SRP om muskeltræthed og anaerobt muskelarbejde i Biologi og Idræt

Uddrag

Indledning
Den gængse opfattelse af træthedsudvikling ved anaerobt intensivt arbejde har længe været begrundet med en intracellulær ophobning af laktat. Laktat har både blandt befolkningen og læger været defineret som et affaldsprodukt, der bevirkede en forsuring i musklen og derfor skal bortskaffes før, at musklerne kan fungere optimalt. Selv den dag i dag kender befolkningen ikke til den nye forskning om emnet. Selv nogle træningseksperter og svømmetrænere, som jeg i dette forløb har udspurgt, kendte ikke til den nye fortolkning af muskeltræthed.
August Krogh instituttet i København har blandt andet påvist, at laktat ikke er den primære årsag til træthedsudviklingen i musklerne – men i stedet natrium-kaliumbalancen i muskelfiberens miljø, som en mulig primær årsag. Ud fra forskning af rottebiopsier er det blevet påvist, at mælkesyre faktisk har en beskyttende virkning for musklerne.
Dette har medført, at der er sket et regulært paradigmeskift inden for træningsfysiologien. Muskeltrætheden kan ikke længere forklares ved en enkelt mekanisme, men har mange årsager. Dette betyder, at trænere skal videreuddannes, og utallige lærebøger, der anvendes til træningstilrettelæggelse og undervisning, skal omskrives. Denne forskning er et godt eksempel på, hvordan resultater fra videnskabens verden har svært ved at nå ud til offentligheden.

I opgaven vil forståelsen af laktatdannelsen ved anaerobt arbejde og aktiveringen af musklen, blive undersøgt ved en dybdegående redegørelse af muskelfiberens opbygning og de anaerobe processers energiomsætning. Efterfølgende vil der i opgaven være et fokus på at diskutere mulige årsager til muskeltræthed ved brug af relevante forsøgsresultater og tests. Den ”gamle teori” vil blive afkræftet ved brug af falsifikationsmetoden. Analyse af forsøgsresultater vil jeg bruge til at forstærke synspunkterne, fra gammel teori til ny for at vise, hvad de nye argumenter peger mod. I forsøgene stimuleres musklerne med en maskine, men princippet er det samme.
Til sidst vil jeg foretage en vurdering u, fra forskernes forklaringer om, hvilken betydning den nye viden om muskeltræthed har haft for fysiske træneres tilrettelæggelse af udholdenhedstræning og hvilke omskrivninger, der skal foretages. I afsnittet vil jeg lægge vægt på, hvordan evnen til at øge den anaerobe energiomsætningen i de anaerobe idrætsgrene som løb og svømning(sprintdistancer) skal foregå... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind