SRP om feminisme og valget i USA 2016 i Engelsk A og Samfundsfag A

  • STX 3.g
  • SRP (Engelsk A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 32
  • 13073
  • PDF

SRP om feminisme og valget i USA 2016 i Engelsk A og Samfundsfag A

SRP i Engelsk A og Samfundsfag A med redegørende, analyserende og diskuterende opgavedel om valget i USA i 2016 med fokus på feminisme og hvilke samfundsmæssige aspekter, det at være kvindelig, feministisk kandidat til præsidentvalget, har.

Dette gøres ved bl.a. at analysere talen "Campaign Launch Speech" (Four Fights) af Hillary Clinton fra 13. juni 2015.

Du kan læse mere om feminismen i vores kompendium om ideologier.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indholdsfortegnelse

Abstract 2

Indholdsfortegnelse 3

Indledning 3

Anthony Giddens og modernitetsteorien. 3

Det traditionelle samfund 4

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund. 4

Socialisering. 5

Kønsroller i det senmoderne samfund 6

Biologi og kønsroller. 7

Delkonklusion 7

Hillary Clinton 8

Analyse af ”Four Fights”. 8

Struktur 10

Appelformer 12

Stilistiske virkemidler. 12

Hillarys brug af amerikanske og feministiske værdier i valgkampen, og hendes brug af kønsdebatten. 13

Delkonklusion 14

Diskussion af den dominerende feminisme i USA 15

Forskellige typer feminisme 16

Den feministiske tendens i USA. 17

Statistik om kønsstereotyper; kvinder og toppositioner. 18

Delkonklusion 20

Konklusion 20

Litteraturliste 21

BILAG 21

Uddrag

Indledning

I hvad vi kalder det senmoderne samfund har individet uendelige muligheder til at skabe en identitet uafhængigt af den pligtkultur og identitetsnormer, som der fandt sted i det traditionelle samfund. Denne individualisering har givet flere muligheder for det enkelte individ, og de traditionelle kønsroller fastlåser ikke kønnene til værende bundet til en specifik arbejdsfordeling. Denne frigørelse af kønsrollerne er blandt andet sket på baggrund af en samfundsmæssig bevægelse kaldet feminismen. Hvor feminismen førhen var en bevægelse, der skulle bryde kvindens undertrykkelse i samfundet, er det nu blevet til en samfundsgruppe hvor man kan finde sin identitet gennem normer og værdier.
En af de amerikanske værdier ligestilling. Hillary Clinton stiller op til præsidentvalget i USA for anden gang i år 2016 med dette formål, og ikke kun ligestilling i muligheder, men også ligestilling mellem kønnene. I Hillarys første kampagne, valgte hun at spille på hendes mere maskuline værdier og kaldte sig en ”Iron-lady”. I præsidentvalget 2016 spiller tonerne anderledes, og Hillary vælger at spille på hendes feminine sider, udover de maskuline. Hendes valgstrategi har altså ændret sig radikalt, og dette er velset i samfundet. Flere og flere amerikanske politikere har samme valgstrategi som Hillary, grundet der er sket en feminisering af samfundet. Dilemmaet i dag er hvorvidt Hillary, og kvinder generelt, stadig bliver set som det svagere køn, som ikke er i stand til at påtage sig lederroller.
Det er netop dette, denne opgave vil undersøge. Opgaven vil redegøre for identitetsdannelse med særligt fokus på køn og kønsroller. Dette er med formålet at kunne analysere Hillary Clintons ”Four Fights” tale, hvor der lægger henblik på netop kønsdebatten i USA. Herunder bliver der også lagt fokus på amerikanske værdier, som skal underbygge hvordan hun sætter ligestillingsdilemmaet op som værende en national udfordring. Herefter vil opgaven diskutere hvorvidt Hillary, og kvinder generelt, stadig er låst fast i traditionelle stereotyper om kvinder, eller om hun er i stand til at balancere sin kampagne, så hun både fremstår som en sand leder, en ”iron-lady”, men også som feminist og demokrat, som er klar til at løfte landet til ligestilling, både i fordelingspolitikken, men også blandt kønnene.

Anthony Giddens og modernitetsteorien.

Antony Giddens var en betydningsfuld sociolog i slutningen af 1900tallet. Giddens modernitetsteori har med grundlag i modernitetshistorien underlagt, at udviklingen af det senmoderne samfund har indflydelse på individet og identitetsdannelsen, og derved også dets rolle i samfundet. I denne opgave vil der ikke blive redegjort for overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund og det senmoderne samfund, men der vil henvises til de forskellige perioderes identitetsdannelse og hvordan de samfundsmæssige forandringer har skabt nye rammer for det senmodernes menneskes identitetsdannelse og heraf også kønsroller. Derefter vil der blive redegjort for den rolle vi pålægger kønnet via socialisering, og hvordan kønsrollemønstret er blevet brudt fra de fundamentalistiske kønsroller.

Det traditionelle samfund

I det traditionelle samfund forandrede samfundets normer sig langsomt, og det enkelte individ var underlagt faste retningslinjer og regler for hvordan livet skulle leves. Her var kønsrollerne allerede fastlagt ved fødslen. Drenge vidste fra en tidlig alder hvad han skulle være, han skulle nemlig være det samme som sin far. Manden var familieforsørgeren, og det var hans rolle at forsørge familien. Det var kvindens rolle at klare huslige pligter og passe børnene. Der herskede altså en pligtkultur, som fastlagde rammerne for kønnene, og deres forpligtelser i samfundet. Det var altså de nære relationer, deres sociale klasse og køn der fastlagde identiteten, og yderligere selvudvikling var ikke en nødvendighed. Kønsrollen var en del af ens identitet, og ens liv blev derved defineret af dette. Mandens og kvindens kønsroller var altså urokkelige, og mandens rolle var overlegen, sammenlignet med kvindens. Der er derved tale om en patriarkalsk samfund... Køb adgang for at læse mere

SRP om feminisme og valget i USA 2016 i Engelsk A og Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.