SOP: Fra velfærdsstat til konkurrencestat
SOP: Fra velfærdsstat til konkurrencestat
SOP om den danske velfærdsmodel og udviklingen mod konkurrencestat. Skrevet i International Økonomi A og Dansk A.
Opgaven indeholder en analyse af romanen ''Rødby-Puttgarden'' af Helle Helle.
Du kan læse mere om den danske velfærdsmodel i kapitlet om den danske velfærdsstat i vores kompendium om velfærdsstaten
Opgaveformulering
Redegør for den aktuelle ulighed og sociale mobilitet i Danmark, med henblik på at klarlægge vilkårene i den danske velfærdsmodel.
Foretag en danskfaglig analyse af Helle Helles roman ”Rødby-Puttgarden” (2005) med særlig fokus på romanens syn på velfærdsstatens ideal om social lighed og social mobilitet.
Foretag en mere generel vurdering af samtidslitteraturens interesse for og fremstilling af velfærdsstaten, idet du inddrager selvvalgt materiale om konkurrencestaten.
Diskutér herunder hvilke fordele og ulemper der må være, hvis Danmark bevæger sig mere over i en konkurrencestat i fremtiden.
Studienets kommentar
Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.
Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.
Indhold
1. English abstract s. 4
2. Indledning s. 4-5
3. Problemformulering s. 5-6
4. Metodeafsnit s. 6-7
5. Redegørelse s. 7
5.1 Den aktuelle lighed i DK s. 7-8
5.2 Den aktuelle sociale mobilitet i DK s. 8-10
5.3 Delkonklusion s. 10
6. Analyse s. 10
6.1 Danskfaglig analyse af romanen ''Rødby-Puttgarden'' s. 10-19
6.2 Delkonklusion s. 19
7. Diskussion og vurdering s. 20
7.1 Vurdering af samtidslitteraturens interesse for og fremstilling af velfærdsstatens s. 20-22
7.2 Fordele og ulemper ved en overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat s. 23-26
8. Konklusion s.25-26
9. Litteraturliste s. 27-28
10. Bilag s. 29
10.1 Bilag 1 – Danmarks gini-koefficient s. 29
10.2 Bilag 2 – Social ulighed og social mobilitet s. 30
Uddrag
Indledning
Danmark har i de seneste år hentet inspiration fra udlandet og dermed bevæget sig mere i retning af et konkurrencesamfund. Dette ses f.eks. ved de mange reformer (f.eks. dagpengereform, efterlønsreform, reform af førtidspension) Danmark over de seneste år har indført, som tiltag der reducerer vores velfærd. Professor Ove K. Pedersen har med sin bog ''Konkurrencestaten'' (2011) især introducerede emnet og sat gang i debatten vedrørende hvorvidt Danmark skal fortsætte i retning af et konkurrencesamfund.
Jeg vil i min afhandling redegøre for både den aktuelle ulighed og sociale mobilitet i Danmark. Herunder vil jeg også forsøge at klarlægge vilkårene i den danske velfærdsmodel, de disse har en stor indflydelse på blandt andet den sociale ulighed og social mobilitet.
I min danskfaglige analyse af romanen ''Rødby-Puttgarden'' vil jeg b.la., på baggrund af de temaer romanen berører, komme bredt omkring dens vinkling og syn på velfærdsstatens ideal om social lighed og social mobilitet, med fokus på de menneskelige konsekvenser, for individer såsom Jane, romanens hovedperson.
Jeg vil dernæst vurdere samtidslitteraturens generelle interesse for velfærdsstaten, vha. b.la. konkrete eksempler på samtidens forfattere. I den forbindelse vil jeg vurdere samtidslitteraturens frem-stilling af velfærdsstaten, vha. inddragelse af relevant materiale som belyser netop dette. På bag-grund af vurderingen vil jeg diskutere hvilke fordele og ulemper der må være, i tilfælde af at Dan-mark bevæger sig ydermere over i en konkurrencestat fremadrettet.
Min opgave vil i store træk være inddelt i 3 hovedafsnit, som er henholdsvis redegørelse, analyse og diskussion – men der vil undervejs være overskrifter, hvor der er behov for det, for at gøre opgaven så letlæselig som muligt. De tre hovedafsnit vil være præget af en rød tråd, som er gennemgående i hele opgaven, og som til sidst fører mig til den endelig konklusion. Min problemformulering lyder følgende:
...
Den aktuelle lighed i Danmark
Som bekendt er ''udligning af sociale forskelle'' et af de seks samfundsøkonomiske mål , som Danmark, som samfund og økonomi, bestræber sig efter at imødekomme. Udligning af sociale forskelle vil sige, at man forsøger at reducere forskellen mellem højindkomst- og lavindkomstgrupper, og på den måde opnår man et sundere og mere velfungerende samfund med højere velstand. Konsekvenserne af en høj ulighed kan være korruption og kriminalitet, fordi nogle af de fattigste i samfundet må ty til andre metoder for at få mad på bordet, og dette faktum øger naturligvis også incitamentet for at bekæmpe ulighed. I Danmark forsøger man at imødekomme den sociale ulighed ved, at staten yder mange gratis ydelser og sociale goder til befolkningen, som den universelle velfærdsmodel også er karakteriseret ved. Desuden beskatter man også de højeste indkomster i landet, mere end de laveste indkomster. Som resultat af den høje velfærd er Danmark, ifølge FN's lande-fakta som findes på Globalis.dk, på verdensplan det mindst korrupte land. Dette kan altså tyde på, at Danmarks ulighed er relativ lav.
For at måle på et lands aktuelle lighed, og eventuelt sammenligne det med andre landes lighed, benytter man sig af den såkaldte gini-koefficent. I en indkomstfordeling som er 100% lige, vil gini-koefficenten være 0. Jo mere et lands indkomstfordeling er ulige, vil gini-koefficenten bevæge sig imod værdien 1. Dette leder mig over til Danmarks aktuelle sociale lighed målt på gini-koefficenten. Ved hjælp af OECD har jeg fundet en statistik, som beretter om Danmarks aktuelle indkomst ulig-hed for 2013, som er det seneste år der findes data fra. Statistikken fremgår af bilag 1.
Som figuren illustrerer lå Danmarks gini-koefficent i 2013 på 0,254. Sammenlignet med de øvrige lande ligger Danmark i 2013 på en tredjeplads ift. laveste gini-koefficent, hvilket er yderst tilfreds-stillende og en flot rangering. Dette taget i betragtning af at vi slår nabolandene Sverige og Tysk-land, med en undtagelse af Norge, som ligger én plads bedre end Danmark med en gini-koefficent på 0,252... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
