SRP om valgsystemer og demokratiopfattelser
- STX 3.g
- SRP (Matematik A, Samfundsfag A)
- 12
- 28
- 7505
SRP om valgsystemer og demokratiopfattelser
Et SRP om valgsystemer og demokratiopfattelser, som er besvaret i fagene Matematik A og Samfundsfag A.
Målet med opgaven er først og fremmest at få indblik i det danske valgsystem og dets metoder til fordeling af mandater, og hvorfor det ser ud som det gør, samt opnå en højere indsigt i det repræsentative demokrati som helhed. Målet er også at forstå hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for henholdsvis det danske og amerikanske valgsystem til Repræsentanternes Hus.
Opgaveformulering
Redegør for den endelige mandatfordeling ved sidste Folketingsvalg og de principper, der ligger til grund for fordelingen.
Analyser de problemer og paradokser, som fordelingsmetoder kan medføre og vis, hvordan metoder og paradokser kan illustreres geometrisk. Inddrag evt. generelle principper og sætninger herom.
Besvarelse af opgave 7 side 95 i bogen "Matematik og Retfærdighed" af Ebbe Thue Poulsen, 2000 skal indgå.
Diskuter forholdet mellem valgsystemer og demokratiopfattelser med inddragelse af relevante teorier om demokratiets væsen.
Indhold
Abstract 3
Indhold 4
Indledning 5
Betegnelser 5
Kapitel 1 – fordelingsmetoder og det danske Folketing 5
Grundprincippet 6
Største brøks metode 7
Den d'Hondtske fordelingsmetode 7
Sainte-Laguës fordelingsmetode 8
Folketingsvalg i Danmark 8
Stedlig mandatfordeling 9
Kredsmandaterne 10
Kredsmandaternes fordeling 10
Tillægsmandaterne 11
Tillægsmandaternes fordeling 11
Delkonklusion 12
Kapitel 2 – geometri og paradokser 13
Den geometriske fremstilling 13
Største brøks metode – geometrisk 14
Alabamaparadokset 15
Alabamaparadokset – geometrisk 15
Monotoniparadokset 16
Monotoniparadokset – geometrisk 16
Den d'Hondtske metode – geometrisk 17
Besvarelse af opgave 7 s. 95 18
Generelle principper 19
Delkonklusion 20
Kapitel 3 – Diskussion og vurdering 20
Repræsentanternes Hus 21
Valgsystemer og demokratiopfattelser 22
Konklusion 26
Materialeliste 27
Litteratur 27
Links 27
Bilag 28
Uddrag
Indledning
Jeg vil i opgaven redegøre for den endelige mandatfordeling ved sidste Folketingsvalg i Dan-mark samt redegøre for principperne der ligger til grund herfor. Jeg vil vise hvordan forde-lingsmetoder kan illustreres geometrisk samt redegøre for, at forskellige tilgange til mandat-fordelinger kan resultere i samme fordelingsmetode. Fordelingsmetodernes retfærdighed vil blive analyseret med udgangspunkt i generelle principper vedrørende fordelingsmetoder og deres retfærdighed. I diskussionen vil jeg introducere valgsystemet til Repræsentanternes Hus i USA, for at kunne diskutere henholdsvis det amerikanske og det danske valgsystem i forhold til demokratiopfattelser og teorier om hvad demokrati bør være.
Målet med opgaven er først og fremmest indblik i det danske valgsystem og dets metoder til fordeling af mandater og hvorfor det ser ud som det gør samt opnå en højere indsigt i det repræsentative demokrati som helhed. Målet er også at forstå hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for det henholdsvis det danske og amerikanske valgsystem til Repræsentanternes Hus.
Kapitel 1 – fordelingsmetoder og det danske Folketing
Jeg vil i dette kapitel, med udgangspunkt i relevante fordelingsmetoder vise, at resultatet af hvilken mandatfordelingsmetode der benyttes, og derved forhåbentlig indse, at det ikke er lige meget, hvilken metode der benyttes til at fordele mandater ved valg. Jeg vil redegøre for den endelige mandatfordeling ved sidste valg til det danske Folketing, som tager udgangspunkt i nogle af de samme fordelingsmetoder beskrevet i kapitlet.
Grundprincippet
Ved valg til det danske Folketing gøres der brug af såkaldt forholdstalsvalg; en fællesbetegnelse for valgsystemer, der tilstræber proportionalitet mellem et partis stemmeandel og mandatandel. Fordelingsmetoden som forholdstalsvalg tager udgangspunkt i, er en metode kaldet proportional repræsentation eller grundprincippet. Her får et parti, som har fået x procent af stemmerne x procent af mandaterne. Med andre ord er et partis kvota lig dets mandattal. k_P=m_P .
Grundprincippets begrænsninger
Det står dog hurtigt klart, at grundprincippet i praksis er ubrugeligt, da intet partis kvota i realiteten ender som et helt tal , hvilket erkendes gennem et tænkt eksempel med 3 partier, 1200 stemmer, og 4 mandater til fordeling... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
