SRP om Brexit og EU med analyse af tale af Boris Johnson
- STX 3.g
- SRP (Engelsk A, Samfundsfag A)
- 10
- 22
- 7733
SRP om Brexit og EU med analyse af tale af Boris Johnson
Her kan du se et SRP om Brexit og EU, som indeholder en retorisk analyse af Brexit-fortaleren Boris Johnsons tale fra d. 9. maj 2016 (Boris Johnson's speech on the EU referendum), med hovedfokus på de retoriske virkemidler, der tages i brug, samt en sammenligning med en tale af den daværende UKIP formand, Nigel Farage.
Med udgangspunkt i analysen følger en diskussion af, hvilke faktorer der har været medvirkende til at forklare valgets resultat, herunder inddragelse af parti- og vælgeradfærd, samt opstilling af en model.
Til slut diskuteres det med inddragelse af integrationsteori samt uddrag fra Boris Johnsons tale, hvorvidt Brexit-fortalernes vision om et stærkere Storbritannien uden for EU kan realiseres.
SRP i Samfundsfag og Engelsk.
Hvis du gerne vil vide mere om EU, så kan du med fordel læse vores EU kompendium.
SRP'et er skrevet i 2017.
Opgaveformulering
Giv en kort redegørelse for det europæiske integrationsprojekt (EU) og den britiske beslutning om at forlade dette (Brexit)
Herefter ønskes en analyse af argumentation og retorik i udvalgte brexit-tilhængeres taler.
Derpå ønskes en diskussion og vurdering af, hvordan man skal forklare afstemningsresultatet den 23. juni, herunder hvordan brexit-tilhængernes argumentation og retorik bidrog til dette.
Som en afslutning ønskes en kort vurdering af, om brexit-tilhængernes visioner om et stærkere Storbritannien uden for EU kan realiseres.
Indhold
Abstract 3
1. Indledning 4
2. Redegørelse for Europas Integrationsprojekt samt Brexit. 4
2.1 EU og integrationsformer 4
2.2 Integrationsteori 5
2.3 Brexit. 7
3. Retorisk analyse 7
3.1 Talens start 7
3.2 retoriske virkemidler 8
3.2.1 Billedsprog og humor 8
3.2.2 Appelformer 9
3.2.3 Talens struktur 10
3.2.4 Sprog 11
3.3 Argumentation 12
3. 4 Sammenligning med Nigel Farages sejrstale 13
3.5 Delkonklusion 14
4. Diskussion 14
4.1 Diskussion og vurdering af faktorer 14
4.1.1 Retorikkens rolle 14
4.1.2 Parti- og vælgeradfærd 15
4.1.3 Model 17
4.2 Delkonklusion 17
4.3 Kan de holde hvad de lover? 18
4.3.1 Kritik af Boris Johnsons økonomiske argumenter 18
4.3.3 Diskussion af et Storbritannien uden for EU 18
4.4 Delkonklusion 20
5. Konklusion 20
Litteraturliste 22
Uddrag
Indledning
Afstemningen om, hvorvidt Storbritannien fortsat skulle være med i Den Europæiske Union (EU), endte med et britisk en sejr til Brexit-fortalerne. Men hvordan kan vi forklare dette overraskende resultat? Hvilke faktorer har været gældende? Og vil Storbritannien overhovedet stå i en bedre position udenfor EU? I min SRP med overemnet 'Brexit' vil jeg starte med at redegøre for EU og Brexit, samt integrationsformer og integrationsteori, hvorefter jeg vil lave en retorisk analyse af Brexit-fortaleren Boris Johnsons tale fra d. 9. maj 2016, med hovedfokus på de retoriske virkemidler der tages i brug samt en sammenligning med en tale af den daværende UKIP formand, Nigel Farage. Med udgangspunkt i analysen vil jeg herefter diskutere, hvilke faktorer der har været medvirkende til at forklare valgets resultat, herunder inddragelse af parti- og vælgeradfærd, samt opstilling af en model. Til slut vil jeg med inddragelse af integrationsteori samt uddrag fra Boris Johnsons tale diskutere, hvorvidt Brexit-fortalernes vision om et stærkere Storbritannien uden for EU kan realiseres.
Redegørelse for Europas Integrationsprojekt samt Brexit
2.1 EU og integrationsformer
EU startede som et udelukkende økonomisk samarbejde mellem Frankrig, Italien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg. Det var i starten en fælles administration af stål- og kulproduktion med fred og økonomisk gevinst som formål. Samarbejdet er dog sidenhen vokset på flere planer.
EU-integrationen finder sted i forskellige integrationsformer, der hver siger noget om hhv. integrationens geografiske omfang, karakter, niveau, indhold og suverænitetsafgivelsen i enkeltstaterne. Regional vs. Global integration siger noget om det geografiske omfang, og altså også hvor mange lande der er med i samarbejdet. EU er et eksempel på en udelukkende regional integration, da det kun består af lande inden for et afgrænset område, altså Europa2. Om integrationen er mellemstatslig eller overstatslig, fortæller hvorvidt staterne har afgivet formel suverænitet. Der er flere måder, en stats suverænitetsafgivelse kan defineres på. Enten hvis der i den internationale organisation træffes bindende flertalsafgørelser, eller hvis den internationale ...
---
Retorisk analyse
3.1 Talens start
Boris Johnson starter sin tale ud med at fremhæve en kritik, han havde fået et par dage tidligere. Han havde fået at vide, at han ikke havde retten til at stemme leave, da han var en liberal kosmopolit14. Han siger til denne kritik, at det først berørte ham, men at han derefter måtte erkende, at det var sandt. Herefter henviser han til andre liberale folk, som også elsker Europa, men hvis forhold til EU som system er blevet forværret med tiden15. Han afværger derved kritikken, ved til en grad at acceptere den, men samtidig ved at henvise til andre troværdige personligheder og liberalister, som støtter ham i hans kritik af EU. Her gøres der brug af etos som appelform.
Denne afværgelse, og på en måde, gendrivelse af kritik udefra er en essentiel del af Boris Johnsons tale. Dette er også klart, når vi kigger på og forstår talens omstændigheder og kontekst... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
