SRP om Kryptering og RSA-Kryptering i Matematik og Historie
- STX 3.g
- SRP (Historie A, Matematik A)
- 12
- 22
- 8775
SRP om Kryptering og RSA-Kryptering i Matematik og Historie
Dette er et studieretningsprojekt (SRP) med "Kryptering" som emne. Til at belyse emnet er fagene Matematik A og Historie A brugt
Opgaven gennemgår de grundlæggende principper bag den tyske kodemaskine Enigma, og undersøger hvilken rolle krypteringen har spillet under 2.Verdenskrig, samt sætter dette i relation til Slaget om Atlanten.
Den matematiske del gennemgår bl.a. moderne kodesprog, talteori, primtal, samt restregning og den nutidige brug af RSA-kryptering. Herudover drages perspektiver til den nuværende brug af kryptering på Internettet.
Studienets kommentar
Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Indledning 2
Slaget om Atlanten 3
Atlanterhavets vigtighed 3
Forløbet i Slaget om Atlanten 4
Den tyske kodemaskine Enigma 5
Centrale begreber inden for kryptologi 6
Enigma-maskinens bestanddele og sammensætning 6
Engelske og tyske prioriteringer under 2. Verdenskrig 8
Moderne kodesprog 12
Talteori 13
Primtal 13
Regning med rester 14
RSA-kryptering 16
Dannelsen af nøgler 16
Enkryptering 17
Dekryptering 17
Kryptering af bogstaver vha. RSA-metoden 17
Eksempel på kryptering 17
Samfundsmæssig udvikling og behov for sikker internethandel 18
Konklusion 20
Underskrift: 21
Uddrag
"Indledning:
I hvilken krig vil det ikke være en fordel at havde indblik i fjendens planer om angreb og taktik? Kendskab til modstandernes planer kan være afgørende for krigens udfald. Planer om angreb, taktik mv. skal kommunikeres ud internt, så alle enheder kender deres rolle og opgave.
I den forbindelse er der en risiko for, at uvedkommende får adgang til oplysningerne. Af denne årsag har det lige siden tidernes morgen været vigtigt at kunne sende fortrolige meddelelser, som uvedkommende ikke kunne få indsigt i.
Et eksempel på en krig hvori forsendelsen af fortrolige meddelelser var af afgørende betydning, var i Slaget om Atlanten under 2. VK. Her udkæmpede England og Tyskland en krig, hvor udfaldet ville afgøre, hvem der ville få have kontrollen over Atlanterhavet. Således var hemmeligholdelsen af planer om angreb og taktik i den forbindelse meget vigtigt.
Det lykkedes dog England at få indsigt i de tyske planer om angreb. Dette fik stor betydning for udfaldet af søkrigen, der endte med, at England vandt slaget.
Men hvordan kan det så undgås, at vigtige informationer bliver kendt af de forkerte mennesker? Svaret hertil er kryptering af de fortrolige oplysninger, og kryptering er netop det, der sættes fokus på i denne opgave.
Kryptering er ikkun nødvendigt i krig, men også i vor tids IT-samfund, hvor vi deler forskellige data og personlige oplysninger på nettet.
Kryptering kan forhindre, at uvedkommende får adgang til hemmelig information – såsom personlige oplysninger der anføres på nettet ved fx internethandel. Således er kryptering stadig meget relevant og essentielt i nutiden.
I det følgende vil forløbet i Slaget om Atlanten blive undersøgt vha. en grundig redegørelse af slagets kendetegn. Herefter følger en uddybning af den kodning, der blev brugt under Slaget om Atlanten, hvor der er fokus på Enigma-maskinens opfindelse samt de centrale begreber inden for kryptologi.
Ydermere vil Enigma-maskinens virkning blive analyseret ud fra en gennemgang af dens sammensætning og bestanddele.
Hernæst analyseres Enigmas påvirkning af hhv. de tyske og engelske prioriteringer i Slaget om Atlanten, og dette gøres ud fra artiklen ”Hvor stor betydning havde de allieredes brydning af Enigma-telegrammerne for 2. Verdenskrigs forløb?” af Niels Ole Faurholt.
Hertil bruges historiefagets metode, hvor der laves en grundig kildekritik af artiklen, inden troværdigheden af den vurderes. Der gennemgås endvidere nogle vigtige krav til et moderne kodesprog, hvorefter den moderne krypteringsmetode RSA belyses vha. talteori.
Herunder anvendes matematikkens metode, da dette afsnit indbefatter nogle vigtige beviser. Afslutningsvis vil der perspektiveres til den samfundsmæssige udvikling og behov for kryptering i forbindelse med internethandel."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
