SRP om udenrigspolitisk aktivisme
- STX 3.g
- SRP (Samfundsfag A, Historie A)
- 12
- 26
- 8472
SRP om udenrigspolitisk aktivisme
Dette SRP i Historie A og Samfundsfag A bygger på præmissen om, at fortiden er til stede i nutiden, som en erindring, der gradvist bevæger sig mod en fælles national tolkning. Denne vil således afspejle den danske udenrigspolitiske kurs, der efter den kolde krigs afslutning ændredes markant. Indledningsvist redegøres for tilpasning, samt overgangen til aktivismen, og herefter følger en analyse af den danske kollektive erindring.
Det empiriske grundlag for analysen er blevet afgrænset til samfundslitterære skolebøger af Hans Branner fra 1987 og 2016, samt en tale af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ved en mindehøjtidelighed for ophøret af samarbejdspolitikken.
Erindringsteoretikere inddrages, og der opstilles et argument for anvendelsen af diakron historiografisk analyse på baggrund af samfundslitteratur frem for historiske fremstillinger.
Til sidst vurderes Danmarks muligheder for at agere i verden, med afsæt i statens mulighed for at varetage dens udenrigspolitiske mål med fokus på det danske medlemskab af de internationale institutioner NATO, EU og FN, samt hvorvidt Danmarks udenrigspolitik stadig er begrænset af en stormagt.
Opgaveformulering
Der ønskes en redegørelse for de politiske processer, der førte til overgangen fra tilpasning til aktivisme i dansk udenrigspolitik.
På baggrund af selvvalgt materiale ønskes endvidere en analyse af eksempler på, hvorledes denne overgang ses afspejlet i den kollektive erindring.
Vurdér slutteligt Danmarks muligheder for at agere som småstat i det internationale samfund.
Indhold
Indkredsning og afgrænsning 6
Fra tilpasning til aktivisme 6
Tilpasning 7
Den parlamentariske og udenrigspolitiske process 7
Aktivismen 8
Diakron historiografisk analyse 10
Iscenesættelsen af Danmark i verden 10
Ideologiernes kamp 12
Metodekritiske overvejelser 13
Dannelsen af en ny national kollektiv erindring 15
Samarbejdspolitikken 16
Erindringseksplosion og dansk historiestrid 17
Danmarks mulighed for at agere i verden 18
De sikkerhedspolitiske mål 19
De idépolitiske mål 21
De udenrigsøkonomiske mål 22
Aktivisme eller ny tilpasning? 23
Konklusion 25
Litteraturliste 26
Bilag 28
Uddrag
Fra tilpasning til aktivisme
Danmark karakteriseres som en småstat, hvilket betyder, at staten har relativt få resurser, er afhængig af andre stater og traditionelt set tilpasser sig de magtpolitiske forhold i verden snarere end forsøger at ændre dem. På trods af Danmarks begrænsede kapabiliteter og determinanter, har landet i de seneste år deltaget aktivt i konflikter rundt omkring i verden, i hidtil uset grad i nyere tid. Den følgende redegørelse søger at afklare de grundelementer, der udgør de udenrigspolitiske teorier om tilpasning og aktivisme, og at redegøre for de politiske processer, som førte til indførslen af den udenrigspolitiske aktivisme. Ydermere, redegøres der for de internationale politiske magtforhold i perioden fra 1970'erne til nu, da disse er afgørende for en småstats adfærd. Disse elementer er valgt, da de giver en bred faglig grundviden, om Danmarks positionering i det udenrigspolitiske spektrum og er afgørende for forståelsen af den efterfølgende analyse og diskussion.
Tilpasning
Tilpasningsbegrebet blev endeligt teoretiseret af danske politologer i 1970'erne, men kan spores tilbage til den radikale udenrigsminister Peter Munchs udtalelser, som placerede Danmark i en tilpasningssituation, afhængigt af de internationale stormagters adfærd. Ideen blev videreudviklet af professor i international politik, Erling Bjøl, i starten af 1960'erne. Teorien bygger på Rosenaus adaptionsteori og FPA-litteraturen, der hævder, at vigtigheden af nationale lederes evne til at balancere nationale og internationale interessesfærer og statens indflydelseskapacitet afhænger af landets kapabiliteter og internationale afhængighed. Traditionel tilpasningspolitik benævnes også policy of acquiescence, og defineres som staters utvetydige tilpasning til stormagternes interesser, ofte på pacifistisk vis. Nikolaj Petersen er en væsentlig repræsentant for tilpasningsteorien, og var den første til at anvende teorien til at analysere Danmarks positioneringer under den kolde krig. Han karakteriserede den danske tilpasningspraksis som en balancegang mellem tilpasning til stormagt og neutralistiske tendenser. Dette forhold er vigtigt i forklaringen på Danmarks historiske afholdenhed fra at engagere sig i forpligtende internationale institutioner som NATO og det daværende EF1... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
