SRP: Analyse af The Life of David Gale

Uddrag

Indledning
Hvad er en retfærdig straf for en forbrydelse? Kigger man tilbage er der stor uenighed blandt mennesker om, hvad en retfærdig straf for en given forbryder er. Dette vækker mange følelser frem, når dette diskuteres. Alle ønsker en retfærdig dom over en voldsom forbrydelse. Kain blev ifølge 1.mosebog dømt til at dyrke jorden for at slå sin bror Abel ihjel, alligevel blev han mærket med guds tegn og fredet. Biblen udelukker ikke dødsstraf og har da også en straf, der er fastsat i 1.mosebog ”den der udgyder menneskets blod, skal selv få sit udgydt af mennesker. For i sit billede skabte Gud mennesket.”
Når det kommer til retsfølelsen, så er det ikke alle, der kan slippe tanken om dødsstraf. Når forbrydelsen bliver så grov så rejser man en tvivl, når en morder kan komme på fri fod efter 10 år på grund af god opførelse. Ofrene føler deres retsbevidsthed krænket.
Strafudmålingen ses derfor i en samfundsmæssig kontekst og situation, hvor retfærdigheden bliver administreret og håndteret. På den ene side skal samfundets orden opretholdes og på den anden side er det hensynet til en retfærdig dom.
Dette føre frem til det overordnede spørgsmål som ud fra de tre taksonomiske spørgsmål skal besvares: ”Kan vi straffe os til et bedre samfund?”
...

Redegørende del
Baggrund for dødsstraf og omfang af dødsstraf
I alle samfund findes en eller anden form for instans, der er sat i verden for at se til at samfunds normer og vedtagne regler bliver overholdt, hvad enten der er tale om demokratiske stater eller diktatoriske stater. Retssystemet er altså til for at selektere dem, der ikke overholder samfundets normer og spilleregler, hvorefter de på sin vis straffes. Der findes forskellige former for straf, hvor dødsstraf er en af det. Det er naturligvis ikke alle overtrædelser, der udløser den maksimale straf, der kan påføres et andet menneske. Man siger gerne at straffen skal stå i forhold og dimensioneres efter den forbrydelse der er blevet begået. I lande hvor, demokratiske principper ikke er så udbredte har de en anden målestok for denne udregning og dødstraf udøves selv for mindre ugerninger. I Nordkorea blev eksempelvis en onkel til diktatoren henrettet fornyligt som en konsekvens af en lille kontrovers og meningsuoverensstemmelse. Dødstraf og henrettelser har eksisteret altid, mange former for henrettelser er altid blevet praktiseret, lige fra stening til den elektriske stol. Den babyloniske kong Hammurabis Lovbog , som er fra år 1750 før Kristi fødsel, er en af de kilder, der tidligst omtaler dødsstraf . Dødsstraf er et emne, der har været diskuteret heftigt i mange år, men i stigende grad i de senere år.
...

Analyserende del
Indledning
I den analyserende del vil filmen ”The Life of David Gale” undersøges med specielt fokus på fremstillingen af de forskellige holdninger til dødsstraf.
Filmen ”The Life of David Gale” er skrevet af Charles Randolph og instrueret af Alan Parker. Filmen blev udgivet den 14. marts 2003. De to primære hovedroller spilles af Kate Winslet og Kevin Spacey. Filmens handling udspiller sig i USA, og filmen er amerikansk produceret.
I filmen indgår forskellige syn på praktisering af dødsstraf, som sagt i ovenstående, vil dette senere tages i betragtning i analysen, da det har større betydning for resten af opgaven.
Filmen The Life of David Gale handler om professor David Gale(Kevin Spacey). David spiller en væsentlig rolle i filmen, både som aktivist i organisationen Death Watch, men også selv som fange siddende på dødsgangen i et fængsel i Texas. Han dømmes til døden på baggrund af at have myrdet sin veninde, kollega og med-aktivist, Constance Harraway. På dødsgangen beder han om tre dybdegående interviews med den kendte journalist Bitsey Bloom(Kate Winslet). Ud fra de forskelligt optrædende personer, vil der tages stilling til de forskellige holdninger vedrørende dødsstraf i USA. Debatten derom vil altså yderligere også indgå.
...

Diskuterende del
Effekt af straffemetoder
Efter at have behandlet de to metoder for straf i den redegørende del, som henholdsvis er retribution og prævention, vil der i denne del af opgaven diskuteres de to metoders effekt på samfundet. Diskussionen vil munde ud i en konklusion, der vil besvare det ovenstående spørgsmål i opgaveformulering, kan vi straffe os til et bedre samfund?
De to metoder for straf, retribution og prævention, følger hver især to forskellige veje. De to metoder er hinandens modpoler, som også tidligere er nævnt, hvilket skaber et dynamisk spændingsfelt. Det er derfor interessant og kigge på, hvilken effekt disse former for straf kan have.
Til at beskrive retributions effekt på samfundet, vil der gøres brug af artiklen ” Studies Say Death Penalty Deters Crime” af Robert Tanner. Mandag, d. 11. juni, 2007.
Som der står skrevet i redegørelsen af den retributive straffemetode, så søger denne at retfærdiggøre en kriminel gerning ved at straffe på niveau med den skade, som den krimielle handling har påført offeret. Der er som sagt tale om gengældelse, da disse strengere straffe for eksempel kan være af hensyn til retsfølelsen, som artiklen ”Straf og Effekt” af Flemming Balvig beskriver.
... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind