SRP om HPV-vaccine mod livmoderhalskræft og diskurser i Dansk A og Biologi A

Uddrag

Indledning
Infektion med HPV kan medføre flere forskellige typer kræft og kønsvorter, og siden den første HPV-vaccine blev godkendt i EU, har over 500.000 danske kvinder fået vaccinen, som menes at forebygge flere forskellige kræfttyper. Dog har vaccinen de seneste år mødt meget modstand i medierne, og er blevet mistænkt for en række alvorlige bivirkninger. Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved vaccinens virkning samt myndighedernes pålidelighed. Nogle mener, at man ikke kan indføre en vaccine, der ikke er grundigere testet, imens andre mener, at man ikke kan vente de 20-30 år, det vil tage at se dens effekt, og at det vil være uetisk ikke at benytte vaccinen.
I følgende opgave gives en kort redegørelse for biologien bag livmoderhalskræft og vaccination mod HPV. Herefter analyseres tre tekster fra forskellige aktører i debatten for at få et overblik over de antagonistiske diskurser, der er opstået, hvordan der argumenteres, og hvordan disse påvirker den sociale praksis. Jeg vil også vurdere vaccinernes sundhedsmæssige effekt med udgangspunkt i forskellige studier og deres anvendelighed. Herefter vil jeg diskutere hvilke fremtidige perspektiver, der ligger i brugen af HPV-vaccine, for til sidst at vurdere de antagonistiske diskursers mulighed for at opnå hegemoni i Danmark ved blandt andet at anvende tidligere erfaring.

Vaccination mod humant papillomavirus

Humant papillomavirus (HPV) er en gruppe af vira, og er den mest almindelige seksuelt overførte infektion i verden, og 80% af alle mennesker vil have haft en HPV-infektion på et tidspunkt i deres liv1. HPV-infektioner er dog hyppigst uden symptomer, men kan i nogle tilfælde give kønsvorter, og i andre, sjældne tilfælde, give forskellige typer af kræft.

Virus
Virus omtales traditionelt i faget mikrobiologi, men adskiller sig fra mikroorganismer som bakterier, svampe og parasitter, idet virus ikke er celler, men små simple partikler med en diameter på 20-300nm. Virus består af arvemateriale, enten som DNA eller RNA, en proteinkappe, og i nogle tilfælde en virusmembran uden på proteinkappen. Virus indeholder i modsætning til celler ikke cytoplasma, kerne, ribosomer osv., og har derfor heller ikke et stofskifte, men afhænger i stedet af at inficere celler ved at trænge ind i dem og aflevere sit arvemateriale i værtscellens kerne, og dermed overtage cellens replikation. På den måde kommer værtscellen til at producere virussets arvemateriale, og danner nyt virus, der kan sprede sig og inficere flere celler i den inficerede organisme og senere
smitte andre organismer... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind