SRP om Lady Gaga og køn i det senmoderne samfund

Uddrag

1. Indledning
Aldrig har dyrkelsen af helstøbte popikoner været så udbredt, som det er i dag. Specielt
blandt de unge teenagere bliver tonsvis af tid fordrevet ved mobilen og computeren,
hvor vedkommendes idol kan dyrkes hvor som helst – når som helst. Hertil hører
popkunstnere som Rihanna, Nicki Minaj, Beyoncé og Lady Gaga blandt dem der
udgør nogle af de største nutidige popidoler. Fælles for ovennævnte kunstnere er, at de
alle indgår i diskursen om køn og seksualitet på forskellige måder, og udgør derfor en
stor rolle i de unge fans identitetsdannelse. Ligeledes indgår Lokale kunstnere, som
biseksuelle Anne Linnet og den androgyne tvehed Vinnie Who, også i diskursen om
køn hvor de hver især repræsenter en kønspolitik.
Denne diskurs om intimitet, undersøges med udgangspunkt i Lady Gaga og hendes
musik. Jeg vil starte med at redegøre for senmoderne tendenser med fokus på Thomas
Ziehe og Anthony Giddens begreber vedrørende det intime. Med udgangspunkt i den
redegjorte teori, vil jeg vise hvordan sociologiske tendenser kommer til udtryk i Lady
Gagas musik, tekst, og performance. Dette vil gøres med fokus på relevante
musikalske parametre, der er med til at understrege ovennævnte tendenser. Endvidere
vil der gennem en analyse af, hvor udbredt homo-bi og transeksuelle tendenser er,
pointeres hvilke konsekvenser forandringen i intimiteten har medført. Til sidst vil jeg
diskuterer hvilken rolle popkunstnere spiller i diskursen om køn og hvordan de samlet
set kan gå under betegnelsen for en ny form for feminisme. En fremadrettet feminisme,
der bruger popmusikkens virkemidler til at udtrykke sine budskaber.

2. Samfundsudviklingen i det senmoderne samfund
I dag lever vi i et samfund der udvikler sig og forandrer sig hurtigere end nogensinde.
Den måde hvorpå vi tænker og handler påvirker samfundet, men samfundsstrukturen
har omvendt også indflydelse på os og vores syn på kærlighed, seksualitet og køn.
Sociologen Thomas Ziehe kalder denne tid for det postmoderne samfund.
Det betyder, at der er tale om et brud med moderniteten. Det moderne samfund stod for den
begyndende løsrivelse fra religionen og voksende individualisme, forudsætningerne for
et gudeløst verdensbillede og det enkelte individs frihed til at udfolde sig uden at være
bundet af formelle regler inden for eksempelvis kunst og litteratur. Når det
postmoderne samfund repræsenterer et brud med det, går udviklingen ikke alene i én
retning. Den er fragmenteret og består af mange forskellige forestillinger om, hvordan
verden skal se ud. Der er særligt tale om, at de store fortællingers tid død.
De såkaldte store fortællinger legimiterede de religiøse strukturer, der var normsættende for vores
kultur og identitet. Disse normer og værdier, der var fast forankret i vores kultur, bliver
der gjort op med i det postmoderne samfund. Dertil betegner Ziehe det postmoderne
samfund som en verden, hvor det enkelte individ er overladt til sig selv. Som
konsekvens af bruddet med traditionen, findes der intet endegyldigt svar på, hvordan
man skal leve sit liv.
Den britiske sociolog Anthony Giddens er enig i, at vores nutidige samfund
gennemgår nogle drastiske forandringsprocesser. I modsætning til Ziehe mener han
ikke, at samfundet kun er fragmenteret i brudstykker. Ifølge Giddens er der tale om det
senmoderne samfund, hvilket i højere grad lægger op til en videreudvikling af
moderniteten og ikke et decideret brud med den. Samfundsudviklingen er nemlig præget
af en disintegration og integration.3 I denne dualisme mellem opløsning og
gendannelse genskabes nye værdier ud fra de gamle. Konsekvensen er et hav af nye
måder at leve på, der kræver refleksion og overvejelse. Da vores liv er ikke længere
fastlagt af normer og traditioner, må man selv skabe sin identitet. For det senmoderne
menneske findes ingen absolutte sandheder om tilværelsen. Det er den enkelte der selv
må vælge hvordan livet leves. Man skaber... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind