SRP | Litterær og matematisk analyse af Flatland: A Romance of Many Dimensions

Et SRP i Engelsk B og Matematik A, som indeholder en litterær samt matematisk analyse af bogen Flatland: A Romance of Many Dimensions af Edwin Abbott Abbott fra 1884.

I Engelsk er der fokuseret på en kritik af det victorianske England samt matematikkens rolle som et litterært virkemiddel.

I Matematik er der fokuseret på flerdimensionalitet og riemannsk geometri.

Lærers kommentar

Opgavens største styrke, er at den gennem hele det matematiske afsnit forholder sig til hvad disse egenskaber i n-dimensioner har af betydning for både karakterene i bogen og os mennesker. Dette viser fysisk forståelse for de matematiske koncepter.

Elevens kommentar

Det kunne være spændende at inddrage Immanuel Kants ideer om syntetisk a priori. Denne ide om at vi er født med en forståelse af et 3 dimensionelt rum, kunne nemt inddrages i diskussionen om en forståelse af en højere dimension.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 1
Indledning 3
Redegørelse for forfatteren og hans samtid 3
Edwin Abbott Abbott 3
Det victorianske England 4
Resumé af Flatland – A romance of Many Dimensions 5
Analyse og fortolkning af Flatland – A Romance of Many Dimensions 5
Genre 5
A. Square 5
Sphere 6
Klassesamfundet i Flatland 7
Kvindernes plads i Flatland 8
Romanens slutning 10
Overordnet fortolkning 10
A. Squares og vores problemer med at forstå et flerdimensionelt univers 11
Hvordan ser en nD-kube ud? 11
Definition af en dimension og en nD-kube 11
Antal hjørner i en nD-kube 12
Antal kanter i en nD-kube 13
Antal (n-1)D-kuber i en nD-kube 14
Beviser for formlerne 15
Mødet med et flerdimensionelt væsen 18
Fra Spaceland til Flatland 18
En fremmed på besøg i vores verden 20
Et ikke fladt Flatland 22
Matematikken som et litterært virkemiddel 26
Konklusion 27
Perspektivering 28
Litteraturliste 30

Uddrag

Indledning

I løbet af 1800-tallet begyndte nye strømninger at bevæge sig ind over Europa. Politikken åbnede op for debat om ligestilling af køn og samfundsklasser, naturvidenskaben gjorde store fremskridt og matematikken begyndte at beskrive verden på måder, der satte fundamentalt spørgsmålstegn ved vores måde at opfatte virkeligheden på.
Alle disse nye bevægelser dannede grobund for udvikling i Vesteuropa, og med sit udgangspunkt i Det Victorianske England, skrev forfatteren, teologen og matematikeren Edwin Abbott Abbott sin roman Flatland – A Romance of Many Dimensions. Vi vil i følgende kigge på dette værk som en katalysator for udviklingen, og undersøge hvordan matematikken figurer som et litterært virkemiddel.

Vi vil først analysere en række andre elementer i romanen end matematikken, for at finde frem til en fortolkning, og derved undersøge hvordan matematikken fungerer i den sammenhæng. Dernæst vil vi redegøre for og analysere den matematiske forståelse af dimensioner, samt undersøge andre matematiske forhold, der var essentielle for samtidens matematik, og muligvis for beboerne i Flatland. Slutteligt vil vi kigge på, hvorfor matematikken er så vigtig i denne roman, og ikke ville kunne erstattes af et andet litterært virkemiddel.

Redegørelse for forfatteren og hans samtid

Edwin A. Abboott

Edwin Abbott Abbott var uddannet matematiker og teolog og var efterfølgende rektor på The City og London School. Han skrev sit store litterære værk Flatland – A Romance of Many Dimensions på samme tid, som han var fungerende rektor, men trak sig dog tilbage efter rektorgerningen i 1889 for udelukkende at fokusere på litteratur og teologi.1
Abbott problematiserede flere forskellige områder i det victorianske samfund. Dog var hans udgangspunkt altid uddannelsessystemet. Han kæmpede for lige rettigheder til begge køn og alle samfundsklasser. Under Abbotts voksne liv, begyndte kvinder at kunne blive optaget på universiteter som Oxford og Cambridge, dog var det stadig svært for dem at blive optaget, da størstedelen af de træningsprogrammer, der klargjorde til at søge ind på universitetet, var forbeholdt mænd. Ab- bott udgav derfor bøger som Hints for home teaching for også at klargøre kvinder til universitetet.

Det victorianske England

Den voksende industri resulterede i at proletarklassen begyndte at få bedre vilkår. Desuden begyndte en urbanisering at tage form, da der blev efterspørgselse på industriel arbejdskraft, be- gyndte folk fra landet at flytte ind mod byen for at finde arbejde. Magthaverne i samfundet be- gyndte at anse industriarbejderne som en vigtig del af systemet. Dette førte til en stolthed blandt arbejderklassen og ideen om, at arbejdede man længe og hårdt nok, skulle man nok blive belønnet for det.3 Den økonomiske velstand resulterede også i at man i 1870 havde råd til at gøre grundskolen obligatorisk for alle Englands børn.4 Samtidig begyndte man at oversætte de nye biologiske teorier til samfundsvidenskab. Socialdarwinismen blev en alment udbredt ide .... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind