SRP om finanskrisens påvirkning af den finansielle sektor i Danmark og Storbritannien i VØ A og IØ A

SRP om finanskrisens påvirkning af den finansielle sektor i Danmark og Storbritannien i VØ A og IØ A

Her finder du et studieretningsprojekt om finanskrisens påvirkning på den finansielle sektor i Danmark og Storbritannien. Studieretningsprojektet starter ud med en gennemgang for udviklingen af den finansielle sektor i hhv. Danmark og Storbritannien fra før finanskrisen og frem til hvordan situationen er nu. Hernæst er der blevet udarbejdet en analyse af forskelle og ligneder mellem den danske og den britiske regerings bankpakker/redningspakker til brug i den finansielle sektor. Slutteligt er det blevet diskuteret fordele og ulemper ved statslige indgreb i den finansielle sektor samt problematikken med systemiske banker.

Studieretningsprojektet er skrevet i fagene Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi A.

Opgaveformulering

1. Redegør for udviklingen i den finansielle sektor i Danmark og Storbritannien fra før finanskrisen og til nu.
2. Analyser forskelle og ligheder mellem den danske og britiske regerings bankpakker/redningspakker for den finansielle sektor.
3. Diskuter på den baggrund fordele og ulemper ved statslige indgreb i den finansielle sektor, kom herunder ind på problematikken med systemiske banker.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1 Indledning 3
1.1 Problemformulering 3
1.2 Afgrænsning og metode 3
2 Redegørelse for udviklingen i den finansielle sektor i Danmark/Storbritannien 5
2.1 Finanskrisens baggrund 5
2.1.1 Krisen spreder sig 5
2.2 Udviklingen i den finansielle sektor i Danmark 6
2.2.1 Årene inden finanskrisen 6
2.2.2 Under og efter finanskrisen 7
2.2.3 Opfølgning på den finansielle sektors udvikling i Danmark 8
2.3 Udviklingen i den finansielle sektor i Storbritannien 8
2.3.1 Krisen indtræffer 8
3 Analyse af forskelle og ligheder mellem de danske og britiske bankpakker 10
3.1 Redningsaktionens baggrund 10
3.2 De danske bankpakker 10
3.2.1 Bankpakke I 10
3.2.2 Bankpakke II 11
3.2.3 Bankpakke III 11
3.2.4 Bankpakke IV 11
3.2.5 Bankpakke V 12
3.2.6 Bankpakke VI 12
3.3 De britiske bankpakker 13
3.3.1 Nationalisering 13
3.3.2 Den britiske redningspakke 14
3.3.3 Anden del 14
3.4 Forskelle og ligheder mellem de danske og britiske bankpakker 15
3.4.1 Motivation og formål fra regeringens side 15
3.4.2 Graden af statslig indblanding/nationalisering 16
3.4.3 Bankpakkernes omfang 17
4 Diskussion af fordele og ulemper ved statslige indgreb i den finansielle sektor 18
4.1 Alternativet 18
4.1.1 Neoklassisk teori 18
4.1.2 Marxistisk kriseteori 19
4.1.3 Sammenkobling af de to teorier 19
4.2 Kunne krisen afværges 20
4.3 Systemiske banker 20
4.4 Fordele og ulemper 21
4.4.1 Samlet vurdering af diskussion 22
5 Konklusion 24
6 Kildeliste 25
7 Bilag 27

Uddrag

1 Indledning
Den globale finanskrise satte tydelige spor i hele verden og den dertilhørende økonomi. Efter mange års højkonkjunktur, blev økonomien og især den finansielle sektor ramt hårdt, da boligboblen bristede, hvilket tvang staten til at gribe ind. Gennem bankpakker/redningspakke forsøgte de respektive regeringer, hvor den danske og britiske regering var nogen af de første, at få økonomien på rette køl ved at genskabe tilliden til den finansielle sektor.

Denne opgave fokuserer på finanskrisens påvirkning af den finansielle sektor og hvordan de respektive regeringer greb ind for at genskabe ro og orden. Indledningsvis vil redegørelsen bestå af en kort forklaring på krisens opståen og hvordan krisen spredte sig til resten af verdenen, samt redegøre for udviklingen i den finansielle sektor i henholdsvis Danmark og Storbritannien. Dernæst vil jeg analysere de respektive regeringers bankpakker/redningspakker, samt forskelle og ligheder mellem de to. Med udgangspunkts i analysen vil jeg diskutere fordele og ulemper ved statslige indgreb i den finansielle sektor, hvor jeg desuden vil inkludere alternativet til statslige indgreb.

1.2 Afgrænsning og metode
I denne opgave vil der i redegørelsens første del bruges relevant materiale til at forklare krisens baggrund og hvordan den spredte sig. I redegørelsen for den finansielle sektor i Danmark vil der gøres brug af Finansrådets samlede regnskab for hele den finansielle sektor. Da dette ikke er blevet publiceret i samme form i Storbritannien, vil jeg i stedet gøre brug af andet relevant materiale i form af artikler og bøger.

I analysen vil jeg først klarlægge både den danske og den britiske regerings bankpakker/redningspakker, hvorefter selve analysen af forskelle og ligheder vil blive foretaget. Til analysen har jeg brugt materiale i form af diverse artikler og bøger om bankpakkerne/redningspakkerne.

I diskussionen vil jeg først tage et kig på alternativet til statslige indgreb, hvor jeg vil inkludere to teorier, den neoklassiske teori og den marxistiske teori, som henholdsvis er imod og for statslige indgreb. Derefter vil jeg diskutere fordele og ulemper ved statslige indgreb med inddragelse af både analysedelen og de to ovennævnte teorier.

I hele mit arbejde har jeg forholdt mig kildekritisk over for både det materiale, som er blevet ind-draget i opgaven, samt det materiale, som ikke er blevet inddraget. Materialerne består af artikler, bøger, rapporter og internetsider, hvor afsender ikke har haft motiv til, at påvirke budskabet af materialet med subjektive holdninger. Ud over brugen af kilder, så har jeg brugt mine faglige kompetencer inden for de to fag, virksomhedsøkonomi og international økonomi, som har givet mig de nødvendige redskaber og viden, der skal til for at udarbejde denne opgave.

2 Redegørelse for udviklingen i den finansielle sektor i Danmark/Storbritannien

2.1 Finanskrisens baggrund
Den globale finanskrise startede i USA efter den såkaldte boligboble, der resulterede i konkurser hos en række banker, samt en drastisk aktieudvikling på de største amerikanske børser. Årene inden finanskrisen oplevede man et tydeligt opsving. Der var højkonjunktur og dermed vækst i USA, hvilket bl.a. var på grund af de faldende renter efter IT-krisen og op til finanskrisen eller subprime-krisen, som krisen blev kaldt det første stykke tid. Den lave rente skabte optimisme bland bankverdenen, hvor der blev lånt penge ud til alle og enhver. Forbruget steg og især inden for boliger, hvilket også blev afspejlet i de stigende boligpriser fra årtusindskiftet og frem til krisens opståen.

Som jeg nævnte ovenover, så blev krisen også kaldt subprimekrisen. Grunden til dette skulle findes i de såkaldte subprimelån, der var en, i blandt mange, ny lånemulighed, som gav mulighed for, at folk med en dårlig kreditværdighed fik lov til at låne penge til huskøb. Dermed blev det muligt for endnu flere mennesker, at investere i en bolig og da huspriserne samtidig steg, var der jo mulighed for at sælge huset med en væsentlig profit...... Køb adgang for at læse mere

SRP om finanskrisens påvirkning af den finansielle sektor i Danmark og Storbritannien i VØ A og IØ A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.