SRP om Den franske revolution og ytringsfrihed i dag

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 23
  • 7903
  • PDF

SRP om Den franske revolution og ytringsfrihed i dag

Her er et Studieretningsprojekt (SRP), som handler om ytringsfrihed og demokrati skrevet i Historie A og Samfundsfag A. Opgaven tager udgangspunkt i Den franske revolution og indeholder analyser af oplysningsfilosoffernes ytringsfrihedsidealer. Med udgangspunkt i en analyse af et interview med Flemming Rose, "Vi har mistet tilliden til vores kultur" (2015) diskuteres om ytringsfriheden er truet i dagens Europa.

Du kan læse mere om Den franske revolution i vores kompendium om oplysningstiden

Opgaveformulering

- Redegør for selvvalgte oplysningsfilosoffers syn på ytringsfrihed og demokrati samt for nutidige demokratiopfattelser.
- Undersøg hvorledes oplysningsfilosoffernes ytringsfrihedsidealer kom til udtryk under den franske revolution.
- Diskuter med udgangspunkt i artiklen ”Flemming Rose: Vi har mistet tilliden til vores kultur” Jyllands-Posten 27.09.2015 og selvvalgt materiale, om ytringsfriheden og demokratiet er truet i Europa i dag.

Studienets kommentar

Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 1
Indledning 2
Oplysningstiden 2
John Locke 3
Jean-Jacques Rousseau 4
Voltaire (Francois Marie Aroue) 4
Charles-Louis de Secondat de Montesquieu 6
Nutidige demokratiopfattelser 7
Analyse med udgangspunkt i oplysningsfilosoffernes ytringsfrihedsidealer, som kom til udtryk under den franske revolution 8
Enevælden i Frankrig 9
Året 1789 10
Voltaire om: Gud, kirken og religionen under den franske revolution 11
Slutningen på det konstitutionelle monarki 12
Borgerkrigen og enden på den franske revolution 14
Delkonklusion 15
Diskussion om hvorvidt ytringsfriheden og demokratiet er truet i Europa i dag 15
Er ytringsfriheden og demokratiet truet i Europa i dag? 18
Clash of civilization theory 19
Konklusion 21
Litteraturliste 22

Uddrag

Indledning:

Denne opgave beskæftiger sig med ytringsfrihed og demokratiet, hvortil det kan diskuteres, hvorvidt disse to begreber er truede i dag.
Selve opgaven har baggrund i oplysningsfilosoffernes tanker og deres ideer til hvordan et ideelt samfund skal formes. Et samfund ud fra deres ideer skal opbygges på bl.a. menneskerettigheder, lighed blandt befolkningen og ytringsfrihed, hvilket senere hen skulle blive byggestenene for de revolutionæres grundtanker. I forhold til den franske revolution vil der blive analyseret, hvorvidt ytringsfrihedsidealerne fra filosofferne kom til udtryk og hvordan fremgangen af revolutionen trådte frem ved hjælp af disse. Ytringsfrihedsidealerne vil også blive taget i betragtning i forhold til i dag, hvor Flemming Roses artikel ”Vi har mistet tilliden til vores kultur” vil blive sammenlignet med Jacob Andersens ”En skinger besyngelse af ytringsfriheden”, som ser vidt forskelligt på menneskets rettigheder til at ytre sig og agere efter dette. Ud fra disse to artikler vil der blive taget i betragtning, hvorvidt ytringsfriheden og demokratiet er truet i dag ved at inddrage teorien ”Clash of Civilizations”.

Oplysningstiden
Denne periode strakte sig ca. over årene 1690-1780, hvor filosoffer samt videnskabsfolk begyndte at stille spørgsmål til den højerestående autoritet i samfundet. Disse spørgsmål omfattede dengang ikke blot monarkens troværdighed, men også kirkens. Dette skyldtes at oplysningstidens filosoffer begyndte at sætte mennesket i fokus.
I løbet af det 18 århundrede begyndte nye tanker at strejfe de forskellige befolkninger rundt omkring i Europa, hvilket også er grunden til at denne periode er kendt som oplysningstiden. Selvom det europæiske samfund kun havde ændret sig en lille smule siden middelalderen og dennes gamle traditioner, så havde det rationelle og videnskaben fundet vej til de lærde og fået dem til at tænke i andre og nyere baner. Dét som de berømte oplysningsfilosoffer såsom Voltaire og Rousseau var kritiske overfor under datidens enevælde, var værdinormer, levemåden og de eksisterende institutioner. Disse filosoffer troede i stedet for på en form for fri udveksling af ideer og et demokrati i stedet for absolutisme.
Under oplysningstiden blev der ført enevælde. Dette betød at en enevældig hersker kunne træffe beslutninger uden at skulle konsultere sig med én eller flere rådgivere. I slutningen af 1700-tallet opstod den oplyste enevælde som betegner de forskellige monarkers forsøg på at reformere deres styre, i forhold til oplysningsfilosoffernes ideer.
... Køb adgang for at læse mere

SRP om Den franske revolution og ytringsfrihed i dag

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.