SRP om fremstilling af Holocaust i film og litteratur | Engelsk A og Mediefag B

  • STX 3.g
  • SRP (Mediefag B, Engelsk A)
  • 12
  • 30
  • 9775
  • PDF

SRP om fremstilling af Holocaust i film og litteratur | Engelsk A og Mediefag B

Dette SRP (Studieretningsprojekt) undersøger fremstillingen af Holocaust, henholdsvis hvordan begivenheden bliver præsenteret litterært, og fra et filmisk synspunkt.

Der tages udgangspunkt i en redegørelse for fabelgenren, og dernæst analyseres henholdsvis den grafiske roman “Maus” af Art Spiegelmann i 1991, og filmen “Livet er smukt” af Robert Benigni komparativt.

Analysen fokuserer på hvorledes Holocaust bliver skildret i de to medier.

Til sidst diskuteres det, på basis af redegørelsen og analysen, hvilke styrker og svagheder der er at finde ved henholdsvis de to genrer, grafisk roman og filmmediet.

Diskussion indebærer endvidere overvejelser omkring citatet “the comic (...) lies somewhere between the novel and the cinema.”

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1. Indledning 4
1.1 Problemformulering 4
2. Fabelens oprindelse 5
2.1 Fabelen som genre 5
2.2 Fabelens udvikling 6
3. “Maus” af Art Spiegelman 7
3.1 Et alternativt medie 7
3.2 En forunderlig fortælling 9
3.3 To tidsforløb 11
3.4 Frastødende, men tålelig 12
“Livet er smukt” af Roberto Benigni 14
4.1 Den alternative genre 14
4.2 En illusionær verden 15
4.3 Det fiktivt realistiske 17
4.4 En film om håb 18
Modsætninger mødes 20
5.1 Budskab 21
6. Diskussion af styrker og svagheder ved genreformerne. 21
7. Konklusion 23
8. Litteraturliste 25
Bilag 27

Uddrag

2. Fabelens oprindelse
Ordet ‘fabel' kommer af det latinske ord ‘fabula', og betyder en opdigtet historie, et sagn eller et eventyr. En fabel er en oftest forholdsvis kort fortælling, som afsluttes med en morale. Den græske slave Æsop, menes at være fabelens stamfader, i og med at han digtede fabler allerede 5-600 år før vores tidsregning. Fabelen anses som en af de mest holdbare genrer indenfor folkelitteratur, som har overlevet i form af verbal viderefortælling fremfor i det nedskrevne medie. Fabelen kan spores tilbage til stort set alle landes tidlige litteratur.

2.1 Fabelen som genre
Kendetegnet for fabelen er dens allegori, altså dens billedplan; der benyttes altid et andet væsen som stedfortræder for mennesket, som regel et dyr eller en plante. Stedfortræderen repræsenterer de menneskelige egenskaber eller principper som fabelen omhandler. Derved kan man sige at fabelen fungerer som en slags satire på menneskets opførsel og handlinger. Derigennem skal fabelens morale også kunne forstås i en humanitær sammenhæng, hvor fortællingens budskab skal kunne belære læseren:
“For dem alle gælder det, at de udmærker sig ved et billedsprog, som er tidsløst, og som hele tiden forvandler sig med tiden. Denne art forvandling er utvivlsomt den væsentligste side af fablerne. Det er den, som så billedskabende har det med at gribe ind i læserens verden og så at sige befri ham eller hende for de problemer eller frustrationer, som alle mennesker i stigende grad kender til.” Altså er fabelens primære formål at kunne udbrede for læseren, hvorvidt en handling, en attitude eller andre menneskelige gerninger og egenskaber er positive eller negative.
Netop af denne grund var fabelen en udbredt genre blandt børnehistorier og fortællinger, eftersom børnene erfarede hvorvidt noget var moralsk korrekt eller ej. En klassisk fabel er historien om
“Ræven og rønnebærrene”, der omhandler en ræv, der udser sig en klase rønnebær, den godt kunne tænke sig, men da klasen er vokset stor og moden, er den for højt oppe til at ræven kan nå den. Derefter proklamerer ræven for sig selv, at rønnebærrene er sure, og det derfor måske var meget heldigt, at den ikke kunne nå dem. Moralen i historien er således, at den, som ikke kan opnå hvad vedkommende ønsker - lad det være et objekt, en status eller andet - omtaler det, som var det uønsket.
Denne fabels budskab er desuden blevet en talemåde, som anvendes i daglig tale, når nogle omtaler noget negativt, selvom de tidligere har udvist længsel efter det... Køb adgang for at læse mere

SRP om fremstilling af Holocaust i film og litteratur | Engelsk A og Mediefag B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SRP om fremstilling af Holocaust i film og litteratur | Engelsk A og Mediefag B.