SRP om kriminalitet og resocialisering i Mediefag B og Samfundsfag A
SRP om kriminalitet og resocialisering i Mediefag B og Samfundsfag A
SRP i Samfundsfag A og Mediefag B, som handler om kriminalitet og resocialisering blandt andet med analyse af dokumentaren Restaurant bag tremmer afsnit 5 med Claus Meyer.
Opgaveformulering
Redegør for begreberne straf og resocialisering med inddragelse af Erving Goffmanns teori om totale institutioner.
Lav en mediefaglig analyse af serien "Restaurant bag tremmer" (DR1, 2012) med fokus på Claus Meyers forsøg på resocialisering af de indsatte. I analysen skal der indgå en næranalyse af et eller flere selvvalgte klip (1-4 minutters varighed).
Vurdér effekten af Claus Meyers forsøg og diskutér hvad man kan gøre for at forhindre tilbagefald til kriminalitet. Inddrag Pierre Bourdieus teori om kapitaler i diskussionen.
Studienets kommentar
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
1. Indledning 1
1.1 Opgaveformulering 1
1.2 Afgrænsning 1
2. Straf og resocialisering 2
2.1 Erving Goffman og totale institutioner 5
3. Restaurant bag tremmer 7
3.1 En observerende dokumentarserie 9
3.2 Næranalyse af selvvalgte klip 10
4. Fra klient til medborger 17
4.1 Claus Meyers forsøg på resocialisering 17
4.2 En politisk løsning? 18
4.3 Fodlænker 19
4.4 Uddannelse 20
4.5 Udslusning og på Pension 20
4.6 Forskellige kapitaler 21
5. Konklusion 22
6. Litteraturliste 24
Uddrag
1. Indledning
Lige siden den første danske straffelov blev udarbejdet og skrevet ind i den 6. bog i Christian 5.s Danske Lov af 1683, har folk i alle samfundslag diskuteret om en given strafudmåling til en given kriminel handling var ret og rimelig. Selv efter indføring af grundloven og en tredeling af magten, som sikrede befolkningens retssikkerhed yderligere, fortsatte diskussionerne blandt offentligheden om hvorvidt en straf var for mild eller for streng, og om loven tager mest hensyn til offer eller gerningsmand.
I 2015 taler vi stadig om straf og rimelighed, men skal vi overhovedet bruge tid på gerningsmanden, eller skal han bare spærres ind og udstå sin straf? Eller skal vi som samfund betragte ugerning, offer og gerningsmand mere holistisk, og bruge ressourcer både på at sikre, at offeret kommer videre i livet, samt at gerningsmanden kommer tilbage til livet efter straf og løsladelse, resocialiseret og klar til at møde samfundet igen?
1.2 Afgrænsning
rving Goffmans teorier baserer sig på hans studier i Chicago, USA. Dvs. amerikanske totale institutioner. Man kan altid diskutere, om hans teorier vil kunne adopteres til danske forhold i danske institutioner og i en dansk kultur. Jeg har valgt ikke at differentiere mellem dette, og forholder mig dermed ikke til, at der er kulturelle forskelle mellem Danmark og USA. Denne afgrænsning sker af plads- og tidsmæssige årsager, idet kulturaspektet vil blive for omfattende.
---
2. Straf og resocialisering
I et samfund som det danske hænger straf, fængsel og resocialisering i mange tilfælde sammen. Efter at have begået kriminalitet bliver man, alt efter graden, straffet. Det almene i Danmark er, at definere ”straf” som dét staten påfører en lovovertræder med den hensigt, at det skal medføre et onde. Kigger man nærmere på betydningen af ordet ”straf”, bliver denne definition imidlertid for snæver. Når domstolen anbringer et individ i f.eks. et fængsel, er det ikke ment som en ond handling, men mere som en forhindring i at begå ny kriminalitet. Det samme gælder, når der f.eks. gives bøder for en trafikforseelse – denne straf kan på samme vis opfattes som...
---
2.1 Erving Goffman og totale institutioner
Erving Goffman var en canadisk mikrosociolog, som levede fra 1922-1983. Han var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige iagttagere. Selvom mange af hans teorier og forsøg er over 50 år gamle, er de stadig yderst interessante at kigge på i dag. I 1961 udgav han bogen ”Anstalt og mennesker” som omhandler den sociale stemplingsproces. Han stiller bl.a. spørgsmål ved, om det er retfærdigt at placere mennesker på en totalinstitution, f.eks. et fængsel. Han skildrer hvad institutionerne får ud af ”klienterne” og hvad ”klienterne” får ud af tilværelsen på den totale institution. Det er de totale institutioner, der putter individer i bås, og tvinger dem til at tilpasse sig de rammer som f.eks. et fængsel tilbyder. Goffman opstiller i sin model/teori nogle krav, der...
---
3. Restaurant bag tremmer
Jeg vil i dette afsnit give et kort referat af dokumentarserien ”Restaurant bag tremmer”, og lave en kort personkarakterstik af de tre væsentligste personligheder i serien. Derefter vil jeg lave en værksanalyse, samt en næranalyse af introen til serien, hvor jeg vil analysere hvert enkelt klip, med henblik på formidlingen.
”Restaurant bag tremmer” blev sendt af Danmarks Radio på DR1 fra marts 2012 over otte udsendelser, og Claus Meyer, en berømte dansk TV-kok, er iværksætteren bag projektet. Meyers formål er at skabe jobmuligheder for de indsatte, når deres afsoningstid er overstået, da han mener, der ikke bliver gjort nok for det. Dermed betragtes hans projekt af Kriminalforsorgen som et behandlingsprogram. Det udspiller sig i Vridsløselille Statsfængsel, som var... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind