SRP om det Amerikanske præsidentvalg 1960 i Engelsk A og Samfundsfag A

Uddrag

Indledning

Massekommunikation er defineret på følgende måde: ”formidling af budskaber via et medie fra én afsender til mange modtagere.” . Massekommunikation har altså en unik mulighed for at formidle et budskab til ufatteligt mange mennesker.

Massekommunikation stiller specielt ét krav til individet: Du skal hele tiden have en holdning til et eller andet. Denne holdning er, hvad især politikerne lever af. At kunne manipulere befolkningens holdning, og sætte deres egen dagsorden, er noget enhver politiker stræber efter.

Præsidentvalget i USA i 1960 mellem Nixon og Kennedy, var første gang, at fjernsynet blev brugt som en platform for politisk kommunikation. Dette medførte en hel ny måde for politikerne at formidle sig på – lige pludselig spillede faktorer som retoriske virkemidler, udseende og personlig karisma en helt anden rolle.

I denne opgave vil jeg tage udgangspunkt i en redegørelse for, hvad der valgteknisk skal til, for at blive valgt som præsident i USA, samt medieteorier om indkodning og afkodning, og mediernes dagsordenssættende funktion. Dette er for at forklare, hvordan valgsystemet i USA fungerer, og hvilken effekt det kan have, hvordan en kandidat formidler sit budskab igennem medierne. Bagefter vil jeg undersøge, hvordan Nixon og Kennedy talte til deres vælgere i hver deres konventtale i 1960. Grunden til at netop disse taler er valgt, er fordi at den retoriske situation er den samme i dem begge. Dette gør det derfor meget naturligt og væsentligt at sammenligne dem. Det var samtidig første gang, at kandidater taler til deres vælgere som hver deres partis spidskandidat. Hvor effektive deres taler var, var derfor meget væsentligt. Denne analyse vil munde ud i en diskussion af, hvor effektive talerne var, i forhold til at overbevise deres publikum, og formidle deres budskab. I min undersøgelse, vil jeg også inddrage den første TV-debat mellem Nixon og Kennedy, med henblik på at finde ud af hvordan begge kandidaterne forsøgte af manipulere med publikums afkodning, og hvordan de blev påvirket af den dagsordenssættende funktion. Denne undersøgelse vil bygge på de teorier, der bliver redegjort for i starten af opgaven. Til sidst i min opgave, vil jeg vurdere hvorfor Kennedy vandt valget i 1960, samt hvorfor valget ses som ”The First Modern Campaign”.

...

Undersøgelse af den amerikanske valgkamp i 1960

Efter de to store partier, republikanerne og demokraterne, har valgt deres kandidater, er det ekstremt vigtigt hvordan disse kandidater fremstiller sig selv, deres politiske holdninger og ideologi over for vælgerne.

I 1960 stod kapløbet mellem Richard M. Nixon, og John F. Kennedy. Kennedy repræsenterede hvad amerikanerne gerne ville se sig selv som – en ung, frisk, intelligent og ambitiøs herre, hvor intet skulle stå ham i vejen, for at lede verdens førende supermagt. Han var en mand med baggrund i en meget velstående familie, og var højt uddannet.

Nixon, på den anden side, symboliserede ”The American Dream” – en mand der kom fra en fattig familie, med mange problemer, og gennem hårdt arbejde formåede at blive kandidat til at være verdens mægtigste mand – også kendt som karrieremobilitet. Samtidig repræsenterede Nixon også, med sin højere alder end Kennedy, erfaring og modenhed.

Disse to mænd har to vidt forskellige sociale baggrunde, hvilket kommer til udtryk i deres religiøse baggrund, samt deres ideologier og politiske holdninger. Kennedy var en stolt liberal, en tilhænger af individualisme.

...

Den retoriske situation

Begge konventtalerne blev holdt om sommeren i 1960, hvor den kolde krig rasede. Det var derfor en periode med en masse spændinger i luften, som modtagerene forventede at kandidaterne skulle have en holdning til. Disse holdninger vil jeg komme ind på senere i min analyse. Afsenderne er John F. Kennedy og Richard M. Nixon. Talerne var meget aktuelle for deres tid, idet kandidaterne fremstillede nationens situation, og hvad de havde tænkt sig at ændre, samtidig med at de forsøgte at fremstille sig selv så troværdigt som muligt, og for alvor starte deres valgkampanger.

Afsenderne er de to førende kandidater for de største partier, der nu skal til at kæmpe om posten som den mest magtfulde mand i verden. De er begge højtuddannede politikere, og vil gerne fremstå seriøse. Derfor, før man overhovedet går i gang med at læse talerne, har man en forventning om at de er fremført med en høj stil. Høj stil er karakteriseret ved lange sætninger, samt brug af fagbegreber og fagtermer. Kennedys tale er rig på eksempler af dette, f. eks. når han snakker om at han vil ”uphold the Constitution and my oath of office, to reject any kind of religious pressure or obligation that might directly or indirectly interfere with my conduct of the Presidency in the national interest.”

... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind