SRP: Analyse af Bundfald

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 20
  • 6863
  • PDF

SRP: Analyse af Bundfald

Studieretningsprojekt (SRP) med det overordnede emne social arv i Dansk A og Samfundsfag A.

Gennem en redegørelse for samfundsfaglige teorier og begreber og en analyse af Bundfald”(2016) af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm med særligt fokus på personer, relationer og miljø, behandles spørgsmålet:

Hvorfor er der så få, der bryder den sociale arv, på trods af, at den danske velfærdsstat prøver at udligne sociale og økonomiske forskelle?

Du kan læse mere om social arv i vores kompendium Social arv.

Opgaveformulering

Hvorfor er der så få, der bryder den sociale arv, på trods af, at den danske velfærdsstat prøver at udligne sociale og økonomiske forskelle?

Redegør for samfundsfaglige teorier og begreber, der knytter sig til problemstillingen.
Analyser “ Bundfald”(2016) af Lisbeth Zorning og Mikael Lindholm med særligt fokus på personer, relationer og miljø.

Diskutér hvorvidt den danske velfærdsstat fremmer den sociale mobilitet. Du skal i din diskussion inddrage sagen omkring Karina Pedersen, der voksede op i ‘Korskærparken', Fredericia.

Indhold

Indledning 2
Relevante samfundsfaglige teorier og begreber 3
Pierre Bourdieu 3
Anthony Giddens 3
Adskillelse af tid og rum 4
Udlejring af de sociale funktioner 4
Øget refleksivitet 4
Morten Ejrnæs 5
Relevante begreber: 6
Analyse af “ Bundfald”(2016) af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm 7
Bettina 7
Connie 8
Malene 9
Ronny 10
Sprog 10
Fremmer den danske velfærdsstat den sociale mobilitet? 13
Konklusion 16
Litteraturliste 17
Trykte værker 17
Tidsskrifter 17
Links 17

Uddrag

Indledning
Det er svært at forestille sig, at der findes et Underdanmark, som blandt andet forfat-ter, debattør og tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig og forfatter og de-battør Karina Pedersen, beskriver i deres bøger og debatindlæg. Bøger og debatindlæg som er skrevet for at give over- og middelklassen et indblik i den forfærdelige og barske hverdag i Underdanmark, præget af vold, stoffer, alkohol og seksuelt misbrug. Mange sam-fundstænkere har opstillet teorier for hvad der skal til for at bryde den negative sociale arv. Med en så god velfærdsstat som den danske, spørger folk sig selv efter opdagelsen af de absolut nederste lag i samfundet sig selv hvordan man kan falde igennem sikkerhedsnettet, og sætter dermed også spørgsmålstegn ved hvad, den danske velfærdsstat egentlig gør for det såkaldte Underdanmark - er velfærdsstaten spild af penge og ressourcer, eller sikre den Danmarks fremtid gennem uddannelse og økonomisk og rådgivende hjælp til det vi be-nævner underklassen.
I løbet af denne opgave vil en redegørelse af relevante, samfundsfaglige begreber såsom mønsterbrydere, social arv, social mobilitet og teorier som Bourdieu, Giddens og Ejrnæs har udviklet på baggrund af sociologien i det senmoderne samfund, hjælpe til en bedre for-ståelse for emnet. Analysen af bogen ”Bundfald” af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm vil via sit fokus på personer, relationer og miljø blandt andet også undersøge hvordan tidli-gere nævnte fokuspunkter og de sproglige virkemidler hjælper læseren uanset social klasse til at identificere sig med bogen, og forholde sig til problemet om den sociale arv og det mørke Underdanmark. Lige netop det mørke Underdanmark forsøger Karina Pedersen igennem sin bog ”Helt ude i hampen” at belyse. Karina Pedersen får igennem belysningen af de nederste social lag samt belysningen af den danske velfærdssats dårlige sider pointe-ret. Karina Pedersen forsøger igennem hendes oplevelse af den danske underklasse at ska-be en debat omkring velfærdsstaten og dens eksistens. En debat der omhandler manglende moral i underklassen, og dobbeltmorale hos debattøren. Spørgsmålet er altså om man egentlig kan undvære den danske velfærdsstat, og dens hjælp på vejen mod et liv med til-værelse?

---

Analyse af “ Bundfald”(2016) af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm Romanen “Bundfald” af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm er en socialrealistisk fortæl-ling, skrevet på baggrund af Zornigs egen opvækst i Underdanmark13. Undervejs i analysen vil der være eksempler på, hvordan Zornig har trukket paralleller mellem hendes eget liv og handlingen i bogen. I analysen vil der, via teorierne og begreberne fra redegørelsen, blive fokuseret på hvordan personerne i bogen påvirkes af den sociale arv under deres identitetsdannelse.
“Bundfald” er en bog med mange hovedpersoner. Fælles for størstedelen af hovedperso-nerne er, at de er blevet groft misbrugt gennem det meste af deres opvækst, uden hjælp fra nogle voksne. Disse personer har i deres voksenliv fundet sammen i en hemmelig gruppe, der kaldes “DBBF - De Brændte Børns Familie”. “De Brændte Børns Familie” tilbyder den hjælp til Underdanmarks børn, som de aldrig selv fik. I “De Brændte Børns Familie” vil det være relevant at se på personer som Bettina, Connie og senere Malene... Køb adgang for at læse mere

SRP: Analyse af Bundfald

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.