SRP om forbrugersamfundet og "Digte 2014" i Samf A og Dansk A

Uddrag

F o r b r u g e r s a m f u n d e t

I n d l e d n i n g

Plastickortet glider ubesværet igennem. Efterlader ikke andet mærke end en hvislende lyd, der plasker sagte ned i den turbulente hvirvelstrøm af storcenterlarm. Hvad der er købt, og hvorfor det er købt, er allerede glemt, idet fire fyldte flerfarvede plastposer i selskab af en mørk skikkelse aktiverer censoren ved rondeldøren og sluses ud i det omkringliggende samfund. Forbrugersamfundet.

Den senmoderne vestlige samfundsstruktur har muliggjort, at alle behov til enhver tid kan blive opfyldt. At vi hele tiden kan realisere os selv igennem den livstil, det tøj og de varer, det job, de relationer og den identitet, som bedst opfylder, hvem vi er, og hvad vi har brug for – lige nu. Sidestillet med behovsopfyldelsen står det uopfyldte behov, som må og skal være til stede, før butikkerne og virksomhederne, i vækstens navn, kan blive ved med at sælge flere ting. Denne vækstens bevægelse har ifølge sociologen Zygmunt Bauman besmittet hele det vestlige menneskes ageren med forbrugerismens syndrom, og vi flyder nu tomme rundt i, hvad han kalder, den flydende modernitet. Bauman annoncerer, at forbruget ikke kun katalyserer skrald og kasserede forbrugsvarer, men også bibringer en flosset identitetsdannelse og et forpustet individ fanget i et hamsterhjul af angst for at blive passé.

I opgaven vil sociologien og teorierne om forbrugerismens indtog i det senmoderne menneskes livsvilkår med primært og ukritisk fokus på Baumans flydende modernitet blive bearbejdet. Herigennem beskrives og opridses blandt andet den cykliske behovstilfredsstillelse, overgangen fra individ til forbruger, samt hvordan forbrugerismen menes at have fordærvet den mellemmenneskelige nærhed. Som empiri for og konkret indfangelse af forbrugersamfundets dystopi foretages en analyse, fortolkning og bearbejdning af tematiske nedslag i digtsamling Digte 2014 af Theis Ørntoft. Samlingen, der apokalyptisk går ud af Baumans undergangstangent, læses med en kombination af ideologi- og nykritik og antages at formidle og eksemplificere forbrugerstrukturen. Men om denne bevægelse og denne kombination af poesi og sociologi er mulig er diskutabel. Kan videnskab og fiktion, der i hver deres leksikale forstand er modstridende, give et sammenlagt reelt billede af en sociologisk teori som eksempelvis forbrugerisme? Dette diskuteres slutteligt og igennem en overvejelse om blandt andet sociologiens falsificering, sprogets konstruktion og en enharmonisering af de to fag, konkluderes det, at skønlitteraturen beriger den sociologiske analyse, så længe vi er opmærksomme på ikke at intentionalisere og reificere værket og samtidig er villige til både at gå på kompromis med Sandheden (med stort S) og være kritiske overfor den optik, vi er gået til værket med.

F o r b r u g e t s t e o r I
-Behovstilfredsstillelsen

Omdrejningspunktet for forbrugersamfundet er, som Zygmunt Bauman indkredser i sine teorier om forbrugerismen og den flydende modernitet, bestræbelsen efter og lovningen om behovsopfyldelse. ”Forbrugersamfundet hviler på løftet om opfyldelse af alle menneskelige behov på en måde, som intet andet fortidigt samfund var i stand til eller kunne forestille sig”. 1, 2Men ironisk nok må behovet aldrig kunne opfyldes til fulde, hvis forbrugersamfundet fortsat skal bestå. Forbrugerstrukturen ville uddø, idet behovet kunne efterkommes, begrænset eller minimeres, så i forlængelse af løftet følger løftebruddet, som sikrer forbrugersamfundets forsatte forekomst. Skal tiltroen til nye løfter om nye varer være fuldbyrdet, er det nødvendigt at undergrave, bryde eller supplere de allerede givne løfter for at skabe nye behov og mere vækst. Dette igangsætter forbrugersamfundets spiral af nyopståede behov skabt på baggrund af skuffelsen over den tidligere behovsopfyldelses svigt eller aldring. Samtidig er overfloden af mulige alternativer til de skuffende varer så enorm, at efterspørgslen ikke taber pusten i lyset af netop den skuffende vare. 3 Dette bevirker, at indikatorer som affald, fremdrift og overflod fremstår som sundhedstegn for forbrugerstrukturen.4 Hvis ikke varerne går i stykker, forældes eller fremavler nye behov, vil forbruget stagnere, og dette ville være en katastrofe i den økonomiske gældsstruktur, der kræver, at vi hele tiden skal bruge flere og flere penge i vækstens navn5, og som lægger grundlaget for nødvendigheden af forbrugets ekspansivt voksende udvikling. 6 Et pyramidespil7 hvor nødvendigheden af en evig vækst og en bestående ikke-tilfredsstillelse sætter fremgangspræmisserne. Ifølge Bauman er 1 (Bauman, Fagre flydende verden , 2015, side 84) 2 (Følgende afsnit er baseret på, (Bauman, Fagre flydende verden , 2015, side 84-86) 3 (Bauman, Fagre flydende verden , 2015, side 89) 4 (Bauman, Fagre flydende verden , 2015, side 136) 5 (Samuelsen, 2014) 6 (Plaschke, 1992) 7 (Bruun & Højbjerg, 2014 ) de kæntrede forventninger og den stadig større mængde skrottede forbrugsprodukter biprodukter af vores vækstøkonomi. Varerne, som skulle tage del i den fulde tilfredsstillelse, men som ikke må gøre det på forbrugets egen præmis om overlevelse, må og skal kasseres efter kort tid. Det bliver i forbrugersamfundets navn et mål i sig selv at forkorte vejen fra butikken til skraldespanden så meget som muligt. ”Gårsdagens hedeste ønske er morgendagens skrald […] den cyklus, hvorved ting næsten øjeblikkeligt forældes er fundamentet i vores forbrugersamfund”8. Markedets evigt eskalerende udbud skal tilrettelægge forbrugerens utilfredshed og herigennem programmere fundamentet for forbrugerøkonomien. 9

1.2 - Forbrugerismens epidemi


Idet forbruget er gået fra at bestå mest enkelt defineret som køb og salg af vare10 til at beskrive en helt samfundsstruktur, er forbrugerisme opstået. Ved forbrugerismen forstås, at markedselementerne ikke kun holder sig inden for varehusenes grænser men derimod gennemsyrer alle de forskellige dele af den vestlige beståen. De enheder, som ellers ville være usælgelige, skal pludselig opfylde forbrugets præmisser.11 Ved forbrugerismen omdøbes individet til forbruger, og alle handlinger foretages med udgangspunkt i kapitalistisk vækstorienteret tankegods. 12 Der er blandt andet tale markedsliggørelse af ikke kun individet men også den mellemmenneskelige relation, som må se sig berørt af forbrugerøkonomiens Midas-virkende hånd. 13

“Identitetsdannelsen og -omskabelsens landområde er ikke de eneste erobringer, det forbrugeristiske syndrom har gjort sig uden for det kongerige, der består af hovedstrøgenes butikker og indkøbscentre. Gradvist, men ubønhørligt, lægger syndromet sin klamme hånd om mellemmenneskelige relationer og bånd.”14

Bauman erklærer i sine teorier om den flydende modernitet, at forbrugsøkonomien har annekteret og omdøbt meget af den menneskelige ageren. Dette med fællesskabet og solidariteten som offer. Han definerer det til at være det forbrugeriske syndrom.15 Her adskilles den almene glæde over at nyde og fordøje fra en markant ændret forbrugerorienteret tilgang til verdens konsistens. 8 (BBC, 2014) 9 (BBC, 2014) 10 (Odde, 2011, side 169) 11 (Bauman, Fagre flydende verden , 2015, side 94) 12 (Pedersen, 2011, side 170) 13 (Bauman, Fagre flydende verden , 2015, side 96) 14 (Bauman, Fagre flydende verden , 2015, side 92) 15 (Defination er baseret på (Bauman, 2015, side 87-90))

Bauman mener, at forbrugeren radikalt har ændret tilgang til, hvordan verden bør gribes an. Her omdirigeres de værdier, der er forbundet med henholdsvis varighed og flygtighed i et forsøg på at fremme netop det flygtige og nedgradere det bestående.16 Der abonneres på en overbevisning om, at udskydelsen af behovstilfredsstillelse er imbecil, og om at holdbarhed til hver en hver tid er mindre værd end aktualiteten. 17 Markedets vækstorientering ”bliver en ubevidst magtanvendelse på borgerne, da ønsket om vækst adopteres direkte af vores adfærd og tanker”. 18 Det holdbare nedgraderes til fordel for aktualitet - også når der er tale om relationer. Ved markedsliggørelsen19 af livsprocessen annoncerer Bauman, at forbrugerismen har besmittet de mellemmenneskelige relationer i en sådan grad, at vi nu shopper rundt i berøringsflader med andre mennesker. Det flygtige ægteskab eller venskab er en realitet i forbrugersamfundets krav om evig selvtilfredsstillelse. En bestående frygt for at være ufri.20 ”Forbrugere, der er vant til forbrugsvarer, som hurtigt forældes og skiftes ud med lynets hast, vil opfatte det (ægteskabet red.) som besværligt og som det rene tidsspilde at give af med den slags”.21... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind