SRP: Koleraepidemien i København og SIR-modellen | Matematik & Historie

  • STX 3.g
  • SRP (Matematik A, Historie A)
  • 10
  • 28
  • 8792
  • PDF

SRP: Koleraepidemien i København og SIR-modellen | Matematik & Historie

Her får du mulighed for at se, hvordan et SRP i Historie A og Matematik A er skrevet med udgangspunkt i emnet koleraepidemiens udbrud i 1800-tallet.

Koleraepidemien belyses ved hjælp af en historiefaglig redegørelse og en anvendelse af SIR epidemimodellen og det undersøges, hvordan de danske myndigheder forholdt sig til koleraudbruddet.

I den diskussion samles op på det matematikfaglige(SIR-modellen) og det historiske.

Opgaveformulering

Redegør for forholdene i København i 1800-tallet med henblik på at belyse årsagerne til koleraepidemiens udbrud. Inddrag selvvalgt kildemateriale i din redegørelse.

Forklar SIR epidemimodellen og anvend den så vidt muligt til beskrivelse af forløbet af koleraepidemien i København i midten af 1800-tallet. Brug modellen til at diskutere hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en smitsom sygdom kan udvikle sig til en epidemi.

Diskuter i denne forbindelse modellens rækkevidde til beskrivelse af koleraepidemiens forløb. Med udgangspunkt i en analyse af selvvalgte kilder ønskes en undersøgelse af, hvordan de danske myndigheder forholdt sig til koleraudbruddet. I forlængelse heraf ønskes en diskussion af hvilke faktorer, der spillede en rolle herfor. Overvej, hvorvidt disse forholdsregler kan sammenholdes med den matematiske model.

Studienets kommentar

De enkelte dele af opgaven er gode, men der kunne ønskes et bedre samspil mellem fagene.

Læs mere om SIR-modellen i vores kompendium SIR-modellen.

Indhold

Abstract 2
Indledning 4
Forholdene i københavn i 1800-tallet 4
Koleraepidemien 4
Befolkningstæthed 5
Hygiejne 5
Vandforsyning 6
Contagionister og miasmatikere - to teorier 6
Myndighederne og koleraen 7
Før epidemien rammer; hygiejnedebatten 7
Koleraforordningen 8
Da epidemien rammer 9
Diskussion af faktorer som påvirkede de danske myndigheders handlinger 11
1. manglende viden 12
2. virkeligheden påviser det 12
3. international faktor 13
4. medmenneskelige faktor 13
5. ideologisk faktor 14
Sir-modellen 15
Matematisk modellering 15
Udledning af modellen 15
Flowet mellem s- og i-gruppen 16
Flowet mellem i- og r-gruppen 17
Udledning af differentialligningerne 17
Koblede differentialligninger og brug af excel 18
Betingelser for at der opstår en epidemi 20
Tærskelværdien for koleraepidemien 22
Diskussion af sir-modellen i forhold til koleraepidemien i 1853 22
Vurdering af modellen 22
Kritiske antagelser i modellen 22
Myndighedernes tiltag og dets effekt 23
Konklusion 24
Litteraturliste 26
Artikler 26
Bøger 26
Internetmateriale 27
Kilder 27
Bilag 28

Uddrag

Indledning
Koleraepidemien havde huseret i over 20 år i Europa før den ramte København i 1853. Det først observerede tilfælde af sygdommen i København var den 11. Juni 1853 på en tømrer i Nyboder. Han blev én af mange, der blev ramt af sygdommen, for ifølge sundhedskollegiets optællinger blev omkring 7000 ramt af sygdommen, hvoraf næsten 5000 af dem døde, ud af en befolkning på ca. 130.000 mennesker1. I samme periode led København under meget dårlige sanitære forhold. Der var før epidemien et meget begrænset fokus på byens hygiejne.
Selvom mange af tidens læger forsøgte at påpege, at de dårlige forhold i byen kunne lede til at byen var et let offer for en sygdom som kolera, var det meget svært at få indført nogle reelle tiltag. Så hvordan endte debatten og hvilke faktorer gjorde, at byen blev ramt af
koleraepidemien i 1853, og hvad gjorde myndighederne for at begrænse sygdommen og
faktorer spillede deraf en rolle? Dette er nogle af de emner, jeg vil undersøge i min opgave.
Udover det vil jeg ved hjælp af epidemimodellen SIR, undersøge epidemiens forløb og
sammenholde denne med epidemiens faktiske forløb.

Forholdene i København i 1800-tallet
Koleraepidemien
Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, som skyldes bakterien Vibrio cholera, der giver
voldsom diarre og opkastninger. Sygdommen er farlig da den medfører store væsketab og
hvis dette ikke behandles dør den smittede af dehydrering. Bakterien udskilles med
afføringen, og kommer den i kontakt med drikkevand, er det her at den kan smitte
mennesker. Bakterien kan også inficere fødevarer, hvis folk ikke vasker hænderne grundigt efter toiletbesøg.2 Da man i denne periode ikke havde den store viden om hygiejne, gav det kolerabakterien gode levevilkår.
Epidemien havde sin oprindelse i Indien i slutningen af 1830'erne, hvorfra den vandrede via handelsvejene østpå til b.la. Moskva, Wien og Berlin, hvor den ramte i august i 1831. Den fik tilnavnet den indiske eller asiatiske kolera, da den mentes at stamme derfra.3 Danmark havde hidtil undgået smitte, med nogle få undtagelser... Køb adgang for at læse mere

SRP: Koleraepidemien i København og SIR-modellen | Matematik & Historie

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.