SRO om ungdomskriminalitet og det senmoderne samfund
SRO om ungdomskriminalitet og det senmoderne samfund
SRO skrevet i samfundsfag A og psykologi C om ungdomskriminalitetens udvikling i Danmark, og hvordan det senmoderne samfund har påvirket de unge til at komme ind på den kriminelle løbebane.
Følgende besvarelse indbefatter en redegørelse af den udvikling, som findes i det ungdomskriminelle felt, samt en belysning af de psykologiske faktorer, som har potentiel betydning for at unge involveres i kriminalitet. Til sidst følger en diskussion af samfundets muligheder for at nedbringe ungdomskriminaliteten, samt en vurdering af hvorvidt senmoderniteten i samfundet har betydning for at ressourcesvage unge involveres i kriminalitet.
Opgaveformulering:
1. Der ønskes en redegørelse for, hvordan ungdomskriminaliteten har udviklet sig i Danmark.
2. Endvidere ønskes med udgangspunkt i vedlagte bilag en analyse af, hvilke psykologiske faktorer, der kan spille ind, når unge mennesker bliver involveret i kriminalitet.
3. Der ønskes en diskussion af, hvilke muligheder samfundet har for at løse problemet samt en vurdering af, hvorvidt det senmoderne samfund kan tilskrives en del af ”skylden” for, at unge vælger en kriminel løbebane.
Du kan læse mere om det senmoderne samfund i vores kompendium om senmoderniteten.
Indhold
Indledning 4
Ungdomskriminalitetens udvikling i Danmark 5
Betydelige psykologiske faktorer 6
Diskussion 9
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Uddrag
Indledning
Ungdomskriminalitet er et særligt omdiskuteret emne, som på mediebasis ofte behandles. Både omfanget af kriminalitet, samt kriminalitetens art, har ændret sig positivt de seneste år, men det ønskes fortsat nedbragt. Ungdomskriminalitet er en betegnelse, hvis betydning er præget af paradokser i unges adfærd og som i høj grad tilskrives de ressourcesvage unge. Vigtigt her er hvordan samfundet reagerer på de unges afvigende adfærd og handlingsmønstre, samt hvordan samfundet i sit forsøg på at stoppe ungdomskriminalitetens udbredelse, kan fastholde den unge i den kriminelle løbebane. Unge som kæmper med massive sociale problemer, synes hurtigt at blive stemplet af samfundet, som tilhørende i en afvigergruppe. Det senmoderne samfund for-drer en vis målrettethed og selvbevidsthed, og er et samfund hvor det enkelte individ står til ansvar for eget liv og egne værdier. Følgende besvarelse indbefatter en redegørelse af den ud-vikling, som findes i det ungdomskriminelle felt, samt en belysning af de psykologiske fakto-rer, som har potentiel betydning for at unge involveres i kriminalitet. Til sidst følger en diskus-sion af samfundets muligheder for at nedbringe ungdomskriminaliteten, samt en vurdering af hvorvidt senmoderniteten i samfundet har betydning for at ressourcesvage unge involveres i kriminalitet.
Ungdomskriminalitetens udvikling i Danmark
Som det fremgår af figur 1, bilag 2, som viser udviklingen i antal mistanker og sigtelser mod 10-17-årige fra år 2001 til år 2014, er der i de seneste 8 år sket en markant positiv udvikling i ungdomskriminaliteten i Danmark. Ungdomskriminaliteten er mærkbart faldene, og straffe-lovsovertrædelser blandt børn og unge er faldet fra cirka 25.300 sigtelser og mistanker for straf-felovsover¬trædelser i 2006 til cirka 12.800 sigtelser og mistanker i 2014 – antallet af straffe-lovsovertrædelser hos børn og unge er altså halveret siden 2006.
Figurer, der viser antal domme for straffelovsovertrædelser hos henholdsvis mænd og kvinder adskilt inddrages for at antyde om der er sket fald hos både unge piger og –drenge.
Som det ses på figur 2, bilag 2, er der for samtlige aldersgrupper sket et fald i antallet domme for straffelovsovertrædelser hos mænd. Denne udvikling er mere markant for de yngste krimi-nelle end for de ældre. Ydermere viser figuren, at alle 15-19-årge mænd i Danmark i alt fik 5139 domme for overtrædelse af straffeloven i 2013. Dette tal svarer til 28 domme per 1000 personer, modsat i 2004 hvor det tilsvarende antal var på 49 domme. Det vil sige at der er sket et fald på 42 procent fra år 2004 til år 2013.
Også for kvinder i alderen 15-19 år er der de seneste år sket et fald i antallet af domme per 1.000 indbyggere. Det viser figur 3, bilag 2, hvoraf antal domme for straffelovsovertrædelser per 1000 indbyggere hos kvinder... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind