SRP om burkadebatten i Danmark | Religion B og Samfundsfag A

Uddrag

Indledning
Frihed, danskhed og ligeværdighed. Ord, der for mange konnoterer til klapsalver på Grundlovsdag, men som også i de seneste år er blevet udskældt for at have været forsøgt udfyldt på Christiansborg til fordel for egen politik. En kamp, der har medført store debatter, og som stiller spørgsmålstegn ved, hvad det danske demokrati er. I takt med den øgede tilstrømning af indvandrere med kulturrødder fra den muslimske verden har udlændingepolitikken fyldt i mediebilledet (Ringberg, 2018).
Selvom den personlige frihed og demokrati for mange er to begreber, der hører uløseligt sammen, har en lang række spørgsmål rejst sig de seneste år - for hvad gør vi, når vi møder en strømning, der umiddelbart strider imod de liberale, demokratiske principper om ligeværdighed? En af de helt store debatter i det forgange år er debatten, der populært går under navnet ”burka-debatten”, der rummer et tildækningsforbud, der trådte i kraft d. 1. august 2018. Et forbud der har skilt vandene blandt både borgere og politikere, og som flere gange er blevet angrebet af religiøse og politiske aktivister med Grundloven i hånden; hvordan stemmer et tildækningsforbud og demokratiets liberale principper overens?

Denne opgave er opdelt i tre dele, hvor jeg fordyber mig med burkadebatten i Danmark. For at kunne besvare min opgaveformulering vil jeg først redegøre for den teologiske baggrund for tildækningskravene for kvinder i islam samt kategoriseringen af islamforståelser. Ydermere vil jeg redegøre for demokratiets liberale principper med inddragelse af John Lockes liberale idéer.
Herefter vil jeg foretage en analyse af mediedebatten om burkaforbuddet med inddragelse af selve lovforslaget udgivet af Justitsministeriet, udmeldinger fra Det Konservative Folkeparti og Venstre ifm. Lovforslaget og andre selvvalgte politiske udmeldinger fra de støttende partier med henblik på argumentation og ideologi i teksterne vha. argumentationsanalyse og Molins Model. Afslutningsvis vil opgaven indeholde en diskussion og vurdering af, hvorvidt burkaforbuddet kan ses som en styrkelse af eller som en trussel mod det danske demokrati.

(...)

Mediedebatten om burkaforbud
I min analyse af debatten i medierne om burkaforbud, er det vigtigt at nævne, at et decideret burkaforbud blev vurderet til at stride imod grundloven §70, idet et burkaforbud kun ville ramme muslimske kvinder, og derfor ville nogle på baggrund af deres ”trosbekendelse […] blive berøvet adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder” (Nielsen, 2018). Derfor vil analysen nærmere analysere mediedebatten om det tildækningsforbud, regeringen i stedet fremlagde, og som trådte i kraft d. 1. august 2018. Samtidigt er det værd at nævne, at ”burkadebatten”, som debatten om tildækningsforbuddet i folkemunde er blevet kaldt, i stedet burde blive kaldt ”niqabdebatten”, idet burkadragten findes sjældent i DK (Danmark) (Johansen & Østergaard, 2009, s. 4). Til gengæld bærer 100-200 kvinder niqab i DK, som det nye tildækningsforbud også forbyder, hvorfor jeg fremover vil bruge niqab som samlebetegnelse for ansigtsdækkende beklædning og niqabier om niqabbærende kvinder.

Stemmer fra den muslimske verden
I debatten om burkaforbuddet har mange stemmer rejst sig, og tonerne gået højt. Nogle af disse stemmer stammer fra niqabierne selv, og disse er vigtige i forståelsen af, hvorfor niqabierne har valgt at bære niqab - om det er tvang eller frivilligt - samt til at analysere niqabiernes religiøse ståsted. Jeg vil analysere de kvalitative undersøgelser i form af Bilag 1: ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed” samt interviews foretaget af og udgivet i S.M.-rapporten (Socialministeriets rapport om burka og niqab (Johansen & Østergaard, 2009)) med en indholds- og begrebsanalyse bl.a. med inddragelse af Smarts dimensioner (Poulsen, et al., 2011, s. 281) og begreber tilhørende forholdet mellem minoritet og majoritet... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind