SRP om døden i Bioteknologi A og Idéhistorie B

SRP om døden i Bioteknologi A og Idéhistorie B

Dette SRP omhandler døden, set fra de to faglige vinkler Bioteknologi og Idéhistorie.

På den ene side behandles emnet i forhold til de biokemiske processer og på den anden side ser opgaven på mytologi og den eksistentielle betydning af døden.

Opgaveformulering

Gør rede for hjerneaktivitet og biokemiske processer i kroppen umiddelbart før og efter dødens indtræden.

Gør desuden rede for, hvordan forskellige mytologier opfatter dødsøjeblikket.
Diskutér forholdet mellem videnskabelige og mytologiske forklaringer på, hvad der sker, når man dør.

Vurdér i lyset af ovenstående dødens eksistentielle betydning for mennesket, hvis det på et tidspunkt lykkes videnskaben enten at afmystificere døden eller at give mennesket mulighed for at opnå evigt liv.

Studienets kommentar

Det er svært at få de to valgte fag til at spille sammen, så der vil være risiko for at opgaven bliver todelt. Men det taget i betragtning har eleven gjort det rigtigt godt.

Indhold

Indledning 6
Nedsat vejrtrækningsevne 7
Reguleringen af åndedrættet 7
Cheyne-Stokes respiration 8
Rigor mortis 9
Grænsen mellem liv og død 11
Mytologi 12
Videnskab 14
Nærdødsoplevelser 14
Videnskab og mytologi 15
Mening med døden 17
Hvis man levede evigt 17
Hvis døden blev afmystificeret 18
Når alt kommer til alt 19
Litteraturliste 20

Bilag 23
Bilag 1 – besked fra Karin Dahl Assing 23
Bilag 2 – Beskeder fra Gitte Lykke Andersen 24

Uddrag

Indledning
“Døden er det eneste Visse, og det Eneste, hvorom der intet er vist”
- Søren Kierkegaard (Gyldendals "Den Store Danske", 2012)
Det Søren Kierkegaard vil sige med dette citat er, at alle ved de skal dø, men alligevel vides der stadig næsten intet om den. Der er masser af beretninger om døden, som prøver at give en forklaring på hvorfor man dør og hvad der sker. Nogen tror på der er mere mellem himmel og jord; andre tror ikke på det metafysiske. Døden lægger også til grundlag for meget forskning, få eksempler er blot forskningen i det evige (telomerer), forskning i nærdødsoplevelser, forskning om den dødes krop og meget mere. Døden er altså et kæmpe spørgsmål vi alle blot bevæger os imod, men alligevel prøver man at udsætte den.

Udsættelsen kommer bl.a. i form af sundhed og heldbred, hvor flere og flere fokuserer på deres helbred. Dette gøres bl.a. for at leve længere, men selvom man lever sundt, har man ikke opnået en udødelighed. Døden derfor kan altså sagtens ramme dem, der lever sundt tidligere (Østergård, 2012). Ingen har garantier for noget, selvom tendenser viser man i gennemsnit lever længere, vil skæbnen det nogen gange noget andet. Er der en dybere mening med dette? I den græske mytologi mente man at tre hekse bestemte, hvor lang ens livssnor skulle være (Hjortsø, 1999), mens man i nordisk mytologi mente, at vikinger der døde i kamp var udvalgt af Odin til at sidde ved hans side (Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev). I videnskaben menes det at telomere har en vigtig faktor inden for døden, og derfor forskes der inden for dette (Pedersen, 2009). Så man har altså forskellige måder at se på, hvad der er afgørende for dødens indtræden.

Men selvom opfattelsen er forskellig, dukker der hele tiden nye videnskabelige svar op. Hver eneste gang der kommer ny viden om døden, dukker der nye spørgsmål op om døden. Der vides mere og mere om døden, men endegyldige svar kommer der ikke. Der er stadig kun en ting som er ganske vist om døden, og det er at den vil komme, uanset om man er rig eller fattig, tyk eller tynd, religiøs eller ikke-religiøs. Spørgsmålet er blot, hvornår og hvordan.

Mytologi
Tilbage i det antikke Grækenland var det ikke noget problem, at erklære og definere en persons død. Der var nemlig ikke en hjerte-lungemaskine som kunne holde et menneske i live. Dengang var døden ikke så ”unormal” som den er i dag; med unormalt menes der, at folk dør senere og senere, og man skal ikke længere opleve døden af nær familie i en ung alder. Terminale syge var normalt i familien, og man snakkede derfor om en ”god død” og om at man havde ” frihed til at forlade” for de syge mennesker. Disse to termer dækker over dødens ære og en frihed til at vælge døden, hvilket var vigtigt når man skulle vurderes ved dødsporten i Hades. Blev man vurderet til ikke værdig (samt
hvis familien ikke havde ofret korrekt til Hades) ville Kerberos (en stor trehovedet vagthund, som logrede og slikkede de værdige ind i dødsriget, men var bidsk, aggressiv og vild overfor dem der prøvede at slippe ud) ikke lukke den døde ind i dødsriget.

På grund af æren ved at dø, var der ikke nogen stor diskussion om man kunne acceptere, f.eks. dødshjælp, så den terminale kunne få den bedst spirituelle død. Udover dette var dødens ”befrielse” heller ikke så svær at håndtere dengang. I selve dødsøjeblikket beskrives det i græsk mytologi, at ens psyche (psyche; en form for personificeret livssjæl (Hammer, 2012)) forlader kroppen for derefter at leve en skyggetilværelse i Hades. Når man så døde, skulle de pårørende ligge en mønt ind under tungen, så man kunne komme med færgemanden ned til dødsriget. For at komme til dødsriget, skulle man nemlig sejle dertil, hvilket for det meste var over floden Styx (Hjortsø, 1999)
(Thielst, 2008) (Dubose, 1994).

Den nordiske mytologi havde ikke helt samme opfattelse af døden. Døden og frugtbarheden var tæt forbundet med hinanden, hvilket kan ses på deres begravelses ritual. En slavinde skulle befrugtes før hun blev slået ihjel og lagt ved siden af den døde høvding. Dette skulle ses som, at høvdingen blev hjulpet til frugtbarhed af slavinden. Endnu et tegn på frugtbarheden og døden var tæt knyttet kan ses på offerdyrene, hvor der blev ofret to af hver dyr; et af hver køn (Stefánsson, 2005) (Randrup, 2010).
Når man døde kunne man komme fire forskellige steder hen, det første var Hel (eller Helheim). Nede i Hel sad Hel og styrede det hele. Det var ikke et rart sted at være, der var kun lige mad og drikke nok. Man skal dog vide at man ikke blev straffet, og man skal også tage forbehold fra beskrivelserne af Hel, da de fleste historier er skrevet efter kristendommens indtog, og derfor kan Hel være blevet præget af dette i historierne. Hel var for de syge og dem som døde af alderdom. Men for at komme til Hel skulle man ligesom i græsk mytologi betale en færgemand for at komme over... Køb adgang for at læse mere

SRP om døden i Bioteknologi A og Idéhistorie B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.