SRO om Waiting for Godot og absurd teater

  • STX 2.g
  • SRO (Engelsk A, Dramatik C)
  • 10
  • 24
  • 4627
  • PDF

SRO om Waiting for Godot og absurd teater

Her finder du en Studieretningsopgave (SRO) i Engelsk og Drama. Opgaven handler om skuespillet "Waiting for Godot" af Samuel Beckett og det absurde teater.

Opgaveformulering
Der ønskes en redegørelse og en karakteristik af det absurde teater.
Ud fra et selvvalgt uddrag ønskes en analyse og fortolkning af Samuel Becketts ”Waiting for Godot” samt en sammenligning mellem teksten og iscenesættelsen af det pågældende uddrag i filmversionen fra 2001, instrueret af Michael Lindsay- Hoog.
Sluttelig ønskes en vurdering af det absurde teaters indvirkning på senere litteratur og dramatik.

Elevens kommentar

Sidste afsnit om det absurde teaters indvirkning på senere litteratur og dramatik, var for kort - derfor fik jeg ikke 12.

Indhold

Indledning 4
Redegørelse og karakteristik af det absurde teater 4
En del af eksistentialismen 4
Absurditetens udtryk på scenen 6
Analyse og fortolkning af Waiting for Godot 7
Introduktion og resumé 7
Hvem er Godot? 8
Absurde virkemidler 8
Vladimir og Estragon 10
Manuskriptet vs. filmen 10
Delkonklusion 11
Det absurde teaters indvirkning på senere litteratur og dramatik 12
Konklusion 12
Litteraturliste 14
Bilag 1 15

Uddrag

Forfatteren Samuel Beckett blev født i 1906 omkring Dublin i Irland. Størstedelen af hans stykker er fra efterkrigstiden, hvilket giver sig til kende ved at han hovedsagligt behandler temaerne jeg'ets identitet, og generelle problemer ved vores eksistens. Han var en af de første forfattere der udsprang af den moderne eksistentialisme, og han opnåede som en af de første absurde dramatikere, international berømmelse.
Waiting for Godot (oprindeligt på fransk: En attendant Godot) blev for første gang opført i 1952, og blev Samuel Becketts mest succesrige dramastykke. Det absurde element og filosofien i værket bryder med de traditionelle, dramaturgiske elementer såsom naturalisme.
Ofte bliver Waiting for Godot omtalt som stykket hvor intet sker – to gange. Dramaet er nemlig delt op i to halvdele, og det er fyldt med gentagelser som jeg kommer ind på i min analyse. Her vil jeg primært bruge den hermeneutisk/fortolkende metode inden for dramaturgi, med fokus på et uddrag fra 1. akt .

Waiting for Godot starter på en landevej, hvor vi møder vagabonderne Estragon og Vladimir (Gogo og Didi). De befinder sig i et øde område, hvor der ikke er andet end et træ, som til gengæld er yderst centralt for dem. De venter her på en mand ved navn Godot, som skal hjælpe dem. Men hvad de egentligt ved om Godot og hvad han skal hjælpe dem med, er uklart. De kender ham ikke af udseende, er usikre på mødestedet og tidspunktet. Alligevel bliver de ved med at vente på Godot i gennem hele stykket, og prøver på forskellige måder at slå tiden ihjel... Køb adgang for at læse mere

SRO om Waiting for Godot og absurd teater

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SRO om Waiting for Godot og absurd teater.