SRP om koppersygdommen i Historie A og Biologi A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Biologi A)
  • 10
  • 26
  • 11467
  • PDF

SRP om koppersygdommen i Historie A og Biologi A

Studieretningsprojektet er skrevet om sygdommen kopper i fagene Historie A og Biologi A.

Opgaveformulering

Giv en kort redegørelse for Storbritanniens deltagelse i og betydning for trekantshandelen
Redegør for sygdommen kopper, idet du inddrager følgende:
• Dobbeltstrenget DNA virus generelle opbygning og infektionscyklus
• Immunforsvarets reaktion på virus infektioner
• Symptomer og konsekvensen af sygdommen
• Princippet i vaccination
Giv endvidere en redegørelse for og analyse af den industrielle revolution i England med udgangspunkt i landbrugets omlægning og begyndende industrialisering. Diskuter med inddragelse af relevant kildemateriale levevilkår og sygdomsrisiko for forskellige befolkningsgrupper.
Forklar, hvorfor sygdommen kopper er globalt udryddet, og diskuter det internationale samfundets indsats i kampen mod virussygdomme.

Studienets kommentar

Kildeanalysen er for overfladisk.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning 4
Hvad er et virus? 5
Kopper 5
DNA-virus' livscyklus 6
Infektionscyklus 7
Immunforsvaret 8
Symptomer og konsekvenser 10
Princippet i vaccination 11
Kokopper 12
Edward Jenner 12
Trekantshandelen 13
Den industrielle revolution 13
Landbrugets omlægning 16
Kildeanalyse 17
Enclosure og de fattige 17
Levestandardsforbedringer 19
Kopper globalt udryddet – Hvorfor? 21
Konklusion 23
Litteraturliste 24
Vedlagt bilag 26

Uddrag

Indledning
Kopper regnes for at være blandt de mest smitsomme sygdomme, der har krævet flest dødsofre. Utallige mennesker blev dens ofre, og blandt de overlevende blev alle ramt af store ar og mange blev blinde. Det tog 200 år, før sygdommen blev udryddet af den engelske læge Edward Jenner, og det var derudover den mest smitsomme sygdom, der blev udryddet først. Edward Jenner skabte i året 1796 stor opmærksomhed med sin introduktion til kopper vaccinen og vaccinationsprincippet.
2010 var 30 års dagen for udryddelsen af koppesygdommen. Så hvad var princippet egentlig med vaccinationer? Hvilke symptomer og konsekvenser var der ved kopper sygdommen, og hvad skulle der til, for at vi slap af med den? Det var kun få spørgsmål af de mange, som folket dengang stillede dem selv. Jeg vil komme ind på den industrielle revolution i England og redegøre for Storbritanniens deltagelse i og betydning for trekantshandelen. Der vil blive inddraget en kilde, hvor jeg vil diskutere levevilkår og sygdomsrisiko for forskellige befolkningsgrupper.

Hvad er et virus?
Virus er meget små, typisk mellem 10 og 300 nm. De er opbygget af arvemateriale omgivet af proteinhylster. Hylsteret kaldes en kapsid, som ofte er helt regelmæssigt opbygget som en kugle, kasse, cylinder eller prisme. Virus er enten kappeløse eller med kappe, dvs. Uden om kapsiden er en membrankappe, der dels stammer fra værtscellen og dels indeholder nogle virusspecifikke proteiner. Virus kan have forskellige typer arvemateriale. Nogle typer har DNA og andre RNA. Virustyperne kan derudover også have enten dobbeltstrenget eller enkeltstrenget arvemateriale. Virus er ikke en celle, og derfor kan den ikke dele sig, men går derimod ind i andre celler for at tage kontrollen. Infektionsforløbet af én bestemt virus hænger sammen med hvilken type arvemateriale virus har, fordi dannelsen af almindeligt mRNA er nødvendigt for at…

Kopper
Der er flere forskellige typer af koppevirus, som skyldes variola virussen. Variola virussen hører ind under Orthopoxvirus, som i den overordnet slægt kaldes poxivirus. Den største virus er poxivirus, og er den største af alle virusgrupper, som repliceres i cytoplasmaet, og ikke inden i kernen, som de fleste vira gør. Virus er resistent overfor kemiske og fysiske inaktiveringsprocedurer, og tåler også udtørring i flere måneder ved en stuetemperatur. Virus kan…

DNA-virus' livscyklus
Livscyklussen ved en DNA-virus kan inddeles i forbindelse af virus til cellens overflade. Optagelsen af en virus i cellen, replikation af virus-DNA og syntese af virusproteiner, samling af nye viruspartikler og transport af disse ud af værtscellen. Viras forbindelse til værtscellen er bestemmende for, om en infektion kan foregå. En overflade på en celle har tit specifikke receptorer, som er bestemmende for, hvilke vira der binder sig og inficerer den vedkommende celle. Når viras' livscyklus er afsluttet, frigives de nye…

Immunforsvaret
Vores immunforsvar er inddelt i det ydre forsvar, uspecifikt og specifikt immunforsvar. Da virussen allerede er trængt igennem det ydre forsvar ved en virusinfektion, er det, det uspecifikke og specifikke forsvar der centreres her. Det uspecifikke giver et vist forsvar mod fremmede mikroorganismer. Det kan ikke skelne mellem de forskellige mikroorganismer fra hinanden, og derfor er det ikke et stærkt immunforsvar, men virker derimod med det samme og giver kroppen tid til at udvikle det specifikke immunforsvar. Det uspecifikke forsvar består bl.a.…

Symptomer og konsekvensen af sygdommen
Efter en inkubationstid på 8-16 dage indtræder der en sygdomsfølelse med høj feber, voldsom hovedpine, smerter i led og muskler, ondt i ryggen og opkastninger samt en stor træthed. Efter to til tre dage får man et voldsomt udslæt: mange små bylder i ansigtet, hænder, arme og ben. Det kan medføre blindhed og grimme ar, men i de værste tilfælde kan huden ligne en tredjegradsforbrænding, mens de indre organer ødelægges, og patienten dør til sidst af…

Princippet i vaccination
Når man vaccinerer en patient, er formålet at opnå immunitet mod en sygdom uden at blive syg. Princippet er at man indsprøjter en svækket eller død form af den sygdomsfremkaldende mikroorganisme, og man får så på denne måde kroppen til at danne IgM, IgG og huskeceller. Ved nogle vaccinationer kan det give livslang immunitet, som f.eks. mæslinger, hvorimod andre vaccinationer giver midlertidig immunitet, som f.eks. stivkrampevaccinen. Ordet vaccine kommer af det latinske ord ”vacca”, som betyder ko. Dette skyldes, at den først vaccine blev udført på baggrund af, at malkepiger der var smittet med kokopper, altså smittet af køer med kopper, ikke udviklede…

Kokopper
Kokopper skyldes et orthopoxvirus, og er en sjælden sygdom. Ved kokopper får køerne sår og blærer på dens yver. Smitte sker fra dyreart til dyreart, men også fra dyr til individ. Det var på denne måde, at malkepiger fik kokopper, som endvidere fik sår og blærer på deres hænder. Inkubationstiden er 3-6 dage. Når blæren brister, vil det virusholdige væske sive ud, og sygdommen vil sprede sig på dyret og smitter andre. Sygdommen spredes typisk i forbindelse med malkning og sårene vil hele i løbet af en måned. En iagttagelse under epidemierne med sygdommen kopper var,…... Køb adgang for at læse mere

SRP om koppersygdommen i Historie A og Biologi A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.