SRP om Pearl Harbor i Historie A og Engelsk A

Uddrag

Indledning

Inden Anden Verdenskrig brød ud i Europa i 1939, var USA som nation styret af den isolationistiske bevægelse, og forholdt sig forholdsvist passivt til deltagelse af krigsførelse. Dette ændrede sig dog, da japanerne med et overraskelsesangreb i 1941 bombaderede den amerikanske flådebase, Pearl Harbor.

Men hvad kan forklare dette overraskende angreb på Pearl Harbor, og hvordan var USA's reaktion på angrebet? Vil USA kunne holde fast i isolationen eller bryde den og dermed deltage aktivt i krigen? Og hvordan vil det efterfølgende se ud for de to parter, USA og Japan? Dette vil der i denne opgave blandt andet blive fokuseret på.

På de følgende sider vil der redegøres for og blive fokuseret på de amerikanske og japanske interesser i Stillehavet, som kan forklare selve angrebet på Pearl Harbor. Derudover vil der i opgaven være en retorisk og stilistisk analyse af to taler af USA's daværende præsident, Franklin D. Roosevelt, som senere i diskussionen vil blive inddraget til at få en forståelse af USA's reaktion på angrebet og ansvaret for krigen.

Denne opgave er derfor inddelt således, at de første sider indeholder redegørelse, som udføres på baggrund af oplysninger fra litteratursøgning i form af bøger og internetkilder med egne formuleringer. Materialet brugt til redegørelsen er primært historisk præget, og dermed inddrages faget historie. I analysedelen vil det ses, at den engelskfaglige del tager til, idet de to taler, som analyseres, begge er engelsksprogede.

Redegørelse

Pearl Harbor
Pearl Harbor var en amerikansk flådebase vest for hovedstaden Honolulu på Oahu Island, som ligger i Stillehavet på Hawaii sydvest for USA's vestkyst. Allerede i 1820 kom amerikanerne til øen, hvor de i 1887 overtalte befolkningen til, at de måtte bygge værksteder og kullagere til deres flådefartøjer og handelsskibe. Hawaiianerne opfordrede USA til at overtage øerne, hvilket også skete i 1898. Man gravede både render til brug af slagsskibe og flyvepladser til flyvebåde, bombemaskiner og jagere.

Amerikanske og japanske interesser i Stillehavsområdet
Mens de europæiske stormagter, England, Frankrig, Holland og Portugal oprettede kolonier i Kina, Sydøstasien og Indonesien, stod Japan udenfor rækkevidde, og de undgik kontakt med andre lande. USA opsatte i 1853 et tilbud samt en handelspagt med japanerne, hvor Japans havne blev åbnet for handel, og landet blev industrialiseret og moderniseret, hvilket gav Japan en vis magt. I 1929 brød økonomien i USA sammen, og det førte til et markant magtskifte, hvilket var med til at give Japans militære ledere mere kontrol. Pligt, lydighed og andre fordele inden for militær blev en dominerende holdning i Japan. I 1938 blev Kina invaderet af Japan, hvilket oprørte USA særdeles meget. De straffede derfor Japan på det økonomiske plan, idet eksporten af de vigtige ressourcer, som olie og gummi, blev afskaffet. Japan skulle handle hurtigt, før forsyningerne til krigsførelse blev brugt op, hvis de stadig skulle have mulighed for at kunne bevare udvidelsespolitikken. Japan kunne kun opnå udvidelse af sit område ved erobring af de nærliggende lande, som havde netop de ressourcer, de fik frataget, og som forsat kunne sikre væksten. Japan tilknyttede sig Tyskland og Italien, da de havde en del til fælles – de frygtede russerne og havde ikke kolonier, så de indgik i 1940 en tremagtsalliance, aksemagterne.
Japan så England som værende en af sine største konkurrenter, eftersom landet havde et nært men uforudsigeligt forhold til USA, da englænderne og amerikanerne stadig havde sine stærke handelsbånd. For at sikre, at Tyskland endte med nederlag i Første Verdenskrig, trådte USA i 1917 ind og gav sin hjælp til England og Frankrig.
Da Anden Verdenskrig i 1939 brød ud i Europa, indledte den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, våbenforsyninger til englænderne. I 30'erne opstod en stærk bevægelse i USA, isolationismen, med slogannet Lad verden udkæmpe sine krige uden Amerika (red.). Denne bevægelse var med til at skabe usikkerhed hos Japans ledere, da de ikke kunne være sikre på USA's reaktion på den voksende magt hos japanerne, eller hvis de begyndte overtagelsen af kolonier af de vestlige lande.
Tyskland invaderede i 1941 Sovjetunionen, så Japan skulle nu tage stilling til, om de skulle hjælpe sine allierede ved et angreb fra øst eller bemægtige sig kolonierne sydpå og dermed risikere en krig mod USA og England.
Råmaterialerne gummi og olie, som var fundamentale for førelsen af krig, befandt sig i Stillehavets østkyst i kolonierne, der var ejet af briterne og hollænderne. I 1940 erobrede Tyskland Frankrig, og tyskerne gav japanerne lov til at overtage deres franske kolonier i Indokina (i området lå også USA's koloni, Filippinerne). Dette ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind