SRP om Kinas befolkningspolitik i Matematik A og Samfundsfag A

Uddrag

Indledning
Kina har verdens største befolkningstal, og det har de på baggrund af en voldsom vækst i det 20. århundrede. Den kinesiske regering, der gjorde deres ypperste for at stoppe denne vækst med forskellige politiske tiltag, frygtede mildest talt en overbefolkning - en befolkning de ikke ville kunne brødføde i længden. Men hvilket tiltag tog man i virkeligheden og hvad har det resulteret i? Jeg vil i denne opgave redegøre for befolkningspolitikken siden 1970'erne for netop at give svar på dette. I denne redegørelse vil jeg altså komme med grundlagene til hvad, hvorfor og hvordan man gjorde som man gjorde, samt hvordan dette blev mødt af befolkningen. Jeg vil dernæst analysere data ved hjælp af min egen modellering af en matematikbaseret demografisk model, hvilken med de tilgængelige informationer, vil kunne lave en forudsigelse på Kinas befolkning med hensyn til fordelingen af aldersgrupper. Med denne vil jeg forudsige fordelingen på nogle bestemte aldersgrupper frem til 2050, og disse vil jeg sammenligne med prognoser fra FN. I sidste del af opgaven vil der forekomme en diskussion omkring konsekvenserne af den førte befolkningspolitik og kønsfordelingen den har bragt. Kønsfordelingens betydning for den videre befolkningsudvikling vil vurderes, imens grundene til Kinas evne til at håndtere de demografiske problem vil diskuteres. Der vil også fremlægges muligheder for at forbedre Kinas evne til at håndtere problemerne, og som afslutning vil det overvejes om befolkningspolitikken kan benyttes i andre lande, og hvad dette eventuelt ville kræve.

Befolkningspolitikken op mod 1979
Som konsekvens af den kulturelle revolution, hvilken Kinas leder Mao Zedong havde påbegyndt i 1966, var den hidtil ikke så udviklede befolkningskontrol blevet ophævet. Denne blev dog genoplevet i 1970, hvor ministerpræsidenten Zhou Enlai samlede alle hans ministre, for at planlægge det, man kan kalde en økonomisk genoplivning. Til mødet kritiserede han sine embedsmænd, og adresserede samtidigt problemet med…

Etbarnspolitikkens fremtræden
I 1979 konsulterede den nye premierminister Zhao Ziyang sig med eksperter, og besluttede sig for at lave en grænse for populationen på 1.2 mia. i slutningen af det 20. Århundrede. For at opnå dette, implementerede statsrådet en meget ambitiøs etbarnspolitik. Alle nygifte måtte kun få et barn, og dette gjaldt alle steder bortset fra de autonome regioner, der dengang kun udgjorde 10 mio. etniske kinesere. I byområderne var dette mål næsten allerede opnået, eftersom der i 1980 var en fertilitetsrate på 1.2, så det var stadigvæk ikke her, der var det store oprør. Det så dog noget anderledes ud i landområderne, hvor der…
Grundmodellens opbygning
Modellen tager udgangspunkt i Kinas population, fødselsrate, og antal døde samt population fordelt på alderstrin. Den samlede population og fødselsraten(Crude Birth Rate ‰) for hvert årstal siden 1979 er fundet i ”Fertility, Family Planning, and Population Policy in China”24, imens antal døde og populationen fordelt på alderstrin er data fra UN-DATA's hjemmeside25. Her skal det klargøres, at informationerne ikke var tilgængelige fra samme kilde, hvilket havde…

Prognosernes opbygning
Prognoserne tager udgangspunkt i grundmodellen, og dennes resultater bliver fremskrevet med sigte efter tre forskellige fertilitetsrater. De tre fertilitetsrater er valgt for at give et overblik over, hvordan tre meget plausible scenarier vil påvirke populationen i fremtiden. Det første scenarie, med fertilitetsraten 1,6, er et scenarie hvor fertilitetsraten ikke ændrer sig radikalt på baggrund af de nyeste politiske tiltag jf. Bilag 3. Scenariet med en fertilitetsrate på 2,1, er det ideelle scenarie for Kina, eftersom…

Prognosernes styrker og svagheder
Det virker som en selvfølge, at prognosernes svagheder stemmer overens med grundmodellens, eftersom de samme antagelser er blevet lavet, hvilket skaber de samme begrænsninger for modellen. For opsummering betyder det altså, at dødeligheden til stadighed antages konstant, de få tilgængelige data stadigvæk genererer usikkerhed med deres forskellighed og der heller ikke her tages højde for, at andre parametre end antal fødte op imod antal døde, har betydning for befolkningen. Samtidigt kan…... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind