SOP om universet i Fysik A & Idéhistorie B

Uddrag

Indledning
Lige siden mennesket første gang kiggede mod nattehimlen har vi undret os over vores plads i kosmos. Vi har undret os over hvor vi kom fra, og om denne verden vi observerer har været her siden tidens begyndelse. Det generelle verdenssyn var i mange årtusinder, at en guddommelig skabning havde skabt alt hvad vi ser, præcis som vi ser det. Det virkede da også indlysende at jorden var universets centrum, alt ser fra vores synspunkt jo ud til at bevæge sig rundt om os.
Dette syn ændrede sig i renæssancen hvor vores placering i universet skiftede fra at være et midtpunkt, til at være i kredsløb om et nyt midtpunkt, solen. Siden da har tanken om jorden, eller selv solen som midtpunktet i universet blevet ændret gevaldigt, da fjerne himmellegemer såsom galakser og galaksehobe er blevet observeret. Edwin Hubble opdagede ligeså i 1920´erne at disse fjerne himmellegemer bevæger sig med stigende hastighed fra os. Dette betyder ikke alene at universet ikke er statisk, men at det derfor også måtte have haft en begyndelse og måske endda en ende. Vi er altså ikke midtpunkt i universet, men hvorfor ser vi så fjerne legemer fjerne sig fra netop os?
Hvad har det betydet for fysikken at vi befinder os i et udvidende univers, er vi i virkeligheden midtpunktet af universet og hvad skyldes denne udvidelse i det hele taget? Dette er omdiskuterede og meget aktuelle spørgsmål inden for kosmologien og den teoretiske fysik. Det er dette den følgende opgave vil omhandle, nemlig overgangen fra et statisk til et dynamisk univers. I opgaven vil der indgå en historisk redegørelse for menneskehedens syn på universet, vor placering i det samt idéer om skabelse gennem tiderne, med fokus på renæssancen og det 20. århundrede. Der vil blive forklaret, hvordan man både teoretisk og praktisk kom frem til opdagelsen af det udvidende univers. Herefter følger en grundig udledning af den newtonske version af Friedmanns ligning, der beskriver universets udvikling, samt en forklaring af Hubbles lov der er baseret derpå. Derefter vil jeg redegøre for tre videnskabsteoretiske holdninger fra henholdsvis Karl Popper, Thomas Kuhn og Imre Lakatos, og diskutere hvorledes overgangen fra statisk til dynamisk kan ses som et paradigmeskift i fysikken, samt dets betydning i vores forståelse af universet. Til sidst vil jeg perspektivere til teorien om mørk stof og energi som kræfter bag denne udvidelse, og derefter afslutte med en konklusion af opgaven med en vurdering af opdagelsen betydning.

Historiske verdenssyn
Antikkens syn på univers og skabelse:
Er vores verden uforanderlig, statisk og skabt præcis som vi ser den i dag? Eller har vores univers udviklet sig fra dens skabelse? Er den overhovedet blevet skabt, eller eksisterer det blot uafhængigt af tid? Dette har været til stor debat i flere tusinde år, som i næsten ligeså lang tid har været forbundet med religion. De tidligste af slagsen udsprang i jæger-samler kulturerne og var naturreligiøse og animistiske1. Man havde på det tidspunkt en tidsforståelse der var cirkulær, altså en evig gentagelse af de samme årstider og stjernetegn på himmelen. Det var først med mono- og polyteismen2 at der opstod en... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind