SRP om lungetuberkulose i Biologi A og Historie A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Biologi A)
  • 12
  • 67
  • 17669
  • PDF

SRP om lungetuberkulose i Biologi A og Historie A

Studieretningsprojekt (SRP) om emnet tuberkulose og mere specifikt lungetuberkulose i fagene Biologi A og Historie A.

Opgaveformulering

Redegør for levevilkårene og de sociale forhold i byerne under Industrialiseringen i Danmark fra 1870’erne og frem, med særligt fokus på Københavns slumkvarter.
Redegør for årsager og sygdomsforløb hos sygdommen tuberkulose, specifikt lungetuberkulose. Redegør desuden for kroppens immunsystem, og hvordan det bekæmper en bakteriel infektion.
Analyser og diskuter hvilke faktorer, der har betydning for immunforsvarets effektivitet.
Undersøg de politiske og sundhedsfaglige tiltag og ændringer ift. boligforholdene i byerne og bekæmpelsen af tuberkulose, og vurder effekten heraf. Det skal ske på baggrund af en analyse af lovteksten Tuberkuloselovene af 1905 samt andre selvvalgte tekster.
Det følgende eksperimentelle arbejde skal inddrages i besvarelsen:
Undersøgelse af bakterievækst hos E.coli ved påvirkning med forskellige typer antibiotika.
Transformation af E.coli med pFG (plasmid med green fluoroscent protein).
Forklar kort hvordan forsøgene er udført og analyser resultaterne.
Vurder i forlængelse heraf hvorvidt sådanne bakteriers evne til at udvikle nye egenskaber har spillet en rolle i tuberkulosens sygdomshistorie.
Vurder sygdommens samfundsmæssige betydning og konsekvenser.

Studienets kommentar

Studieretningsprojektet er for langt ift. angivelsen i opgaveformuleringen.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning 1
Levevilkårene og de sociale forhold i byerne under Industrialiseringen 2
Bakterier 6
Tuberkulose bakterien 8
Kroppens immunsystem 9
Det ydre forsvar 9
Det indre forsvar 10
Det uspecifikke forsvar 10
Det specifikke immunforsvar 14
Bakterielle infektioner 17
Årsager til tuberkulose 20
Tuberkuloses sygdomsforløb 21
Den primære infektion 21
Behandling af tuberkulose i dag 23
Immunforsvarets effektivitet 25
De politiske og sundhedsfaglige tiltag og ændringer 27
Politiske og sundhedsfaglige tiltag og ændringer ift. Boligforholdene i byerne 27
Bekæmpelsen af tuberkulose 28
Sygdommens samfundsmæssige betydning og konsekvenser 32
Konklusion 33
Litteratur- og kildeliste 1
Bilag 4

Uddrag

Indledning
I Danmark er tuberkulose ikke længere en udbredt sygdom. Men 1/3 af verdens befolkning er stadigvæk inficeret med tuberkulosebakterien, med 8.6 millioner nye tuberkulose tilfælde hvert år, og sygdommen slår årligt ca. 1.3 millioner mennesker ihjel. I Danmark er den nærmest ikke til stede, men det var den i stort omfang fra det 19. århundrede til midten af det
20. århundrede. Grundet den massive urbanisering, som medførte trange, miserable levekår for de laveste klasser i samfundet og manglen på en effektiv behandling.
Jeg vil i min opgave redegør for levevilkårene for de sociale forhold i byerne under Industrialiseringen i Danmark fra 1870'erne og frem, med et særligt fokus på Københavns slumkvarter. Og i en forlængelse af dette, undersøge hvilke faktorer der har haft af betydning for immunforsvarets effektivitet.
Desuden vil jeg redegøre for årsager og sygdomsforløb hos sygdommen tuberkulose, specifikt lungetuberkulose, og i samspil med dette redegøre for kroppens immunsystem, og hvordan det bekæmper en bakteriel infektion. Jeg vil desuden under dette inddrage relevante forsøg, og i forlængelse af dette, vurdere hvorvidt sådanne bakteriers evne til at udvikle nye egenskaber har spillet en rolle i tuberkulosens sygdomshistorie.
Til sidst vil jeg undersøge de politiske og sundhedsfaglige tiltag og ændringer ift. boligforholdene i byerne og bekæmpelsen af tuberkulose, og vurdere effekten heraf. Dette vil ske på baggrund af en analyse af lovteksten Tuberkuloselovene af 1905 samt en historisk analyse af Bygningsloven af 12. April 1889 for Staden Kjøbenhavn.
I forlængelse af dette vil jeg vurdere sygdommens samfundsmæssige betydning og konsekvenser.

Levevilkårene og de sociale forhold i byerne under Industrialiseringen
Industrialiseringen var dybt præget af en frembrusende økonomisk vækst og en massiv urbanisering. Fra 1855 til 1906 vokser antallet af virksomheder i hovedstaden, med over 100 ansatte, fra omkring 25 til 115, og det samlede antal virksomheder kommer op på næsten 13000. Flere og flere mennesker flyttede til byerne for at finde arbejde, hvilket medførte at der var en stor opførsel og udlejning af boliger. 1

Bakterier
Der findes flere tusinde forskellige bakterier i et meget stort antal overalt. Men kun få hundrede arter er skadelige over for mennesker. Bakterier er encellede prokaryoter, altså en organisme, som ikke har en cellekerne. Dette betyder at dets DNA findes i dets cytoplasma. Dette DNA er et enkelt cirkulært DNAmolekyle, suppleret af plasmider, som er små-ringformede DNA-molekyler. Cellen er afgrænset af en plasmamembran og en stiv cellevæg, som giver bakterien støtte, beskyttelse og form.

Halvdelen af +DNA røret smøres ud på en agarplade med vækstmedium og ampicilin. Her forventes få hvide bakterier. Her fungerer ampicillin som selektionsmedie, hvorved at det kun er celler som har optaget plasmider der vil kunne overleve. Den anden halvdel smøres ud på en plade med vækstmedium, ampicillin og promoteren IPTG. Her forventes så små selvlysende kolonier af bakterier spredt ud på pladen, fremkommet fra de få bakterier hvor transformationen var succesfuld. Her har promoteren gjort sådan at genet for det fluorescerende protein blev aflæst.

Tuberkulose bakterien
Tuberkulose er en infektionssygdom forårsaget af mykobakterierne, Mycobacterium tuberculosis, Mycobacterium bovis og Mycobacterium africanum14 . Dog, skyldes tuberkulose hos mennesker altoverejende den førstnævnte M. tuberculosis15 . Hvor M. bovis hovedsagligt ses hos drøvtyggere, men kan også angribe pattedyr, som mennesker, for hvem den er ligeså farlig som M. tuberculosis. 16 1/3 af jordens befolkning er inficeret af en tuberkulose bakterie, men kun 5% af disse udvikler sygdommen, dette vil blive uddybet i afsnittet Tuberkuloses sygdomsforløb.

Det ydre forsvar
Kroppens første barriere mod mikroorganismer18 er det ydre forsvar. Det består blandt andet øjnene som har en konstant strøm af mindre mængder tårevæske, som indeholder lysozymer, som løber fra slimhinden i øjet gennem tårekanalerne og videre ned i den stor tåregang hvortil det løber ned i næsen. Hvorefter det kommer ind i næsen og mødes af det mukociliære apparat.

Det indre forsvar
Kroppens indre forsvar består af det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. Det indre immunforsvar består hovedsagligt af en række forskellige slags hvide blodlegemer, leukocytter, hvor de forskellige slags er specialiseret i at udføre bestemte funktioner. Leukocytterne kan inddeles i tre overordnede grupper: Granulocytter, monocytter og lymfocytter

Det uspecifikke forsvar
Hvis en mikroorganisme at komme uden om det ydre forsvar så vil den møde det uspecifikke forsvar. Det uspecifikke forsvar er medfødt, og består af leukocytterne: granulocytter, og monocytter, der kan angribe de indtrængende celler. Karakteristisk for disse er at de ikke kan kende forskel på hvilken specifikke art af mikroorganisme det er, som de angriber, men Kasper Bech Grønhøj Aalborg Katedralskole 21/12/2015 3.z 16 Studieretningsprojekt Biologi A og Historie A Vejledere: Jesper Odgaard og Mette Munkhaus Olsen S i d e 11 af 33 derimod går de bare løs på dem, hvoraf navnet ”Det uspecifikke forsvar”. Derudover består det uspecifikke forsvar af komplementsystemet.

De basofile granulocytter vandre ud fra blodbanen til vævet, hvor de ændre sig til mastceller. Mastcellerne er hverken fagocyterende eller cytotoksiske, men er derimod primært medvirkende til at danne betændelse og regulere de andre leukocytters aktivitet. Dette er den i stand til fordi den udskiller de to stoffer histamin og heparin fra dens vesikler ved at et antigen binder sig til antistoffer på dens overflade. 36 (Dette uddybes ydereligere i afsnittet Bakteriel infektion)

Det specifikke immunforsvar
Lymfocytterne er omdrejningspunktet for det specifikke immunforsvar, da de er ansvarlige for den specifikke genkendelse af antigener via antigenspecifikke receptorer. Disse inddeles B- og T-lymfocytter. Disse varierer indbyrdes både i størrelse og udseende. Lymfocytterne er ansvarlige for den Alle lymfocytter, ligesom alle andre leukocytter, dannes i knoglemarven, men hvor B-lymfocytter også modnes i knoglemarven, så modnes T-lymfocytter i brisselen, Thymus, hvor de enten udvikles til NK-celler eller T-lymfocytter.

Akut inflammation
En infektion finder sted, når en bakterie er kommet igennem den første barriere, den ydre barriere, og derved trængt ind i kroppen. Dette aktiverer en akut inflammation46 af vævet, hvori bakterien er trængt ind i. Bakteriens indtrængen aktiverer altså en immunrespons, hvor mange forskellige af immunforsvaret celler strømmer til infektionsområdet for at eliminere bakterien, og hele eventuelle læsioner og genskabe vævets funktion.

Kronisk inflammation
Hvis sådan en byld ikke tømmes, eller der opstår gentagne akutte betændelser, kan der opstå kronisk inflammation. Ved kronisk inflammation er der en infiltration, de er trængt ind i, af vævet med lymfocytter, plasmaceller og makrofager samt efterhånden nydannelse af bindevæv. En forøgelse af bindevævsmængden er på bekostning af et organs egne celler, hvilket medfører at organets funktionalitet nedsættes i takt med bindevævsmængden.

Årsager til tuberkulose
Tuberkulose er ikke særlig smitsomt, da det oftest kræver tæt kontakt til en person med åben lungetuberkulose, hvor den tuberkuløse hoster, taler eller nyser, hvorved der kommer små vanddråber med tuberkulosebaciller. Disse vanddråber kan holde sig svævene i luften i flere timer. Endvidere er mykobakterier resistente over for udtørring.

Den primære infektion
Hvis en tuberkulose bacille slipper forbi den mukociliære apparat, vil det blive indfanget af de alveolære makrofager. Her vil tuberkulose bacillen dog hindre forsuringen af fagosomet, og derved fusionen af fagosomet med de enzymholdige lysosomer, hvorved den så lever og formerer intracellulært.

Behandling af tuberkulose i dag
En tuberkuloseinfektion bliver i dag behandlet kemoterapeutisk med antibiotika. Antibiotika hæmmer eller dræber levende celler og mikrober. Den moderne behandling af tuberkulose foregår med fire forskellige slags antibiotika, hvor de primære er rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid.

Immunforsvarets effektivitet
Modstandsevnen mod mykobakterier kan svækkes af mange årsager. Det kan være de primære immundefekter, som er de medfødte defekter, hvilket i forskellig sværhedsgrad kan have betydning for immunforsvarets effektivitet.69 Hvis de primære immundefekter har indflydelse på en infektion af tuberkulosebaciller, vil infektionen formentlig udvikle sig direkte til tuberkulose, og altså ikke gå i ro... Køb adgang for at læse mere

SRP om lungetuberkulose i Biologi A og Historie A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.