SRP om populisme i Afsætning A og Dansk A

  • HHX 3. år
  • SRP (Afsætning A, Dansk A)
  • 10
  • 23
  • 7780
  • PDF

SRP om populisme i Afsætning A og Dansk A

Få inspiration med dette SRP i Dansk A og Afsætning A om populisme og politisk kommunikation.

Opgaven indeholder en redegørelse af fænomenet populisme, hvor årsagerne bag populisme og dansk politik er i fokus.

Senere en analyse af Pernille Vermunds årsmødetale 12. november 2016.

Til sidst vurderes det hvorvidt Nye Borgerlige rammer deres målgruppe. Fænomenets udbredelse på globalt plan diskuteres og der perspektiveres til det postfaktuelle samfund.

Indhold

1. Indledning 1
2. Populisme 1
2.1 Fænomenet 1
2.2 Årsager til et oprør mod eliten 2
2.3 Populisme I danmark 3
3. Populistisk kommunikation fra nye borgerlige 4
3.1 Populistiske budskaber og online promotion 4
3.2 Retoriske virkemidler 5
3.3 Målgruppen 11
4. Oprør fra folket? 13
4.1 Nye borgerliges promovering over for målgruppen 13
4.2 Populismens fremmarch på globalt plan 15
5. Konklusion 16
6. Det post-faktuelle samfund 17
Litteraturliste 19

Uddrag

Indledning
Ovenpå den stigende globalisering har det politiske fundament vokset sig stærkere end nogensinde før. I Europa er EU kommet, som har skabt stabilitet for det politiske establishment, hvor politikere i dag har mere indflydelse end aldrig før. Alene af den grund har det politiske system aldrig været sat så meget på prøve, som det er i dag. Som Villy Søvndal selv siger: ”Et af menneskehedens største dilemmaer er, at den ofte mister forbindelsen med det, den har magt over”1. Der er opstået en tendens, hvor folk føler sig overset af den politiske elite, som har taget magten fra borgerne. Det har medført et opgør mod eliten, hvor populisme er grundsten for nye protestpartier, der gør op med politikernes korrekthed, der kun har til formål at tilgodese dem selv.
Men hvad indebærer populisme, og hvilke årsager ligger der bag, at fænomenet er på fremmarch her i det 21. århundrede? Er det noget, som selv finder sted i det rige velfærdssamfund, der er i Danmark? Hvordan sælger disse protestpartier deres budskaber til denne målgruppe, som er utilfredse med eliten? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en gennemgang af protestpartiernes budskaber og kommunikation vil fremme forståelse for, hvilke konsekvenser denne globale trend har for det demokrati, vi alle sammen kender i dag.
I følgende opgave vil populisme blive undersøgt vha. en redegørelse af fænomenet og de årsager, som ligger bag det. Efterfølgende vil opgaven fokusere på det danske protestparti Nye Borgerliges kommunikation og deres målgruppe. Hvor en analyse af partiets hjemmeside, som vil identificere partiets budskaber og promotion, skal hjælpe med at analysere formandens sprog, argumentation og populistiske politik i en tale ved deres årsmøde. Det skal give svar på, hvem målgruppen er, og hvordan partiets brand differentierer sig. Slutteligt vil det blive vurderet, hvorvidt Nye Borgerlige rammer deres målgruppe med deres populistiske budskaber og promovering af deres politiske produkt. Dertil vil fænomenets globale udbredelse, og dets konsekvenser for det politiske system blive diskuteret og perspektiveret til det post-faktuelle samfund for at sætte demokratiets trussel i perspektiv.

Populisme
2.1 Fænomenet
Begrebet populisme bygger på ideen om at give magten tilbage til folket. Fænomenets brede forstand gør også, at folk tolker det forskelligt, hvor nogen tolker det som nationalfølelser, og andre om et forsøg på at gøre det mest populære.2 Dog har populisme stadig nogle fællestræk, som skaber dets fundamentet. Ordet populisme stammer fra det latinske ord populus, som betyder folk3. På det grundlag er populisme en betegnelse for, at fællesskabet skal tilgodese den menige borgers interesse og opfattelse af den verden, de selv oplever på egen hånd.4 Derfor er folkets rettigheder i fokus fremfor den overordnede kultur, da populister kan føle sig som et glemt flertal, der skal rette sig efter magthaverne.5 Populisme danner derfor grundlag for nye politiske protestpartier, der ofte er vendt mod eliten (fx EU og de etablerede partier)6. Populister anser det for at være et oprør mod det politiske establishment, som bliver set som korrupte, og det er protestpartiers motiv. Partiernes... Køb adgang for at læse mere

SRP om populisme i Afsætning A og Dansk A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.