SRP om multipel sclerose i i Biologi A og Engelsk B

Uddrag

Indledning:
Multipel sklerose er en kronisk, neurologisk, autoimmun sygdom, som flere og flere mennesker bliver diagnosticeret med. Sygdommen viser sig forskelligt afhængigt af, hvilken type af multipel sklerose man rammes af, og hvor i nervesystemet den rammer. Nogle sklerosepatienter oplever attakker med symptomer som lammelser, vandladningsforstyrrelser og koordinationsbesvær, mens andre ikke oplever deciderede attakker, men derimod gradvis forværring af sygdommen i form af forskellige symptomer. Hvor nogle kun vil opleve en smule sygdomsaktivitet, og derfor vil kunne leve et stort set normalt liv, vil andre blive stærkt invalideret i løbet af få år, og dermed være lænket til en kørestol resten af deres dage.
I den pågældende opgave vil jeg redegøre for nervesystemets opbygning, hvordan multipel sklerose påvirker menneskekroppen, samt hvordan de fire typer af multipel sklerose påvirker den skleroseramte på forskellige måder. Derudover vil jeg vurdere hvordan ELISA-metoden kan bidrage til tidlig diagnosticering af multipel sklerose, og herunder inddrage et ELISA-forsøg, hvor fire personer blev testet for mononukleose. Jeg vil ud over dette lave en retorisk analyse på en selvbiografisk tekst, hvor S. Kay Toombs, en skleroseramt kvinde, fortæller om hendes liv med multipel sklerose. Herunder vil jeg perspektivere til to andre tekster fra sklerosepatienter og se på måden de fremstiller livet med multipel sklerose. Jeg vil forklare S. Kay Toombs' sygdomsforløb og symptomer ud fra en biologisk vinkel og til sidst vil jeg, på baggrund af hele opgaven, prøve at finde frem til, hvordan livet som sklerosepatient er.
 
Nervesystemet og multipel sklerose:
1. Redegør for nervesystemets opbygning, samt multipel skleroses påvirkning af menneskekroppen.

Nervesystemets opbygning:
Nervesystemet inddeles i to systemer, som det ses på figur 4 i bilag A: Det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). CNS består af hjernen og rygmarven, og PNS består af de nerver som går fra centralnervesystemet ud til hele kroppen. I PNS er der tilførende nervebaner, som leder information fra sanseorganerne til CNS, og fraførende nervebaner, som leder information fra CNS til muskler og kirtler. De tilførende nervebaner tilhører det sensoriske nervesystem, mens de fraførende nervebaner kan inddeles i det motoriske nervesystem og det autonome nervesystem. Det motoriske nervesystem er motoriske nerver, som fører information ud til skeletmusklerne under viljens kontrol, mens det autonome nervesystem har forbindelse til den glatte muskulatur, hjertemuskulaturen og kirtler, men dette system er selvstyrende. Det autonome system inddeles i det sympatiske system og det parasympatiske system. Det sympatiske system virker særlig ved kamp, flugt og stressreaktioner, mens de parasympatiske system virker i forbindelse med fordøjelse og funktioner i hvile.
Nervesystemet er bygget op af nerveceller, som også kaldes neuroner. Neuronet er opbygget som det ses på figur 1 . Neuronerne har lange udløbere, der udspringer fra cellekroppen, som kaldes soma. Der er to typer udløbere: dendritter og aksoner. Dendritterne fører nerveimpulser, som kaldes aktionspotentialer, ind til soma og aksonet fører nerveimpulser væk fra soma. De yderste forgreninger af aksonet ender i en eller flere endeterminaler, hvor neuronet er i kontakt med andre neuroner, dette kaldes en synapse. Synapsen kan dannes mellem endeterminalen på den præsynaptiske (afgivende) neurons akson og den postsynaptiske (modtagende) neurons dendrit eller soma. Rundt om aksonet er viklet fedtskeder kaldet myelinskeder, som er dannet af oligodendrocytter, som er gliaceller , og som har til opgave at gøre det muligt for neuronet at sende aktionspotentialer hurtigt, samt at isolere og beskytte aksonet. Mellem to myelinskeder er der et område, som kaldes for ranvierske indsnøringer.
Et aktionspotentiale er det elektriske signal, som vandrer langs neuronets akson. Aktionspotentialet bliver etableret i området, der findes i aksonets rod i overgangen mellem neuronets soma og akson, dette område kaldes triggerområdet, og spredes herfra via de ranvierske indsnøringer. Aktionspotentialet kan kun vandre én vej, til endeknoppen, hvor spændingsforskellen sætter gang i en vesikel-frigivelse. Vesiklerne bærer transmitterstoffer, som eksempelvis noradrenalin, acetylcholin og dopamin, som frigives til spalten mellem to synapser (synapsespalten) ved hjælp af exocytose, og aktiverer receptorer på den anden side af synapsespalten. Receptorerne sætter nogle transportproteiner i gang, og sætter dermed det næste neuron i gang med at danne et nyt aktionspotentiale, der kan sendes videre... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind