SRP om antidepressive lægemidler i Bioteknologi A og Idéhistorie B

SRP om antidepressive lægemidler i Bioteknologi A og Idéhistorie B

Studieretningsprojektet (SRP), som er skrevet om antidepressive lægemidler i fagene Bioteknologi A og Idéhistorie B. SRP'et fokuserer på det antidepressive lægemiddel citalopram og dens virkning i kroppen.

Opgaveformulering

- redegør for de biologiske faktorer, der kan være årsagen til en depression, herunder forskellige depressionstyper, samt hvordan et for lavt serotonin-koncentration har en effekt.
- Analyser det antidepressive lægemiddel, Cipramils effekt, samt effekten i form af bivirkninger.
- Diskuter de etiske problemstillinger med udgangspunkt i den udleverede tekst. ”Menneskesyn til eftersyn”, af Jacob Birkler, samt personlige erfaringer, fra bladet ”Depressions Tidende”.
- Perspektiver Kant og Benthams teorier til de holdninger vi har i dag.
- vurdere Jacob Birklers synspunkter på etikken, samt hvad han står for.

Studienets kommentar

Afsnittet "afslutning" bør hedde konklusion.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 1
Indledning 2
Løsningforslag til opgavebesvarelsen 3
Depressionstyper 3
Biologiske faktorer 3
Biologiske årsagsmekanismer 5
Cortisol udsulter nervecellerne 5
Arvelighed 6
Citaloprams effekt 6
Bivirkninger 7
Forbruget af antidepressiv medicin 9
Eget ansvar for sin sygdom 10
Bentham og Kant 11
Bentham og Kants teorier i dag 12
Vurdering Jacob Birklers synspunkter 13
Afslutning 13
Litteraturliste 14

Uddrag

Indledning
Over 200.000 danskere lider af en depression, hvor størstedelen aldrig kommer til læge. Omkring 50.000 lider af en alvorlig depression, hvor 150.000 har en lettere depression. Årsagen til at en de-pression opstår, er stadig uafklaret, men det formodes, at såvel biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller en rolle.
Ved at anskue depression ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv, bliver den medicinske behandling blot en af mange konstruktioner og forståelsesmåder. Forbruget af antidepressiv medicin har været stigende. I 2001 købte ca. 290.000 danskere antidepressiv medicin, hvor mere end 460.000 købte medicinen i 2011. Hvis der tages højde for det stigende befolkningstal, er stigningen på 10 år ca. 53%. De mest solgte præparater indenfor antidepressiv medicin er SSRI-præparaterne, som stor for selective serotonin reuptake inhibitors (på dansk: selektive serotonin genoptagelse-hæmmere). SSRI-præparaterne hjælper ca. 70% patienter, der lider af en svær depression, hos ca. 30% af pati-enterne virker præparatet ikke, eller er bivirkningerne for omfattende. Oftest kan en patient ikke selv bekæmpe en depression og medicinske lægemidler er derved en nødvendighed. Der ses dog en afhængighed hos nogle patienter, hvor de efter behandlingen igen falder tilbage i en depressiv hver-dag, hvilket kan ende ud at patienten tager sit eget liv. Det skyldes de biologiske faktorer i hjernen, som kan være genetiske, det skal dog bemærkes, at der stadig forskes i depressioners biologi, og der vil derfor stadig være en betydelig usikkerhed omkring årsagerne. Oftest fremprovokeres en depres-sion, af det samfundsmæssige pres og de idealer vi lever under i dag. Normalbegrebet sættes under pres. Engang hed det, man var sund eller usund, i dag er dette blevet udstrakt til det uendelige. Man kan altid blive sundere, hvor der derved efterlades mindre plads til afvigelse i den anden ende af spekteret. Hvilket også kan skyldes at omkring halvdelen, af de 200.000 danskere der lider af de-pression, aldrig kommer til læge. Idealet for at være ”rask” ligger derved et større pres på den enkel-te person, hvor vi glemmer at spørge os selv, om det virkelig er nødvendigt at rive recepten af blok-ken. De etiske problemstillinger for, om det virkelig er nødvandigt, at behandle alle depressioner med antidepressiv skal overvejes i forhold til, om det er forsvareligt.
...
Depressionstyper
Det menes at ca. 1% af den danske befolkningen lider af den depression, der er alvorlig og tilbage-vendende, denne depressionsform kaldes manio-depressiv eller bipolære depression. Hos manio-depressiv er patienten skiftevis manisk og depressiv, hvor der ses en overvægt af depressioner. En depression kan også være kronisk, hvor patienten derved lider, af det der kaldes dysthymi, som star-ter i den tidlige opvækst.
...
Biologiske faktorer
En mulig forklaring på depression, er forstyrrelser i centralnervesystemet og nedsat nydannelse af nerver og nerveforbindelser, hvor nerveforbindelser i særlige områder af hjernen, specielt i hippo-campus, er nedsat. Hjerneafbildningsstudier viser to slags aktivitetsforandringer ved depression. Der ses en overaktivitet i amygdala og ventromediale præfrontalcortex, (se billede til højre), hvor graden af denne overaktivitet er proportional med depressionens sværhedsgrad.
...
Biologiske årsagsmekanismer
Hjernen er et kompliceret organ, som består af et drevent netværk af nervetråde (neuroner). Aktivi-teten af disse nerver består i en svag elektrisk strøm, samt dannelse af signalstoffer, der overfører den elektriske impuls fra nerve til nerve. De elektriske impulser overføres igennem synapsen, som er den lille spalte imellem de to nerver, vha. et signalstof. Synapsen er en altafgørende enhed for hjer-nens funktion. Det er også i synapsen, at de fleste psykofarmaka udfolder deres virkning. Det er derfor vigtigt at kende strukturen i synapsen.
...
Cortisol udsulter nervecellerne
Undersøgelser viser, at der skal ses på sammenhængen mellem serotonin-koncentrationen i hjernen med reguleringen af stresshormonet cortisol. Cortisols vigtigste funktion er at fremme nedbrydnin-gen af fedtstoffer og aminosyrer til glucose, som øger... Køb adgang for at læse mere

SRP om antidepressive lægemidler i Bioteknologi A og Idéhistorie B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.