SRP: Hvordan den Keynesianske model og ulighedsmål kan bruges til at undersøge finanskrisen

Uddrag

Indledning
I 1936 brød John Maynard Keynes igennem med sin bog, ”The General Theory of Employment,
Interest and Money”. Han fremsatte banebrydende teorier om, hvordan staten skulle gribe aktivt ind
i forhold til en påvirkning af efterspørgslen ved at anvende statsfinanserne. I forbindelse med
finanskrisen blev Keynes' teori særligt taget op, eftersom man søgte at skabe vækst i
verdensøkonomien. Der skete nærmest en genfødsel af den ellers så længe 'umoderne' teori.
Keynes' teori bruges stadig den dag i dag og er nærmest blevet kanoniseret. Der tales stadig om,
hvorvidt der skal føres en ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik, og hvornår der skal føres hvad.
Finanskrisen skabte en debat omkring uligheden i Danmark og hvorvidt den var
steget. Ulighed er en særlig vigtig del af et samfunds økonomiske tilstand. I denne sammenhæng ses
der ikke på mængden af penge, men mere på pengenes fordeling – om alle har nogenlunde lige
meget, eller om indkomsten groft sagt går til én person.
I denne opgave vil jeg forsøge at forklare, hvordan den Keynesianske model, og ulighedsmål kan
bruges til at undersøge finanskrisen.
Denne opgave falder i fire dele. Til at starte med vil jeg forsøge at redegøre for to ulighedsmål –
nemlig gini-koefficienten og den maksimale udjævningsgrad. Hertil forklares det, hvordan man
udregner målene, samt hvordan de kan findes ud fra et Lorenz-diagram. Grafiske repræsentationer
vil også blive vist.
Den keynesianske indkomstdannelsesmodel vil gennemgås matematisk for at kunne
opstille en model for indkomstmultiplikatoren, som vises grafisk og via en kvotientrække. Modellen
for indkomstdannelse vil både blive gennemgået som en fuldstændig lukket økonomi, også kaldet
den simple Keynes' model, og som en åben økonomi med en offentlig sektor, hvor det antages, at
samfundet handler med udlandet.
Derefter vil jeg foretage en undersøgelse af finanskrisens forløb i Danmark med fokus
på, hvilke konsekvenser den fik for det danske samfund. Der vil også tales om, hvilke konsekvenser
der har været langvarige, og hvilke der har været kortvarige. Jeg vil forsøge at finde relevante
økonomiske parametre til at beskrive Danmark situation.
I den fjerde og sidste del vil jeg diskutere fordele og ulemper ved at føre en ekspansiv
finanspolitik; særligt konsekvenserne af ændringer i det offentlige forbrug og en skattesænkning.
Her vil også være en diskussion om, hvilken betydning en større eller mindre økonomisk ulighed
har for den økonomiske udvikling i et land. Endelig vil jeg forsøge at opsamle alle trådene fra
opgaven i en samlet konklusion.
4
Økonomisk ulighed
Ulighed er et centralt tema, som både regeringen og borgerne er optaget af. Det hænger sammen
med, at opfattelsen af ulighed er defineret forskellige alt efter, hvilken ideologi man er tilhænger af.
En måde at definere ulighed på er den økonomisk ulighed. Her er der fokus på økonomisk
ressourcer altså indkomst og formue. Hertil findes en rækkes metoder til at beregne uligheden på.
En vigtig faktor er, om man skal se på den økonomiske fordeling af indkomster før eller efter skat.
Ser vi på indkomstfordelingen før skat, ser vi forskellen i mulighederne for indtjening. Her ses altså
uligheden i et samfund, inden staten fortager en omfordeling i samfundet. Ser man derimod på den
disponible indkomst, ser man rådighedsbeløbet, der er blandt borgerne. Derfor er mest velegnet at
anvende den disponible indkomst, hvis man vil have et retvisende billede af uligheden i et samfund.
Det er nemlig det beløb, som den enkelte... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind