SRP om Guldalderbegrebet i Dansk A og Spansk A
SRP om Guldalderbegrebet i Dansk A og Spansk A
I dette studieretningsprojekt (SRP) er der arbejdet med opfattelsen af ”Guldalder” i henholdsvis dansk og spansk litteratur.
Til emnet har eleven knyttet en hypotese, der bygger på definitionen af ordet ”Guldalder”. Hypotesen er, at der kan drages paralleller mellem den spanske og den danske Guldalder, men at disse kendetegn ikke kan knyttes til definitionen af en Guldalder. For at be- eller afkræfte hypotesen, redegøres der i opgaven for periodernes ophavssituation og to tekster analyseres med henblik på at illustrere kendetegn og primære ideer.
De drejer sig om skuespillet "El burlador de Sevilla y convidado de piedra" fra 1619 af Tirso de Molina og digtet "Simon Peder" af Adam Gottlob Oehlenschläger fra 1805.
På baggrund af redegørelsen og analysen sammenlignes Guldalderen i Danmark og Spanien og brugen af guldalderbegrebet diskuteres.
Elevens kommentar
Karakterenes navne i den spanske del er skrevet efter den engelske oversættelse.
Studienets kommentar
Problemformuleringen er ikke oplyst af eleven.
Indhold
1 Indledning 4
2 Danmarks Guldalder 5
2.1 Flere Guldaldre 5
2.2 Romantikkens opblomstring 5
2.3 Steffens' foredrag 6
2.4 Organismetanken 6
2.4.1 Om at blive bevidst 7
2.5 Ny-platonisme 7
2.6 Idealer 7
3 Den spanske Guldalder (El siglo de oro) 8
3.1 Begrebet “El siglo de oro” 8
3.2 Historiske baggrund 8
4 Simon Peder (Jesu Kristi gentagne Liv i den aarlige Natur) (1805) 10
4.1 Organismetanken i sproget 10
4.2 Idealer 11
4.2.1 Individets udvikling 12
4.3 Ny-platonisme og Kristendom 12
5 Guldhornene (1803) Adam Oehlenschläger 14
6 ”El burlador de Sevilla y convidado de piedra” 16
6.1 Handlingsforløb 16
6.2 Don Juan og hans forførelser 17
6.2.1 Don Juan og Satan 18
6.3 Plantaemiento, Nudo og Decenlace 19
6.4 Det dysfunktionelle samfund 21
7 Dansk og spansk Guldalder – Ligheder og definitioner 23
7.1 Fællestræk 23
7.2 guldalderbegrebet 24
8 Konklusion 26
9 Litteratur 28
Uddrag
1 Indledning
Lige siden de første faldne mænd blev udødeliggjort i urtidens hulemalerier, har kunsten fulgt menneskeheden som en kulturel portfolio, med nationens fødselsattest, dåbsattest, straffeattest og søgehistorik. Litteraturens levn i bogstavskæder om stemmer i skoven, djævle i sengen og guder på jorden, vidner om en gang, hvor tanker blev til ord og ord blev til guld. En fordums tid, hvor verden var vores, naturen var levende og smilet var stort – en alder af flor foreviget af fortidens forfattere. Tiden er gået og tilbage står det undrende menneske og kigger mod himlen med et guldhorn i hæn-derne. Hvad tænkte disse fordums mænd? Hvad fortæller deres levn? Og hvad skal der til for, at skabe guld igen?
Jeg vil i dette projekt arbejde med opfattelsen af ”Guldalder” i henholdsvis dansk og spansk litteratur. Til emnet knytter jeg en hypotese, der bygger på definitionen af ordet ”Guldalder”. Min hypotese er, at der kan drages paralleller mellem den spanske og den danske Guldalder, men at disse kendetegn ikke kan knyttes til definitionen af en Guldalder. For at be- eller afkræfte min hypotese, vil jeg redegøre for periodernes ophavssituation og analysere selvvalgte tekster med henblik på at illustrere kendetegn og primære ideer. Fordi de to landes Guldalder dækker over så mange forskellige genre og ideer, har jeg udvalgt centrale aspekter fra perioden. Jeg er imidlertid opmærksom på de begrænsninger, projektets omfang sætter for skildringen af perioderne. På baggrund af min redegø-relse og analyse vil jeg sammenligne Guldalderen i Danmark og Spanien, samt diskuterer brugen af guldalderbegrebet.
2 Danmarks Guldalder
2.1 Flere Guldaldre
Når man taler om Romantikken (1800-1870), skelnes der mellem to guldalderbegreber. Det første er idéen om ”den tabte Guldalder, der blev brugt af romantikerne selv og beskriver tiden, hvor de nordiske guder levede på jorden. Denne idé gennemstrømmede især Universalromantikken (1800-1807), hvor den unge Adam Oehlenschläger (1779-1850) hyllede denne tabte epoke i sit digt Guld-hornene
Det andet guldalderbegreb dækker over Romantikken (1800-1870), der i 1890 blev defineret som den endegyldige Guldalder i Danmark. Det var den danske forfatter og litteraturforsker Valdemar Vedel, der i sin disputats Studier over Guldalderen i dansk Digtning afgrænsede Guldalderen til en litterær storhedstid mellem 1800 og Fredrik VI's død i 1839 (Guldalderens afslutning er senere blevet ændret til Det Moderne gennembruds begyndelse, fordi Romantikkens ideer begynder at smuldre i forbindelse med urbaniseringen) .
Fremover vil jeg tage udgangspunkt i Romantikken (=Guldalderen), hvor idéen om ”den tabte guldalder” hører til.
2.2 Romantikkens opblomstring
I perioden 1800-1870 fandt tre katastrofale begivenheder sted i Danmark, Slaget på Reden (1801), Statsbankerottet (1813) og tabet af Norge (1814). Derudover var trykkefriheden blevet skærpet... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
