SRP om Terrorens Retorik og Islamisk Stat | Engelsk A og Religion B

Her kan du se et eksempel på et SRP om terrorens retorik i fagene Engelsk A og Religion B.

Fokus for projektet er Islamisk Stat med en analyse og fortolkning af en propagandavideo med titlen "No Respite" fra 2015.

I projektets diskussionsafsnit belyses forskellene mellem den vestlige verdens individopfattelse og ISIS' individopfattelse.

Opgaveformulering

Der ønskes en redegørelse for ISIS' som sunni-muslimsk fundamentalistisk bevægelse med henblik på at redegøre for bevægelsens ønske om at etablere et Kalifat, herunder brugen af begrebet Jihad.

Ud fra din redegørelse bedes du lave en retorisk analyse og fortolkning af ISIS' propagandavideo "No Respite" fra 2015. Inddrag gerne selvvalgt materiale her.

På baggrund af din redegørelse og analyse/fortolkning skal du diskutere forskellene på den vestlige verdens individopfattelse og ISIS' individopfattelse, som eksempel på en kollektivistisk opfattelse over for en individualistisk. I din diskussion bedes du bl.a. inddrage relevante uddrag fra The Declaration of Independence.

Elevens kommentar

Jeg ville gerne have haft en anderledes struktur i min diskussion og udtrykt mere klart, at de er selektive i deres udvælgelse af korancitater.

Indhold

Abstract 3
Indledning 4
Redegørelse 4
Sunni og shia muslimer 4
Fundamentalisme 5
Fundamentalisme i Islamisk Stat 6
Kalifat 7
Jihad 9
Islamisk stats jihad 9
Delkonklusion 11
Analyse 11
Visuelt 12
Sympati 13
Appelformer 13
Antitese 15
Ontologisering 16
Sproget 16
Argumentation 16
Fortolkning 17
Mere generel karakteristik af deres propagandaapparat 19
Delkonklusion 19
Diskussion 20
Traditionsstyret samfund vs. informationssamfund 20
Adskillelse af stat og religion 21
Individualistisk livform over for en kollektivistisk livsform 23
Rejsen fra et individualistisk til et kollektivistisk samfund 23
Delkonklusion 24
Konklusion 24
Litteraturliste 26
Bøger 26
Links 26

Uddrag

Indledning
I det moderne samfund, som vi kender, har kirken ikke længere monopol på fortolkningen af verden og livet. Det kan føles normalt for os i Vesten, men sådan ser det ikke ud i resten af verden. Europa er et sekulariseret samfund i en ellers yderst religiøs verden. Du og jeg har ret til at tro på, hvad vi vil, men sådan ser det ikke ud alle steder i verden. Et af de mest aktuelle emner i medier og samtale i dag er bevægelsen Islamisk Stat. De fleste har på en eller anden måde stiftet bekendtskab med Islamisk Stat på et tidspunkt i medierne, men hvad ønsker Islamisk Stat, og hvor kommer deres ønsker fra? Hvorfor er der så mange, der kæmper for Islamisk Stat, og hvor fjernt ligger deres samfundsopfattelse fra Vesten? Jeg synes, det er et yderst interessant og meget aktuelt emne, som denne opgave vil undersøge. I det følgende vil førnævnte overvejelser undersøges ved hjælp af en grundig redegørelse af den sunnimuslimske og fundamentalistiske bevægelse Islamisk Stats ønske om et kalifat og deres brug af begrebet jihad. Til forståelsen for den høje rekruttering på omkring 30.000 udlændinge laves en retorisk analyse og fortolkning af propagandavideoen ”No Respite” fra Islamisk Stats mediecenter Alhayat fra 2015. Slutteligt diskuteres de forskellige værdier, der fremstilles i propagandavideo igennem en overvejelse over forskellene imellem et kollektivistisk- og individualistisk samfund, og disses individopfattelser.

Redegørelse
Sunni og shia muslimer
Profeten Muhammed var Allahs sendebud. Muhammed var den sidste af en lang række profeter og anses derfor for profeternes segl. Efter Muhammeds død opstod en politisk og blodig strid om, hvem der skulle lede det islamiske samfund. En gruppe mente, at Muhammed ikke direkte havde udpeget sin efterfølger, og derfor skulle der vælges en kalif; en stedfortræder, som skal lede samfundet efter Muhammeds død. Denne gruppe kom til at hedde sunni-muslimer. En anden gruppe, som blev kaldt shia-muslimer, mente, at Muhammed havde peget på sin egen fætter, Ali, som sin efterfølger. Imamer er indenfor shia-muslimerne en særlig fuldkommen leder, der skal være efterkommer af Ali og Fatima.
Fundamentalisme
I dagligt sprog bruges fundamentalisme på to måder: enten om en religion som er primitiv,... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind