SRP om Mediernes meningsdannelse og Alternativet i Dansk A og Samfundsfag A

Uddrag

1. Indledning
Medierne fylder i dag mere end nogensinde før. De er gået fra at være kongens højre hånd, til i dag at være befolkningens talerør til resten af samfundet. De sætter i mange tilfælde dagsordenen for, hvad de helt store emner i samfundsdebatterne skal være, og de er samtidig med til at gøre debatter- ne større, end de ellers ville have været. De påvirker os på alle måder til at have forskellige hold- ninger, meninger og syn på tingene, så det til sidst kan være svært at skelne sandt fra falsk. Men er mediernes magt blevet for stor? Samfundet er efterhånden sådan, at det er umuligt, at undgå påvirk- ningen fra medierne, og kan man overhovedet selv danne sin egen mening om tingene længere? Har vi ladet medierne tage styringen, fordi vi ikke længere kan finde rundt i den store meningsjungle, og derfor mener vi det, alle andre gør, og ikke mindst det medierne siger, vi skal mene? Eller har vi mennesker i virkeligheden en langt større indflydelse på hvad medierne skal skrive, end vi selv går og tror, og dermed bliver det os, der sætter den dagsorden, som medierne følger og ikke omvendt? Bliver vi overhovedet påvirket af medierne i så stor en grad, som vi alle går og tror, og er vi i så fald selv skyld i det?
Med afsæt i nogle af disse spørgsmål, vil jeg i den følgende opgave undersøge, hvordan medierne påvirker meningsdannelsen. Det vil jeg gøre ved hjælp af en redegørelse for medieteorier, der om- handler formidling af politiske sager, og samtidig en forklaring af, hvem partiet Alternativet er, og hvad de står for. Derefter vil der i form af en diskursanalyse blive kigget nærmere på DR- dokumentaren, som er delt i to dele, omkring politikeren Uffe Elbæk og partiet Alternativet kaldet ”Uffes Alternativ”. Jeg vil se på, hvordan diskursen i løbet af de to dokumentarer udvikler sig, set i forhold til Uffe Elbæk og partiet Alternativet. Afslutningsvis indeholder opgaven en diskussion af, hvilken betydning DR-dokumentaren og dens diskurs om Uffe Elbæk og Alternativet har for me- ningsdannelsen. I den sammenhæng vil jeg kigge på, hvilke forskellige holdninger, der er til me- ningsdannelse. Dertil vil jeg også kigge på de styrker og svagheder, der præger det morderne me- diebillede. Diskussionen vil tage sit udgangspunkt i det vedlagte bilag.

2. Redegørelse

2.1 Hvem er Alternativet
Foregangsmanden for partiet Alternativet er Uffe Elbæk. Han fik som daværende kulturminister meget modvind og valgte efter uoverensstemmelser med hans tidligere parti Det Radikale Venstre, at bryde med dem den 13. september 2013. Derefter påbegyndte Uffe Elbæk dannelsen af det parti, der senere hen blev kendt som Alternativet. Partiet blev offentliggjort den 27. november 2013 på et pressemøde ved Uffe Elbæk og den forhenværende chef for OAO - Offentligt Ansattes Organisati- oner - Josephine Fock på Christiansborg. Deres tanker og ambitioner bag et nyt parti blev som tidli- gere nævnt kaldt Alternativet. Det blev dengang fremlagt som et parti uden et partiprogram, men derimod et værdigrundlag, ideer og overvejelser til et kommende partiprogram, som skulle udvikles af den danske befolkning ved workshops i form af det såkaldte ”crowd-sourcing”. De anvendte denne forholdsvis nye metode, for netop at skabe en mere levende og involverende politisk kultur med deres udtryk ”flere ved mere”. På årsmødet 2014 blev det endelige partiprogram vedtaget, og Alternativet erklærer sig samtidig som en grøn bevægelse med fokus på bæredygtig omstilling og ikke mindst en ny politisk kurs. Partiet indeholder således heller ikke en ideologi, men har i stedet
valgt seks kerneværdier, som er: mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati1.
Måske deraf navnet ”Alternativet”.
Partiet mener, at politik i dagens Danmark er blevet fyldt med udenomssnak, selvpromovering og mudderkastning. Medierne og de politiske kommentatorer er til for at italesætte, vinkle og sætte de forskellige politikere i et bestemt perspektiv, der i en eller anden form for hensigt får en betydning for politikeren. Det vil Alternativet udrydde, og derimod sætte fokus på åbenhed og lyttende samta- ler, som de mener er nerven i demokratiet. De vil mindske den ”støj”, der er blevet i dansk politik
og sætte fokus på det, de mener, alle savner - nemlig det politiske indhold2.
Overstående peger dermed i retning af et græsrodsparti, hvor politikken bliver formuleret nedefra og op, hvor det handler om åben deltagelsesorientering og indflydelse3.
2.3 Dokumentaren som genre
Der findes inden for dokumentarfilm fem forskellige former. Den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den poetiske og den dramatiserende. I dette stykke vil der dog kun blive redegjort for den dybdeborende og den observerende, da det er de to dokumentarformer, de kommende ana- lyserede dokumentarfilm er en blanding af.

2.3.1 Den dybdeborende dokumentarform
Den dybdeborende dokumentarform er ofte anvendt af journalister, for enten at afdække eller op- klare en sag, hvor journalisten bliver en form for detektiv. Der ligger i dokumentaren et klart bud- skab, som journalisten vil have frem, og det sker i form ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind