SRP om Eutanasi i Engelsk A og Biologi A

  • STX 3.g
  • SRP (Engelsk A, Biologi A)
  • 10
  • 32
  • 8558
  • PDF

SRP om Eutanasi i Engelsk A og Biologi A

Dette Studieretningsprojekt (SRP) handler om eutanasi (aktiv dødshjælp) og er skrevet i fagene Engelsk A og Biologi B.

SRP'et indeholder en redegørelse for nervesystemets opbygning og funktion. Dernæst indeholder den en redegørelse for begrebet eutanasi, samt en analyse og fortolkning af Don DeLillos "Love Lies Bleeding" fra 2008. Slutteligt præsenteres og diskuteres vigtige argumenter for og imod eutanasi.

Opgaveformulering

Eutanasi

Redegør kort for nervesystemets opbygning og funktion. Forklar om hjernen, dens funktioner og hvordan den påvirkes af en hjerneblødning.
Redegør for begrebet eutanasi.
Analyser og fortolk Don DeLillo, Love-Lies-Bleeding (New York, 2005) med særligt henblik på en karakteristik af personernes holdninger til eutanasi.
Endelig ønskes en præsentation af – og diskussion om nogle af de vigtige argumenter for og imod eutanasi ud fra selvvalgt materiale.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indholdsfortegnelse
Abstract 3
Indledning 5
Redegørelse for nervesystemets opbygning og funktion 6
De to slags nerveceller I nervesystemet 6
Aktionspotentialet 9
Hjernen og dens funktioner 10
Hjernestammen 10
Lillehjernen 11
Storhjernen – de højere mentale funktioner 11
Midthjernen: thalamus og hypothalamus 12
Det limbiske system 12
Hvordan hjernen bliver påvirket af en hjerneblødning 13
Redegørelse for eutanasi 14
Analyse og fortolkning af don delillo, Love-Lies-Bleeding (New York, 2005) 16
Præsentation og diskussion om argumenter for og imod eutanasi 22
Konklusion 30
Litteraturliste 31
Links 32

Uddrag

Indledning

Eutanasi handler om, at man som patient tillader en læge at tage vedkommendes liv, hvilket i fleste tilfælde skyldes at patienten i høj grad lider af en uhelbredelig sygdom.
Men hvad kan egentlig være så slemt, at man i sidste ende vælger at man vil afslutte sit eget liv? Og er det ens egen beslutning hvis det er ens pårørende der tager den for én?

Vores nervesystem spiller en stor rolle når det kommer til vores tilstand, som levende individer. Nervesystemet er koblet til vores hjerne, samt vores rygmarv, som danner sammenhængen med resten af kroppen via vores nerveceller. Vores nerveceller er den måde hjernen kommunikerer med kroppen på. Bliver hjernen derfor ramt af en skade, går det ikke kun udover hjernen, men også den del af kroppen som hjernen er forbundet til.
En hjerneblødning kan være så slem, at man kan blive lam i hele kroppen, og på den måde ikke være i stand til noget, andet end at trække vejret. Så kan man diskutere, er det så ikke det bedste at afslutte denne patients liv, når det er tydeligt, at der ikke er håb for en helbredelse? Men hvis det skal gøres, hvem skal så gøre det? Og hvordan vil ens pårørende tage det?
Lovliggørelse af eutanasi er så småt begyndt af udbrede sig i forskellige lande, men det er endnu ikke blevet lovliggjort i Danmark. Der foregår debatter hvor det for det meste er borgerne der er for, og lægerne samt politikerne der er imod indførelsen af eutanasi i Danmark. Der er mange forskellige argumenter for, for og imod Eutanasi, men hvilke argumenter vægter mest, når det handler om liv eller død?

Redegørelse for nervesystemets opbygning og funktion

Hjernen, tilkoblet alle sine nerver, kaldes også for nervesystemet. Selve nervesystemet er delt op i to systemer. Det første, består af hjernen og rygmarven, og kaldes centralnervesystemet (CNS). Det andet, kaldes det perifere nervesystem (PNS), og det består af nervetråde mellem centralnervesystemet og resten af vores krop. Alt der har med kroppens følelser, tanker, bevægelser etc. at gøre, afhænger af disse to systemer. I det perifere nervesystem støder vi på to slags nervebaner. De tilførende og de fraførende. De tilførende leder informationer fra sanseorganerne til centralnervesystemet, hvor de fraførende nervebaner leder informationer fra centralnervesystemet til bl.a. vores muskler. Hele det perifere nervesystem bliver delt op i tre systemer:
- Det motoriske nervesystem som vi selv kan styrer under vores egne behov. Her bestemmer vi selv hvornår vi fx vil bevæge armen. Dette system har kontakt til vores skeletmuskler.
- Det sensoriske nervesystem som styrer vores sanser.
- Det autonome nervesystem som styrer de organer som vi ikke selv har herredømmet over. Det sørger fx for, at vores hjerte det banker, at vi nyser når vi bliver forkølede og at vi fælder tårer når vi bliver rørte. Samtidig har dette system også kontakt til de glatte muskler, hjertemuskulaturen og til kroppens kirtler.
De to slags nerveceller i nervesystemet

Vi har to slags celler i vores nervesystem: nerveceller og støtteceller (også kaldt gliaceller).
Nervecellernes opgave er at skulle transportere vores impulser, hvorimod gliacellernes opgave er at hjælpe nervecellerne med mekanisk støtte. Endvidere sørger gliacellerne også for, at rydde op i hjernen, når der er sket skader. De kan eksempelvis fjerne overflødige ... Køb adgang for at læse mere

SRP om Eutanasi i Engelsk A og Biologi A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.