SRP om stamceller i behandling af kræft og Den danske borgerkrig 2018-2024

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Biologi A)
  • 7
  • 19
  • 5407
  • PDF

SRP om stamceller i behandling af kræft og Den danske borgerkrig 2018-2024

Her finder du et SRP om stamceller og brugen af dem i behandlingen af kræft.

Opgaveformulering

Gør rede for stamceller og deres muligheder for behandling af kræft.

Analyser Kaspar Colling Nielsens bog ”Den danske borgerkrig 2018-24”, som handler som stamcellers mulighed for at give evigt liv.

Diskussion ud fra nogle udtalelser fra Etisk råd, om de etiske problemstillinger om brugen af stamceller som behandlingsmetode

Indhold

Abstract 3
Indledning 5
Gennemgang af stamcellen 6
1.1 de forskellige stamcelletyper 6
1.2 stamcellers dannelse 8
1.3 stamcellers funktion 9
Stamceller som behandlingsmetode 9
2.1 behandling af kræft vha. Stamceller 9
Analyse/hoveddel 11
3.1 kaspar colling nielsens forfatterskab 11
3.2 genredefinition af den danske borgerkrig 2018-24 11
3.3 analyse og fortolkning af ”den danske borgerkrig 2018-24” 13
3.4 værkets budskab om konsekvenser af stamcellebehandling 15
Etiske aspekter ved brugen af stamceller som behandlingsmetode 16
4.1 de etiske problemstillinger omkring brugen af stamceller som behandlingsmetode, med udgangspunkt i bilag 1, i relation til budskabet i ”den danske borgerkrig 2018-24” 16
Konklusion 17
Litteraturliste 19
Bilag: 20

Uddrag

Indledning
Kræft er alles største frygt. Denne forfærdelige sygdom har ramt langt de fleste af os i større eller mindre grad. De fleste kan nikke med hovedet ved spørgsmålet ”kender du en som har kræft?”, og de fleste af os har en ide om hvilket forfærdeligt sygdomsforløb dette mareridt bringer med sig.
Kemoterapi for at dæmpe kræften er kun én af de mange ting, som kræftramte patienter skal igennem. Selv om kræft er en meget udbredt sygdom, er de mange former af denne forfærdelige sygdom stadig ikke helt gennemskuet. En mildere form for kræft kan i nogle tilfælde fjernes – dog er der altid en risiko for, at det kommer igen. Og her kommer stamceller ind i billedet.
Stamceller er kroppens byggesten. Det er dem der udvikler og vedligeholder kroppen. Gennem mange år er der blevet brugt stamceller til at behandle sygdomme med. En af de sygdomme er kræft.

Med udgangspunkt i fagene biologi og dansk sættes der i denne opgave fokus på behandling af kræft med kroppens byggesten, stamceller. For at undersøge mulighederne og komme frem til en mulig behandling i forhold til kræft er det dog vigtigt at vide hvordan stamcellerne fungerer. Derfor redegøres der kort for stamceller, deres funktion samt deres muligheder for behandling af kræft. Efterfølgende analyseres Kaspar Colling Nielsens bog ”Den danske borgerkrig 2018-24”, hvor han gennem sin fortælling opfinder stamcellernes nye mulige funktion. Hvad hvis stamceller ikke kun kan føre til behandling af sygdomme, men også føre til evigt liv? Dette har Kaspar Colling Nielsen forsøgt at give et svar på med hans dystopiske samtidsroman.

Da de fleste forsøg og eksperimenter har sine modstandere, er dette ikke en undtagelse. Ikke alle deler entusiasmen for forsøg med menneskets byggesten, som essentielt er det der danner mennesket.
De etiske aspekter ud fra en udtalelse af Det Etiske Råd, som er vedlagt som bilag, vil blive taget op til diskussion i sidste del af opgaven.
Alt dette bliver relateret til hvad analysen bragte frem i lyset omkring Kaspar Colling Nielsens syn på det evige liv på grund af stamceller.

Gennemgang af stamcellen
1.1 De forskellige stamcelletyper
Det der er betegnende for stamceller er, at de har evnen til at differentiere sig. Stamceller kan blive inddelt i tre forskellige typer: embryonale stamceller, germceller og somatiske stamceller. De embryonale stamceller og germcellerne er pluripotente. Dette vil altså sige, at de kan differentiere sig i de tre kimlag: mesoderm, ektoderm og endoderm, når de er i stand til dette kan de blive til alle celletyper.
De somatiske stamceller, eller voksenstamcellerne som de også kaldes, er multipotente. Multipotente stamceller er stamceller der kun kan differentiere sig indenfor et bestemt område. De er altså i stand til at udvikle sig til celletyper inden for samme væv eller kimlag. Dette område kan for eksempel være erstatning af hudceller, hvor stamcellerne så kan gå ind og reparerer det manglende væv. De somatiske stamceller kan blive opdelt i to forskellige grupper, hvoraf første gruppe kaldes: progenitorceller, som er de stamceller, der er begyndt at differentiere sig til celler der optræder i vævet. Den anden gruppe kaldes unipotente. I denne gruppe er det de progenitorceller der er så differentierede, at den eneste mulighed for dem, er at blive til en bestemt celletype.
Embryonale stamceller er lokaliseret indeni blastocystens cellemasse, germcellerne er lokaliseret i fosterets kønskirtelanlæg, og de somatiske stamceller kan findes i vævet hos både børn og voksne.

Embryonale stamceller
Når en spermatozo (sædcelle) befrugter en oocyt (ægcelle), bliver der dannet en zygote, som er den... Køb adgang for at læse mere

SRP om stamceller i behandling af kræft og Den danske borgerkrig 2018-2024

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.

Materialer relateret til SRP om stamceller i behandling af kræft og Den danske borgerkrig 2018-2024.