SOP om abort i Bioteknologi A og Idéhistorie B

SOP om abort i Bioteknologi A og Idéhistorie B

Et SOP skrevet i Bioteknologi A og Idéhistorie B. Det omhandler medicinsk abort, altså abortpillen, og en diskussion af om abort er etisk rigtigt eller forkert.

Studienets kommentar

Studieområdeprojektet på htx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Udformningen af eksemplet kan derfor afvige fra den måde, som et SOP skal skrives og bygges op. Fx skal et SOP fylde 15-20 sider, hvor der tidligere var andre krav til længde. I dag skal du heller ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Fosterudvikling - fra befrugtning til foster 4
Progesteron 5
Progesteron i en normal menstruationscyklus 5
Progesteron når ægget bliver befrugtet. 5
Abortpillen Mifepriston (Anti-progesteron) 6
Misoprostol 6
Andre abortformer 7
Kirurgisk abort 7
Ægstiksmetoden 7
Fra illegal abort til fri abort (1939-1973) 7
Før svangerskabsloven 7
Den første svangerskabslov (1939) 7
Den anden og tredje ændring i svangerskabslov (1956-1970) 8
Den frie abort (1973) 8
Mifepriston og Misoprostol 9
Karakterisering af molekylestrukturen af Mifepriston 9
Karakterisering af Misoprostols molekylestruktur 10
Hvordan virker Mifepriston og Misoprostol sammen? 10
Delkonklusion 11
Har den etiske holdning til abort noget at gøre med ens religion? 11
Delkonklusion 11
Har de etiske holdninger ændret sig gennem tiden? 12
Delkonklusion 12
Abortens fremskridt 12
Delkonklusion 13
Hvornår er det et liv? 14
Det potentielle menneske 14
Liv eller objekt? 14
Bibliografi 17

Uddrag

Indledning
I Danmark har vi haft fri abort siden 1973, hvilket betyder at alle kvinder, der har et uønsket svangerskab, kan få en abort til og med den 12. svangerskabsuge, enten medicinsk eller kirurgisk. Der er mulighed for at få foretaget en kirurgisk abort efter 12. svangerskabsuge, hvis barnet fejler noget, der vil have en stor indflydelse på dets liv, som f.eks. Downs syndrom. Men sådan har det ikke altid været i Danmark
I gamle dage var der dødsstraf for at få foretaget en illegal abort, da man mente man slog et barn ihjel. Da abort var ulovligt og meget strafbart, var der mange kvinder der udførte aborterne selv, hvilket tit blev livstruende for disse kvinder, fordi de var for bange for at tage på hospitalet og få hjælp når deres forsøg på abort gik galt. Den mest normale form for illegal abort dengang var at bruge en spids genstand og punktere moderkagen, men uden de rigtige forhold kunne det gå meget galt.
I Danmark blev dødsstraffen for illegal abort først fjernet i 1866. Men først i 1932 kom den første svanger-skabslov, hvor man valgte ikke at straffe de kvinder der fik foretaget aborten, men i stedet de mennesker der foretog de illegale aborter. Derfra var der lang vej til der kom fri abort i 1973 (Esbensen, 2014)
I dag bliver langt de fleste aborter foretaget medicinsk. Det gør de, fordi det er nemmere for kvinden, da det kan blive gjort hjemme, og kvinderne ikke behøver komme i narkose for at få aborten. Med medicinsk abort, kan kvinder indtil 9 uge, tage abortpiller, indeholdende stofferne Mifepriston og Misoprostol, som stopper svangerskabet og sætter gang i aborten. (Trolle, 2015)
Med den hastighed den teknologiske udvikling bevæger sig, er der mange nye problemstillinger ved abort og svangerskab, som skal tages stilling til. Mange love bliver lavet efter den tid de kommer frem i, uden så meget perspektiv i forhold til fremtiden. Alligevel er abortloven 43 år gammel, og står ikke til at blive ændret.

Redegørelse
Fosterudvikling - fra befrugtning til foster
Når sædcellen finder ægcellen, sker en befrugtning, dette kaldes en zygote, altså en befrugtet ægcelle. Sædcellen overfører farens DNA, så ægcellen vil blive til en celle med 46 kromosomer. Kromosomer er bærerne af moren og farens DNA og i ægcellen er der 23 kromosomer fra hver forælder, så ægget bliver dannet med lige meget DNA fra hver. Efter dette stadie vil der forekomme celledelinger/mitoser, som betyder at cellen deler sig til identiske celler. Tre døgn efter at befrugtningen er sket, vil der være dannet 8 celler, på dette tidspunkt er alle cellerne stamceller. (Hede, et al., 2014)... Køb adgang for at læse mere

SOP om abort i Bioteknologi A og Idéhistorie B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.