SOP om den økonomiske og politiske krise i Grækenland

SOP om den økonomiske og politiske krise i Grækenland

SOP i Kulturforståelse C og International Økonomi A om og med analyse af den økonomiske og politiske krise i Grækenland med fokus på årene 2002-2008.

Opgaveformulering

Redegør for udviklingen i den græske samfundsøkonomi fra 2002-2008.
Foretag en analyse af finanskrisens konsekvenser for den samfundsøkonomiske og politiske udvikling i Grækenland.
Med udgangspunkt i en redegørelse for den græske kulturelle identitet, bedes du vurdere i hvor høj grad denne har haft indflydelse på den økonomiske og politiske udvikling i Grækenland.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Abstract 1
Indledning 1
Metode 1
Redegørelse for udviklingen i den græske samfundsøkonomi fra 2002-2008 2
Optagelsen af Grækenland i den Økonomiske og Monetære union 2
Makroøkonomisk udvikling fra 2002-2008 2
Græsk økonomi med en fælles europæisk valuta- og pengepolitik 3
Analyse af finanskrisens konsekvenser for den samfundsøkonomiske og politiske udvikling i Grækenland 4
Makroøkonomisk katastrofe 5
De radikale går frem 6
Grækenland uden EU 7
Europas sidste nadver 9
Vurdering af den græske kulturelle identitets indflydelse på den økonomiske og politiske udvikling 11
Redegørelse for den græske kulturelle identitet 12
Kulturel krise 13
Den sorte sandhed 15
Konklusion 16
Litteraturliste 17
Bilag 19
1. Interview af Henrik Kureer, lektor i International Økonomi 19
2. Interview af Michalis Spourdalakis, professor i politisk videnskab og sociologi på Athens Statsuniversitet 20

Uddrag

Indledning
Europa holdt vejret, da de græske gældsforhandlingerne trak ud på syttende time den 12. juli 2015 i Bruxelles. Mødet mellem den tyske forbundskansler Angela Merkel, den franske præsident Fran-cois Hollande, den græske premierminister Alexis Tsipras og EU-præsident Donald Tusk havde ét formål: At finde en løsning på den græske gældskrise. Allerede den 20. juli skulle Grækenland af-betale 26 milliarder kroner til ECB. Penge som grækerne ikke havde. Intet ord var endnu sluppet ud af forhandlingslokalerne, kun rygter om EU-præsident Donald Tusk, der stormede mod udgan-gen for at blokere døren for en rasende tysk premierminister, der havde fået nok af Tsipras. Men så ud af det blå skete det. På syttende time kunne en smilende Donald Tusk gå til pressen og for-tælle, at de 3 statsoverhoveder havde fundet en løsning. Tsipras havde bedt om en ny lånepakke på 53,5 milliarder euro, ca. 400 milliarder kroner, samt nedskrivelse af den græske gæld . Det var et ønske, man ikke kunne bebrejde Merkel for at være blevet rasende over taget i betragtning, at grækerne i forvejen skylder godt og vel 300 milliarder euro væk . Ikke desto mindre var ønsket blevet imødekommet på en række betingelser til grækerne: indførelse af en række hårde sparere-former i Grækenland samt oprettelsen af en fond, som den græske stat skal overføre en række aktiver til. Serveretten lå nu hos Tsipras, der måtte rejse hjem for at overbevise et skeptisk græsk parlament om at stemme ja. Dette lignede nu mere mission impossible for Tsipras, der blot 2 uger forinden havde opfordret befolkningen til et nej i folkeafstemningen om økonomisk hjælp på den samme præmis, som han nu rejste hjem med. Tsipras' situation var heller ikke styrket af den græ-ske befolkning, der for tiden havde meget tynd hud, og ved stemmeurnerne havde vendt demo-kratiet ryggen til fordel for en voksende stemme i Grækenland. Et skræmmende nazistparti og ideen om en totalitærstat var genfødt i Europa.

Metode
Jeg har benyttet Blooms taksonomiske niveauer i min opgave. Først har jeg redegjort for den græ-ske samfundsøkonomi i perioden 2002-2008. Derefter har jeg analyseret finanskrisens konsekven-ser for både den økonomiske og politiske udvikling i Grækenland. Til sidst har jeg vurderet den græske kulturs indflydelse på den økonomiske og politiske udvikling.
Jeg har anvendt internetmateriale, hvor jeg har forholdt mig kildekritisk til indholdet, og vurderet materialets objektivitet før jeg har anvendt det som kilde. Jeg har behandlet udviklingen i den græske samfundsøkonomi ved hjælp af den kvantitative metode, hvor jeg har benyttet datasæt udarbejdet af IMF. Jeg har analyseret og vurderet ved hjælp af både den kvantitative og kvalitative metode, hvor jeg igen har benyttet datasæt fra både IMF og Geerthofstede.com, men også ekspertkilder i form af lektor i International Økonomi, Henrik Kureer, og professor i politisk videnskab og sociologi på Athens Statsuniversitet, Michalis Spourdalakis. Jeg har interviewet både Henrik Kureer og Michalis Spourdalakis over telefonen, og vedhæftet interviewet som bilag.

I min opgave forsøger jeg, at afdække en krise, hvis omfang og konsekvenser vi ikke kender endnu. Jeg har derfor forsøgt, at forholde mig objektivt til emnet, og argumentere faktuelt for de begivenheder vi allerede kender.

Redegørelse for udviklingen i den græske samfundsøkonomi fra 2002-2008
Som bekendt skiftede Grækenland deres valuta, Drakmer, ud med euroen i 2002. Dette skulle vise sig at være en beslutning hvis konsekvenser strakte sig længere end nogen havde fantasi til i 2002.

Optagelsen af Grækenland i den Økonomiske og Monetære union
Grækenland blev optaget i ØMU-samarbejdet den første januar 2001 og skiftede dermed hjemlig valuta, valutapolitik og pengepolitik ud med den nystiftede euro og ECB's linjer for valuta- og pen-gepolitik. Det var dog først i 2002 at drakmen blev erstattet af euroen, men dette betød nu, at ... Køb adgang for at læse mere

SOP om den økonomiske og politiske krise i Grækenland

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.