SRP: Analyse af Catfish

  • STX 3.g
  • SRP (Mediefag B, Samfundsfag A)
  • 12
  • 26
  • 8476
  • PDF

SRP: Analyse af Catfish

Dette SRP tager udgangspunkt i en analyse af dokumentaren ”Catfish” af Henry Joost og behandler emnet identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund.

Opgaven indeholder:

- En analyse af dokumentaren ”Catfish” - undersøgelse af selviscenesættelse og ønsket om at være en anden samt identificere hvilken dokumentarform, der er tale om.

- Shot-to-shot analyse af to udvalgte klip fra dokumentaren med fokus på hvilke centrale filmiske virkemidler, der bliver brugt, og hvilken effekt de har.

- Med inddragelse af de sociologiske teorier og dokumentaren, diskuteres hvordan forbruget af sociale medier påvirker identitetsdannelsen.

- Diskussion af hvilke konsekvenser det øgede forbrug af de sociale medier kan have med inddragelse af relevant empiri.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1.0 Indledning 4
2.0 Identitetsdannelse og selviscenesættelse 5
2.1 Anthony Giddens 5
2.2 Erving Goffman 7
3.0 Catfish 9
3.1 Formålet med dokumentaren 9
3.2 Dokumentarform & dramaturgi 10
3.3 Fremstilling af angela 12
3.4 Shot-to-shot analyse 13
3.5 Catfish og sociologiske teorier 16
4. Diskussion af de sociale medier 18
4.1 Danskernes forbrug af de sociale medier 18
4.2 De sociale mediers påvirkning & konsekvenser 19
5.0 Konklusion 22
Litteraturliste 24
Bilag 26

Uddrag

1.0 INDLEDNING
Det senmoderne samfund er præget af en voldsom teknologisk udvikling. Det har medført, at vi i dag har adgang til en række teknologiske medier, som indebærer frembringelsen af nye former for socialhandling, nye former for sociale forhold og nye måder at forholde sig til andre og til sig selv på. Når individer anvender sociale medier, indgår de i interaktionsformer, der på visse måder afviger fra den traditionelle ansigt-til-ansigt interaktion, som kendetegner de fleste møder i hverdagen. De bliver i stand til at optræde for andre, der ikke er fysisk til stede, eller reagere på andre, der befinder sig langt borte. Anvendelsen af sociale medier forandrer altså grundlæggende det sociale livs rumlige og tidsmæssige organisation og skaber nye former for handlen og interaktion, der ikke længere er knyttet til dette at befinde sig på samme sted. Men hvilken effekt har denne udvikling af interaktion mellem mennesker haft i forbindelse med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund? Hvilke faktorer er i dag centrale i forbindelse med identitetsdannelsen? Hvad er konsekvenserne ved, at vi i stigende grad danner vores identitet gennem de sociale medier?

Jeg vil i denne opgave redegøre for identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund med udgangspunkt i sociologiske teorier – herunder Anthony Giddens og Erving Goffman. Herefter vil jeg på baggrund af en analyse af dokumentaren ”Catfish” undersøge selviscenesættelse og ønsket om at være en anden samt identificere hvilken dokumentarform, der er tale om. Herefter vil jeg lave en shot-to-shot analyse af to udvalgte klip fra dokumentaren med fokus på hvilke centrale filmiske virkemidler, der bliver brugt, og hvilken effekt de har. Med inddragelse af de sociologiske teorier og dokumentaren, vil jeg til sidst diskutere, hvordan forbruget af sociale medier påvirker identitetsdannelsen. Jeg vil diskutere, hvilke konsekvenser det øgede forbrug af de sociale medier kan have med inddragelse af relevant empiri.

2.0 IDENTITETSDANNELSE OG SELVISCENESÆTTELSE
Vi har i dag friheden til at vælge og danne vores egen identitet, og vi er ikke i særlig høj grad bundet til traditioner. At leve i det senmoderne samfund er meget anderledes end at leve i det traditionelle samfund. Tidligere var man meget bundet til traditioner, som var naturlige og uforanderlige. Ens liv var i store træk forudbestemt, og det var styret af de handlemuligheder, som lå i den givne rolle. Var man den ældste søn på gården, skulle man overtage denne. Historien om den enkeltes liv var blevet fortalt, allerede inden livet var levet. I dag er traditioner noget, som kan diskuteres, og det er op til den enkelte, om de skal følges eller brydes. Vi er blevet frigjort fra traditioner, hvilket har givet os mange nye muligheder. I det senmoderne samfund reflekterer man over ens muligheder, og individerne er mere frisatte. Vi vælger selv, hvem vi er, og hvad vi ønsker for vores fremtid. Historien om os selv er netop ikke fortalt. Man kan sige, at individernes ”historier” i det traditionelle samfund kunne betegnes som værende cirkulærer og præget af gentagelser, hvorimod vores ”historier” i det senmoderne samfund er mere lineære og fremadrettede.
De mange nye muligheder og valg har dog medført et øget behov for anerkendelse og accept i tilværelsen. Vi har rettet interessen imod os selv, hvilket har betydet selvoptagethed og selviscenesættelse. Vi iscenesætter os selv gennem de sociale medier, og selviscenesættelse er blevet et centralt begreb i det senmoderne samfund. Hvis man kigger på Abraham Maslows behovspyramide , kan man sige, at den i dag er blevet vendt på hovedet. Eftersom de fysiske og tryghedsskabende behov er opfyldt... Køb adgang for at læse mere

SRP: Analyse af Catfish

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.