SRP: Diskurs i debatten om folkeafstemningen om retsforbeholdet

Studieretningsprojektet (SRP) i Dansk A og Samfundsfag A, som handler om benyttelsen af diskurs og argumentation ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i Danmark 2015. Der bliver redegjort for folkeafstemningen om retsforbeholdet samt selvvalgte ja- og nejpartiers hovedargumenter i debatten herom. Derudover bliver der udført en diskursanalyse på selvvalgt materiale som har indgået i debatten, som bestemmer hvordan henholdsvis ja- og nejsiden ønskede at fremstille valgets betydning for Danmark. Her bliver der også inddraget retoriske virkemidler samt argumentationskneb. Endeligt bliver der diskuteret hvilke faktorer som fik indvirkning på udfaldet af afstemningen, og en vurdering med udgangspunkt i Jürgen Habermas' teori om den herredømmefrie samtale af kvaliteten af den politiske kommunikation vedrørende folkeafstemningen.

Opgaveformulering

Der ønskes en kort redegørelse for folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold samt selvvalgte ja og nej-partiers hovedargumenter i debatten herom.

Desuden ønskes en diskursanalyse af selvvalgt materiale der har indgået i debatten om retsforbeholdet med henblik på at bestemme hvordan henholdsvis ja- og nej-siden har ønsket at fremstille valgets betydning for Danmark. I analysen skal retoriske virkemidler og argumentationsform inddrages

Endelig ønskes en diskussion af, hvilke faktorer der har haft indvirkning på afstemningens udfald, samt en vurdering af kvaliteten af den politiske kommunikation vedrørende folkeafstemningen. I din vurdering skal du inddrage relevant demokratiteori.

Lærers kommentar

En rigtig flot opgave, med inddragelse af ny teori som er på et højere niveau end gymnasiet, og med få ubetydelige svipsere.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning 1
Redegørelse for folkeafstemningen om det danske retsforbehold 2
Selvvalgte hovedargumenter fra ja-partier i debatten 2
Europol 2
Lukrativ tilvalgsordning 3
Selvvalgte hovedargumenter fra nej-partier i debatten 3
Afgivelse af suverænitet 3
Mangel på demokrati og demokratisk underskud i EU 4
Diskurs- og argumentationsanalyse af sidernes fremstilling af valgets betydning 5
Ernesto Laclau og Chantal Mouffe 5
Norman Fairclough 5
Analyse af den tekstuelle dimension 6
Det diskursteoretiske begrebsapparat og de retoriske virkemidler 6
Toulmins argumentationsmodel 8
Appelformerne – Logos, etos og patos 9
Den diskursive praksis 11
Produktion 11
Stil 12
Diskurs 12
Konsumptionen 13
Den sociale praksis 13
Ideologi 13
Diskussion af hvilke faktorer som har fået betydning for resultatet 14
Vurdering af kvaliteten af den politiske kommunikation 18
Konklusion 20
Litteraturliste 21
Bøger 21
Artikler og kronikker 21
Internet 23
Bilag 23

Uddrag

Indledning.
Danmarks historie inden for EU er yderst kompleks og særlig. I 1992, skulle landene i EF stemme om hvorvidt ønskede dannelsen af en Europæisk Union. De danske borgere stemte nej, hvilket indledte et stort antal politiske forhandlinger. Året efter, kom det på tale igen i Edinburgh. Denne gang var det dog med det nationale kompromis . Under disse forudsætninger, valgte danskerne at stemme ja, og blev derfor medlem af EU, som vi kender det i dag. Men i 2015 kom beskeden fra EU. Europol skulle gå fra at være et mellemstatsligt samarbejde, til overstatsligt. Denne besked blev hvad mange opfatter som startskuddet til folkeafstemningen om retsforbeholdet. Retorik, diskurs og spin er noget man tit støder på, når en politiker taler. Diskurs og retorik kan have en manipulerende funktion, som både kan være med til at fordreje sandheden, men også overbevise borgerne. I Folkeafstemningen om retsforbeholdet var diskurs og retorik centralt i debatten, hvor modsatrettede argumenter mellem ja- og nej-siden forvirrede vælgerne. Et valg som i forvejen var utrolig komplekst, blev yderligere forvirrende for den almene borger, efter politikernes uenighed omkring hvordan tingene virkelig hang sammen. Måden hvorpå siderne formåede at fremstille valgets betydning for danskerne er et interessant punkt at undersøge. Dette vil den følgende opgave kigge nærmere på, hvor spørgsmålet om diskurs og retoriks betydning for afstemningen, vil blive diskuteret.
Der vil derfor kort blive redegjort for folkeafstemningen om retsforbeholdet, samt en redegørelse for hovedargumenterne hos ja- og nej-siden. Dernæst vil der ved hjælp af diskurs- og retorisk analyse, blive bestemt hvordan de to sider forsøgte at fremstille valgets betydning for Danmark. Denne analyse vil tage udgangspunkt i to kronikker, ”Et nej ved folkeafstemningen 3.december vil skabe usikkerhed” af Søren Pind, samt ”Med et nej 3. december bestemmer vi selv” af Morten Messerschmidt. Analysen vil fungere som et afsæt til en diskussion af hvilke faktorer som fik en indvirkning på resultatets udfald. Som det sidste led, vil kvaliteten af den politiske kommunikation i folkeafstemningen blive vurderet, ved inddragelse af Jürgen Habermas og hans relevante demokrati- og politiske kommunikationsteorier.

Redegørelse for folkeafstemningen om det danske retsforbehold.
Folkeafstemningen om det danske retsforbehold, var en afstemning, hvor borgerne i Danmark skulle tage stilling til, om de ville forvandle retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. Årsagen til at borgerne pludselig skulle tage stilling til dette, kom af at man i Bruxelles er ved at forhandle om at gøre det europæiske politisamarbejde til et overstatsligt samarbejde, fremfor et mellemstatsligt . Her bliver det danske retsforbehold et problem, da det grundlæggende vil betyde, at Danmark på et tidspunkt står uden for dette samarbejde. Retsforbeholdet sikrer nemlig, at Danmark kun er en del af samarbejdet på mellemstatsligt niveau . Europol blev derfor ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind