SRP om Berlinmuen og "Der Tunnel" i Historie A og Tysk A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Tysk fortsættersprog A)
  • 10
  • 24
  • 7221
  • PDF

SRP om Berlinmuen og "Der Tunnel" i Historie A og Tysk A

SRP i Historie A og Tysk A om Berlinmuren og med en analyse af filmen "Der Tunnel" af Roland Suso Richter fra 2001. Der foretages også en analyse af kilderne "En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren" fra 1976 og "En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren" fra 1971 med henblik på at undersøge forskellen på, hvordan børn i henholdsvis Vesttyskland og Østtyskland fik forklaret årsagerne til Berlinmurens opførelse.

Opgaveformulering

- Redegør for årsagerne til flygtningestrømmen fra øst til vest.
- Analyser Roland Suso Richerts film "Der Tunnel", og inddrag andre relevante kilder, som kan være med til at belyse problemstillingen om frihed.
- Vurder hvilke konsekvenser Berlin-muren fik på den videre udvikling i DDR.

Studienets kommentar

Analysen af de historiske kilder kan med fordel uddybes.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 1
Indledning 3
1.Tysklands inddeling 4

1.2 Politik 4
1.3 Berlinblokaden 5
1.4 Ulighed i et delt Tyskland 6
1.5 Fremskridt i DDR 7
1.6 Flygtningestrømmen 7

2. Der Tunnel 8
2.1 Harry Melchiros 8
2.2 Harrys udvikling 9
2.3 Fritzi 10
2.4 Carola Langensiep 11
2.5 Henvisninger til historiske begivenheder 11
2.6 Den springende soldat 12
2.7 Vareknaphed 12
2.8 Peter Fechter 13
2.9 Censur 13
3. Spillefilm som historisk kilde 14

3.1 To sider af samme sag……………… 15
3.2 Berlinmurens konsekvenser for DDR 18
3.3 Undertrykkelse 19
3.4 DDR i 1980'erne 19
3.5 Den økonomiske krise 19
3.6 DDR's sammenbrud 20

Konklusion 21
Litteraturliste 22

Uddrag

Indledning
Frihed, lighed, kvalitet og muligheder – der er nutidens Tyskland. Men sådan har det ikke altid set ud, vejen dertil har været sej og ikke præget af frihed. Fra 1961 gik der en mur tværs igennem Tyskland.
Der har altid været mure mange steder og er der stadig: Den store kinesiske mur, Hadrians muren, muren mellem de jødiske og palæstinensiske områder og mellem USA og Mexico. Der har været mure omkring de jødiske ghettoer, og måske lignede muren i Berlin mest af alt muren omkring ghettoen i Warszawa. Men det der gør muren i Berlin anderledes er, at muren delte to grupper af den samme befolkning. Det eneste der var til forskel var de politiske systemer de befandt sig i. Et andet særtræk ved denne mur var, at den blev opført for at holde folk inde og ikke ude.
Siden 1949 krydsede 2.7 millioner mennesker fra øst til vest, indtil styret blev i stand til at stoppe denne udvandring, for det var nødvendigt. Uden muren havde DDR ikke overlevet til 1989. Jeg vil i opgaven forsøge at finde ud af årsagerne til flygtningestrømmen fra øst til vest. Derudover vil jeg analysere Roland Suso Richerts film Der Tunnel, samt inddrage andre relevante kilder, som kan være med til at belyse problemstillingen om frihed. Til slut vil jeg vurdere, hvilke konsekvenser Berlin-muren fik på den videre udvikling i DDR.

1.Tysklands inddeling
Der findes intet sted i Europa hvor konflikten har været så stor om en by, som den har været om Berlin. Denne konflikts oprindelse fører tilbage til krigens tid, den 12 september 1944, hvor de tre allierede mod Tyskland – Sovjetunionen, Storbritannien og Amerika, skrev under på en protokol om inddelingen og forvaltningen af Berlin. Tyskland blev delt i hele tre besættelsesområder. Berlin blev et 'særområde', med sin geografiske placering i østen, var Berlin isoleret, hvilket spillede en væsentlig rolle.
Sovjetunionen fik den nordøstlige sektor, som omfattede de ældste og centrale distrikter. Amerika og Storbritannien stredes om den sydlige del, da det var der, lufthavnen Tempelhof havde sit sæde. Lufthavnen blev senere hen vigtig for indbyggerne i vest sektoren for deres overlevelse. Det endte med at Amerika fik den sydlige del. I 1945 blev Frankrig også en del af protokollen og fik tillige en del af den britiske sektor.

1.2 Politik
Den sovjetiske sektor var den største af de godt fire sektorer. I 1946 boede omkring 18 millioner mennesker i området. Men allerede fra starten havde Sovjetunionen en vanskelig økonomi, da den vestlige side af den sovjetiske zone før var besat af englænderne og amerikanerne. Disse lande havde forladt området efter protokollen, men med sig havde de demonteret store virksomheder.
Det var SMAD (Sowjetische Militäradministration in Deutschland) som overtog ledelsen.
Bare fem uger efter Tysklands kopulation, blev oprettelsen af antifascistiske partier og organisationer tilladt af SMAD. Det første parti der opstod var det kommunistiske (KPD: Kommunistisches Partei Deutshlands). Til manges overraskelse kunne man læse i erklæringen, at der skulle udvikles en demokratisk og en parlamentarisk republik – fortiden skulle glemmes. Der skulle åbnes for frihandel og privat ejendomsret. Henover sommeren opstod der tre flere partier; socialdemokratiet (SPD: Sozialdemokratische Partei Deutschlands), det borgerlige parti (CDU: Christlic-Demokratisches Union) og det liberale parti (LDPA: Liberal-Demokratische Partei Deutschlands): De fire partier gik sammen og blev kaldt for den antifascistiske blok. Målet var, at de skulle løse fremtidens konflikter i fællesskab, for dermed kunne de sikre at kommunisterne ikke kunne kontrollere beslutningerne, da alle afgørelser skulle træffes i enighed. Sovjetunionen følte sig overlegne i forhold til den vestlige zone, da de så tidligt i processen havde oprettet politiske partier.

...

3. Spillefilm som historisk kilde

Filmen er repræsentativ for de ting der skete i Berlin i starten af 60'erne. Om Der Tunnel giver et sandfærdigt billede eller om det bare er underholdning, kan diskuteres. Det har sine ulemper, når seerne ser locations, som de finder bekendt, kan deres opmærksomhed begynde at flakke. Vi starter med at være i vores egen tankeverden (” det var der, vi var på ferie sidste år. Var det ikke der jeg gik i børnehave? ”) Her kan Brandenburger Tor umiddelbart godt forekomme at være en distraherende scene, da den er en meget kendt seværdighed i Berlin.
Men spillefilmen kan noget andet end den typiske historiebog, man kan leve sig mere ind i det og forstå hvorfor folk agerer, som de gør. Når man fx ser Billie Augusts filmatisering af Pelle Erobreren, har man en bedre forståelse for, hvad fattigdom kan gøre ved en. Det er en helt ny måde at forstå fakta på, dette betyder dog ikke, at historiebogen kan erstattes. Man skal have en masse grundviden, for at få en fyldestgørende forståelse af situationen. Man skal vide hvad FDJ er, for at forstå hvorfor Harry bliver så skeptisk, da han finder billedet af Fritzis forlovede. Eller da Harry referer til, at han har været i fængsel pga. de demonstrationer, der fandt sted under sommeren 1953. Derfor bør man som seer vide, at denne kilde form som alle andre kilder har sine styrker og svagheder.

...

3.1 To sider af samme sag
I dag findes der en forklaring på Berlin-murens opførelse. Dengang Berlinmuren fandtes, kunne man se en tydelig forskel på, hvordan skolebørn fik det forklaret. Dette vil der i følgende afsnit blive beskrevet nærmere. Hertil vil to skolebogsuddrag fra henholdsvis vesten og østen, vise hvilket syn de ønskede børnene skulle have på muren.
” Samtidig blev kollektiviseringen af landbruget forceret. Bønderne havde her valget mellem 2 grundtyper af landbrugsmæssig produktionsfællesskab (LPG). I den første type skulle bonden blot aflevere sin jord til kollektivet, i den anden type skulle han aflevere både jord og inventar. I 1954 befandt der sig stadig 75,5% af det udnyttede landbrugsareal på private hænder, i 1958 var det 62,2%, i slutningen af 1960 kun 7,6%. Den voldsomme kollektivisering i 1960 førte til mærkbare produktionsfald i landbruget. ”... Køb adgang for at læse mere

SRP om Berlinmuen og "Der Tunnel" i Historie A og Tysk A

[1]
Bedømmelser
  • 02-10-2016
    Givet af 3.g'er på STX
    Super god inspiration