SRP om pesten i København i 1711 i Historie A og Bioteknologi A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Bioteknologi A)
  • 12
  • 33
  • 10521
  • PDF

SRP om pesten i København i 1711 i Historie A og Bioteknologi A

Studieretningsprojekt (SRP) skrevet om pesten i København 1711 i fagene Historie A og Bioteknologi A.

SRP'et beskæftiger sig med pestepidemien i København i 1711, og det overordnede fokus for opgaven er, hvorvidt pesten i København i 1711 blev bekæmpet effektivt. Dertil undersøges der, hvilken viden man havde dengang i forhold til i dag, når man taler om sygdomsforståelse. Også epidemiens udbredelse og forordninger som man vedtog dengang, undersøges. Til sidst vurderes effektiviteten af de forholdsregler, man tog dengang.

Opgaveformulering

Hvorvidt blev pesten i København 1711 bekæmpet effektivt?
Giv en redegørelse for karakteren af pesten i 1710-11, idet du både skal se på samtidens sygdomsforståelse og vores viden om eksempelvis immunsystemet i dag.
Undersøg herefter epidemiens udbredelse med særligt fokus på forskelle i sygdomsmønstre for mænd og kvinder og børn, samt hvilke forholdsregler der blev iværksat for at bekæmpe pesten.
Vurder effekten af disse forholdsregler og diskuter om man, i lyset af vores viden om pest i dag, med de midler man havde til rådighed i 1711 kunne have truffet nogle mere effektive forholdsregler.

Studienets kommentar

Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning 1
Pest-bakterien 2
Smitte af pest 2
Kroppens forsvar mod en bakterieinfektion - Immunsystemet 3
Det ydre forsvar 3
Det uspecifikke forsvar 4
Det specifikke forsvar 5
Bekæmpelse af infektionssygdom v. intracellulære bakterier 6
Symptomer 7
Samtidens sygdomsforståelse 8
Lægevidenskaben i starten af 1700-tallet 8
En professors oplevelser 8
En præsts beretninger 9
Epidemiens udbredelse 11
Landets situation op til pesten 11
Forholdsregler i forhold til pesten i København 11
Sygdomsmønstre 13
Kønnene imellem 13
Børn og voksne 14
Mulige årsagsforklaringer til sygdomsmønstrene 15
Kvinder som sygehjælpere 15
Andre sygdomme 15
Modtagelighed 16
Forholdsreglernes virkning 17
Effekten af forholdsreglerne 17
Kunne man have truffet nogle mere effektive forholdsregler? 19
Hvorvidt blev pesten i København 1711 bekæmpet effektivt? 20
Litteraturliste 21
Bilag 24

Uddrag

Indledning
1347 var året, hvor pesten nåede til Europa, og den forlod ikke kontinentet igen før et stykke inde i 1700 tallet.1 Pestepidemien tog rigtig mange liv, og førhen så man pesten som Guds straf over menneskets synder, men i 1711 var man blevet mere rationel under påvirkning af Oplysningstiden. Kongen havde hentet inspiration fra Italien med den tanke at være klar, hvis og hvornår, pesten ramte Danmark. Selvom man havde kendt til pesten i 400 år, var lægevidenskaben ikke nået på dette tids-punkt, og der måtte handles ud fra formodninger, og ud fra hvad man havde lært gennem årene om pestens smitteveje.

Denne opgave vil beskæftige sig med pestepidemien i København i 1711, og det overordnede fokus for opgaven er, hvorvidt pesten i København i 1711 blev bekæmpet effektivt. Dertil vil der under-søges, hvilken viden man havde dengang i forhold til i dag, når man taler om sygdomsforståelse. Også epidemiens udbredelse og forordninger som man vedtog dengang, vil undersøges. Til sidst vurderes effektiviteten af de forholdsregler, man tog dengang.

Derfor redegøres først for karakteren af pesten i 1710-11 ved at kigge på den viden, vi har i dag om immunsystemet, smitte og selve pestbakterien. Datidens sygdomsforståelse belyses ud fra fremstil-linger og nogle samtidige breve hvorpå kildekritik anvendes, for at finde ud af hvilken sygdomsforståelse man havde i 1711, og hvor langt lægevidenskaben egentlig var på dette tidspunkt. Herefter undersøges nogle af de mest afgørende forordninger og love, man vedtog i kampen mod pesten, hvor kildekritik også anvendes. Desuden undersøges epidemiens udbredelse ved historisk statistik over døde fra Karl Erik Frandsens bog, 'The Last Plaque in the Baltic Region 1709-1711', for at se om der er nogle forskelle i sygdomsmønstre ved kvinder, mænd og børn. Til sidst vurderes effekten af disse forholdsregler, om de gav mening, og derfra diskuteres der, om man kunne have truffet nogle mere effektive forholdsregler dengang.

For at gøre dette anvendes breve som kilder. Disse kilder var at finde i fremstillingerne Kjøbenhavn under Pesten 1711. Samtidige Breve og Pest over Danmark. Den sidstnævnte benyttes også meget i de redegørende afsnit, og fremstillingen The Last Plaque in the Baltic Region indeholder statistikkerne, som analyseres. Love og forordninger er primært fra kildesamlingen academia.dk. Der er blevet taget mange forskellige fremstillinger i brug, både inden for historie og bioteknologi, hvor det især er Bioteknologi 4 og Immunologi, der anvendes.

Pest-bakterien
Pest forårsages af den stavformede, patogene bakterie Yersinia pestis, der tilhører Enterobacte-riaceae familien2. Bakterien er opkaldt efter Alexander Yersin, som isolerede bakterien i 1894 under en pandemi, som startede i Kina i 1860'erne.3 Bakterien vokser aerobt eller anaerobt ved 0-37oC (op-timum 27oC), og kan ikke holde til mere end 55oC. I et fugtigt miljø kan den være levedygtig i mange måneder især ved lav temperatur.4 Den er fakultativ anaerob, hvilket vil sige, at det kan leve i perio-der uden ilt, den er intracellulær, altså den lever inde i andre celler, i modsætning til mange andre bakterier. Yersina pestis er gram-negativ, fordi den ikke farves ved gramfarvning, som bruges, når bakterier skal bestemmes i forbindelse med udredning af en sygdom, for at finde en behandling, da grampositive bakterier er særligt følsomme over for penicillin.5 Gramnegative bakteriers cellevæg består af en tynd cellevæg af peptidoglycan og lipoteichoinsyre omgivet af et tyndt lipidmembranlag... Køb adgang for at læse mere

SRP om pesten i København i 1711 i Historie A og Bioteknologi A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SRP om pesten i København i 1711 i Historie A og Bioteknologi A.