, at skabe sig et eftermæle, samt at få en mandlig efterkommer, der skulle ære og videreføre familienavnet Tudor. Henrik indgik samme år ægteskab med den blot 16-årige Cathrine of Aragon, der til at begynde med ellers havde indgået ægteskab med Henriks ældre bror, Arthur. Da han døde allerede 4 ½ måned efter vielsen, så man en politisk praktisk løsning i et ægteskab mellem Henrik d. 8. og Cathrine. Dette var en fordel for opretholdelsen af alliancen mellem England og Spanien. En problematik til den omtalte ambition intensiveredes som et følge af dette. Det skulle dog vise sig at være mere komplekst end som så. For at imødekomme sine egne ønsker, satte kongen sin lid til parlamentet. De udførte i samarbejde med monarken en række love der skulle ændre kongeriet for altid. Disse gik bl.a. under navnene 'Act in Restraint of Appeals' (1533), 'Act of Supremacy' (1534) og 'Act of the Six Articles' (1539).

Igennem en skitsering af historiske begivenheder i en kronologisk rækkefølge, vil jeg i dette projekt beskæftige mig med Henrik d. 8.'s indflydelse på den anglikanske kirke, som blev resultatet af reformationen i England. For at finde svar på dette emne, vil jeg benytte mig af engelsk- og religionsfaglig teori og metoder. Igennem en tekstnær analyse af de ovennævnte love, vil jeg belyse omfang og betydningen af disse. Dernæst vil jeg diskutere radikaliseringsgraden af Henrik d. 8.'s indførelse af the Church of England gennem bruddet med den katolske kirke og Rom.

...

Redegørelse for baggrunden for Henrik d. 8.'s kirkepolitik

England var under en stor del af Henrik d. 8.'s regeringstid en del af den romersk-katolske kirke, og havde et godt forhold til paven. Kongen var yderst from og gik op i at deltage i kirkens messer og benyttede sig i øvrigt af kirkens mænd som rådgivere – herunder bl.a. kardinal Wolsey og senere Thomas Cramner. Den gejstlige øvrighed havde stor magt i riget, både gejstligt og verdsligt. De engelske borgere betalte blandt andet kirkeskat. Tidens verdensanskuelse var, at se mennesket som universets centrum. Ovenover jorden var himlen, inden i jorden var skærsilden. Som følge af at kirken var den øverste magt, var fromhed en central bestræbelse og den øvrige menighed og den jævne mand satte ikke spørgsmålstegn ved denne verdensanskuelse. Til at fastholde englænderne i deres fromhed gjorde kirken brug
af de syv sakramenter. Denne liturgi udgjorde et hierarki; uden præsten, kunne menigheden
nemlig ikke udføre de kirkelige ritualer den katolske tro fremsatte.

...

Analyse af Act in Restraint of Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles

Forinden indførelsen af Act of Supremacy var der indført flere andre akter og love som trappede op til og førte til det endelige brud med paven og den katolske kirke. Disse beskæftigede sig blandt andet med at anerkende kongen som Supreme Head of the Church – på dansk: suverænt overhoved af kirken – og gik blandt andet under navnene Submission of the Clergy (1532), den tidligere nævnte akt Act in Restraint of Appeals (1533), Oath to the Succession (1534), og Act of Treasons (1534). Sidstnævnte akt fik bl.a. dømt Henriks ven og nære rådgiver Thomas More samt biskop John Fischer til døden, da de ikke ville gå med til at sværge på de antipavelige love. I slutningen af årtiet blev en akt indført, der havde til formål at skabe enighed mellem de to kristne fløje – katolicismen og protestantismen – nemlig Act of the Six Articles (1539)... Køb adgang for at læse mere

SRP om reformationen i England i Religion B og Engelsk A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.