SOP om økotoksikologi og natursyn i Bioteknologi A og Idéhistorie B

Uddrag

1. Indledning
”Hvad blev der af syreregnen? ” (dr.phil. Jes Fenger, 2008, artikel), denne overskrift giver anledning til et interessant betragtningsgrundlag, hvortil man kan have en undren om, hvorfor syreregnen ikke omtales oftere, og hvad der har forårsaget det begrænsede fokus på syreregn i forhold til før i tiden. I starten af det 20. århundrede observerede man, at norske søer og elve havde en tilbagegang i fiskebestanden, men forståelsen af det var endnu ukendt ind til 1950'erne, hvor man fik kendskab til sammenhængen mellem svolv- og kvælstofudslip, pH-regulering i regn og atmosfærisk transport . Dette gav anledning til at fokusere på industriens udslipsmængde ved forbrænding af fossile brændstoffer, samt de for naturen tilhørende konsekvenser. I 1950'erne udledte industriområderne i Europa omtrent 15 mio. tons svovl ved forbrænding af fossile brændstoffer. Dette førte til en fordobling på cirka 30 mio. ton i 1980'erne, hvilket betød, at 90 % af 1980'erne mængde af svovlnedfald var forårsaget af fossile brændstoffer, hvoraf kun 10 % var fra det naturlige svovlkredsløb (f.eks. vulkaner). Mængden af svovlnedfald havde store konsekvenser for Norge og Sveriges søer og elve, som til stadighed er præget af lave pH-værdier. Herudfra kan man have en undren om årsagen på menneskets ændrede syn på naturen; hvorfor vi er blevet mere bevidste om og har øget fokus på indførsel af grøn energi samt dennes indflydelse på industrien. Kort sagt kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er de industrielle mål og den økonomiske gevinst eller de miljømæssige skader og tab, der vægter højest.

2.1 Økosystem
Begrebet økologi betegner den videnskabelige forståelse af sammenspillet mellem levende organismer og deres omgivelser. Økologi er den viden, hvormed der forsøges at beskrive og forstå, hvordan levende organismer påvirker hinanden, er afhængige af hinanden og hvordan de påvirkes af deres respektive omgivelser. Økosystemet er et afgrænset område, hvor der hersker et samspil mellem levende organismer og disses omgivelser. Herunder findes mange varianter af økosystemer som eksempelvis skove, søer, åer og heder, men det kan ligeledes være store arealer som jorden, som kan betragtes som et økosystem .
2.1.1 Abiotisk og biotisk faktor
Økosystemers kemiske og fysiske forhold kan variere i forhold til det pågældende miljø. Disse forhold kaldes abiotiske faktorer. Det kan eksempelvis være lys, temperatur, vind, mineraler osv., altså ikke levende faktorer. Derimod er de levende ting, som opstår i økosystemet, biotiske faktorer. Det kan eksempelvis være planter, dyr, bakterier og svampe . De biotiske faktorer inddeles i primærproducenter (planter), konsumenter (dyr) og nedbrydere (primært bakterier og svampe), og abiotiske faktorer inddeles i klimatiske forhold (temperatur, vind, luftfugtighed osv.) og jordbundsforhold (næringssalte, jordstruktur, pH).

2.1.2 Fødekæde og fødenet
Fødekædens grundlæggende princip er overførsel af et stof og energi fra en organisme til en anden. Fødekæden opdeles i forskellige led, hvor første led primært er planter, som efterfølgende spises af planteædere, hvorefter disse spises af rovdyr, som så bliver nedbrudt af nedbrydere . Nedenstående figur eksemplificerer fødekæden i en sø... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind