SRP om bæredygtige løsninger i byer i Samfundsfag A og Innovation B

Uddrag

Indledning
Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund, der skete omkring 1700-tallet, medførte en stigende urbanisering grundet industrialiseringen. Det var i det moderne sam-fund, at individet brød op med den traditionsbunde livsform og blev mere individualistisk. Det senmoderne samfund medførte en øget individualisme. Derudover byder det senmoderne samfund, som vi ser i dag, på så mange muligheder, at byerne er i en indbyrdes konkurrence om at vœre attraktive og gode for at tiltrække mennesker.
Siden urbaniseringen har livet i byen har i stigende grad vœret eftertragtet, og dette resul-terer i nogle udfordringer, som storbyerne ikke kan undgå at skulle forholde sig til. En udfordring ved byernes vokseværk er den medfølgende belastning af miljøet. Dette pro-blematiserer Troels Lund Poulsen, der var miljøminister fra 2003-2010, og påpeger, at byerne selv skal bidrage til at håndtere dem.
Men hvordan ser det ud for Latinerkvarteret, Aarhus' ældste bydel? Dette vil blive vurde-ret i følgende opgave, hvor jeg i en sammenkobling af perspektiver fra anderkendte teore-tikere inden for bysociologi og egne undersøgelser vil gå i dybden med et af Aarhus' efter sigende hyggeligste kvarterer.
I opgaven vil vilkårene for det gode byrum blive undersøgt ved hjœlp af en sammenlig-ning af forskellige perspektiver på byrummet. Herefter vil opgaven fokusere på, hvordan virksomheden Mejlgade Lab forsøger at påvirke Latinerkvarteret i den retning, som de mener, en god by skal gå: Bæredygtighedens vej. Derudover vil opgaven analysere Lati-nerkvarteret og vil ydermere også diskutere, hvordan området kan bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Hele opgaven vil have fokus på, hvad der skaber en god by.

1. Sammenligning af perspektiver fra Richard Sennett, George Simmel og Jane Ja-cobs med fokus på kvalitet i storbyen
Jeg vil i dette afsnit sammenligne tre store tænkere inden for bysociologi. George Simmel (1858-1918), der var en tysk sociolog, bevægede sig både inden for mikro- og makrosoci-ologi. Han kigger på sociale relationer i byrummet, hvilket er mikrosociologisk, men også hvordan byen som et makrosociologisk fænomen påvirker sociale relationer. Modernitet og individ er ifølge Simmel tæt forbundet, idet at modernitetens udviklingsmekanismer så som rationalisering, pengeøkonomi og urbanisering har givet individet frihed og ansvar. Dog er individet ikke i stand til at håndtere dette grundet overstimulering, som opstår ved en fortætning af mennesker. Dette er ifølge Simmel en udfordring for bylivet, da det kan resultere i en udvikling af blaserthed . Både Simmel og Richard Sennett (1943-), der er amerikansk sociolog, har en kritisk normativ tilgang til byen. Sennett ser ligeledes både på mikro- og makrosociologi, og mener, at byrummet ikke blot skal vœre funktionelt og skabe oplevelser, men at det også skal danne de individer, der opholder sig i det. Dette sker i et mangfoldigt byrum i en balance mellem individualitet og fællesskab. Han mener, at det er den personlige distance, der beskytter individet men samtidig tillader det at indgå i et fællesskab i byrummet. Han mener dermed, at der i byrummet er tale om en form for fællesskab, hvilket adskiller ham fra Simmel. Sennett påpeger også, at uorden i byrummet er væsentligt for at danne individet. Jane Jacobs (1916-2006), der var journalist, og arki-tektur- og byplanlægningskritiker, er modsat Simmel og Sennett udelukkende positiv overfor en fortætning af mennesker i byrummet. Hun er derudover tilhænger af New Ur-banism skolen, der som Sennett mener, at uorden er positivt for byrummet.

De tre personer er valgt på baggrund af, at de repræsenterer forskellige perioder og syn på byen, men samtidig har områder hvor de er enige. Grundet Simmel og Sennetts baggrund ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind