SOP: Økonomiske bobler | IØ og Historie

Uddrag

1. Indledning

Ifølge problemformuleringen vil jeg tage udgangspunkt i fagene International Økonomi A og Samtidshistorie B. Emnet er ”økonomiske bobler”. Et klassisk eksempel på en økonomisk boble er Wall-Street-krakket i 1929. En lignende situation opstod med boligboblen i 2008, og i opgaven vil jeg undersøge baggrunden for netop disse bobler. Økonomiske bobler påvirker i høj grad både borgere og virksomheder og hovedsagligt i en negativ retning. Emnet findes interessant, da der er mange og især mange forskellige holdninger til, hvordan man skal håndtere sådanne problemer. Da effekten af boblerne oftest er uønsket, vil jeg i opgaven komme med en vurdering af, hvorvidt man kan tage ved lære af erfaringerne op til eventuelle fremtidige kriser. Det vil jeg gøre ved først at redegøre for begrebet økonomiske bobler og derefter fortage en analyse af adfærden hos borgere, virksomheder og regeringer op til krakket i USA i 1929 og 2008. Til det vil jeg bruge min litteratur om Wall-Street krakket og Finanskrisen. Til sidst vil jeg komme med en konklusion ud fra de oplysninger og resultater, som jeg er kommet frem til via min redegørelse, analyse og vurdering.
Kildehenvisninger vil blive angivet i slutningen af opgaven. Figurer og billeder vil være placeret løbende i analysen. Som bilag er vedlagt en tabel, der viser arbejdsløshedsprocenten fra 1920-1938 og en tidslinje over finanskrisen i 2008, for at skabe et bedre overblik over selve opgaven.

3. Metode
I denne studieretningsopgave kombineres fagene International økonomi A og samtidshistorie B med det formål at besvare problemformuleringen ovenfor.
Til dette har jeg valgt at benytte Samtidshistorie-bogen ”Det 20. århundreds verdenshistorie ”og bogen i International økonomi A. Del. 1 2. udgave. Herudover anvendes andet materiale såsom dokumentarfilmen ”Sikke en fest” fra DR1, artikler fra Børsen, Politiken og nationalbanken.dk samt bøger om Wall-Street krakket i 1929 og om finanskrisen i 2008.
Jeg forholder mig kritisk til såvel mine bøger, artikler og dokumentar film. Det vurderes, at lærebøgerne er pålidelige kilder som følge af deres egenskab som lærebøger. Derimod bør man være opmærksom på brugen af artikler, da de kan være tendentiøse . Artiklerne fra Nationalbanken ses dog som værende relativt pålidelige, da de er skrevet af fagfolk inden for området og bl.a. med formålet at informere den danske befolkning om den danske økonomiske situation.
Min tilgang til besvarelsen af problemformuleringens hovedspørgsmål: ”kan man blive bedre til at spotte økonomiske bobler” følger en induktiv metode . Dvs., jeg tager udgangspunkt i særtilfældene Wall Street-krakket i 1929 og finanskrisen 2008 for så at komme med en generel konklusion på spørgsmålet.

4. Hvad er økonomiske bobler?
4.1 Definition
En økonomisk boble opstår, når et produkt eller et aktiv bliver sat til en ualmindeligt høj pris.
Priserne starter med at være lave, men når de begynder at stige, har folk en forventning om, at prisstigningerne aldrig vil få en ende. ifølge David Karsbøl starter en boble som regel med en god historie. Det kunne f.eks. være, at huspriserne i 1990'erne reelt set var for lave. Da de senere begyndte at stige, havde folk en forventning om at det aldrig ville stoppe igen
De økonomiske bobler har på en eller anden led været med til at slå luften ud af næsten hele verdensbefolk-ningen. Når boblerne først brister, bliver de hurtigt efterfulgt af stigende arbejdsløshed og økonomiske nedture.
4.2 Historiske, økonomiske bobler
Der har igennem flere 100 år været forskellige bobler, men ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind