SRO om tværstribet muskulatur i Biologi A og Idræt B

  • STX 2.g
  • SRO (Biologi A, Idræt B)
  • 10
  • 14
  • 4425
  • PDF

SRO om tværstribet muskulatur i Biologi A og Idræt B

SRO om tværstribet muskulatur i fagene Biologi A og Idræt B.

SRO'en besvarer følgende opgaveformulering:

Giv en redegørelse for menneskets muskulatur, idet du lægger særlig vægt på tværstribet muskulatur.
Kom herunder ind på følgende forhold:
• de forskellige muskeltyper i menneskekroppen (kort)
• opbygning og funktion af tværstribet muskulatur – herunder aktivering af musklen (detaljeret)
• længde-spændings-relationen (detaljeret) og kraft-hastigheds-relationen (kort)
For 2 selvvalgte idrætsgrene skal du gøre rede for, hvordan man med kendskab til længde-spændings-relationen kan målrette træningen til en forbedret præstation og endvidere belyse eventuelle begrænsninger, der kan ligge hos den enkelte udøver.
Med udgangspunkt i ovennævnte relationer, skal du tilrettelægge og begrunde et styrketræningsprogram for en selvvalgt idrætsudøver.
Vurdér om længde-spændings-relationens form er en hensigtsmæssig biologisk konstruktion.

Indhold

Opgaveformulering 1
Abstract 2
Indholdsfortegnelse 3
Indledning 4
Menneskets muskulatur 4
Muskeltyper 4
Tværstribet muskulatur 4
Opbygning 5
Muskelaktivering 6
Længde-spændings-relationen 8
Kraft-hastigheds-relationen 9
Muskelfibersammensætning 10
Målrettet træning 11
Styrketræningsprogram 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14

Uddrag

Indledning
Vi er hele tiden i bevægelse, både når vi snakker kroppen selv og de indre organer. Men tænker vi nogensinde over, hvordan det er muligt? Hvad er det egentlig, der gør, at vi kan løfte vores arme og ben? Jeg vil i denne opgave komme ind på menneskets muskulatur, og herunder særligt den tværstribede muskulatur, som er det der gør, at vi kan bevæge os. Jeg vil undersøge, hvordan en muskel aktiveres ved at gå helt ned på mikroskopisk niveau, og kigge på de tværstribede musklers opbygning og funktion. Derudover ses der på, hvordan musklens længde og hastighed har betydning for vores endelige kraftudvikling. Dette forklares ud fra to modeller, nemlig længde-spændingskurven og krafthastighedskurven. Endelig vil jeg redegøre for, hvordan man med kendskab til længde-spændingsrelationen kan målrette en træning til to idrætsudøvere – en højdespringer og en sprinter, og dertil tilrettelægge og beskrive et styrketræningsprogram til en højdespringer.

Muskeltyper
Der findes i kroppen tre forskellige muskeltyper, som hver har deres funktioner. De klassificeres som henholdsvis tværstribet-, glat- og hjertemuskulatur. De glatte muskler og hjertemusklen adskiller sig fra de tværstribede muskler, idet de ikke er under viljens kontrol. Vi kan altså ikke selv kontrollere disse muskler, og de styres derfor at det autonome nervesystem. De glatte muskler findes omkring blodkarvæggene og fordøjelseskanalen, og sørger bl.a. for at varetage den peristaltiske transport1 af føden gennem tarmen og urinblærens tømning, samt regulering af blodstrømmen til de forskellige organer og væv. Hjertemusklen findes – heraf navnet - kun i hjertet, og er den mest aktive muskel, idet…

Opbygning
Musklen består hovedsagligt af langstrakte smalle muskelceller, som også kaldes for muskelfibre. De er i forhold til andre celler i kroppen meget store og indeholder mange cellekerner og mitokondrier, som gør at muskelfiberen får energi til sammentrækning. De koordineres til at trække sig sammen samtidig via nervesignaler fra hjernen. Det er meget vigtigt, at muskelfibrene arbejder synkront, så der kan opnås et højt samlet træk på senen. Både musklen og de enkelte muskelfiberbundter er omgivet af en bindevævshinde, som holder det sammen. I bindevævshinderne mellem muskelfibrene forløber…

Muskelaktivering
Alle de bevægelser vi foretager os, bliver styret af det viljesytrede nervesystem, også kaldet det somatiske nervesystem. Det er derfor helt grundlæggende at komme ind på, hvordan det somatiske nervesystemet fungerer samt sammenspillet mellem nervesystemet og vores muskler. Det somatiske nervesystem inddeles igen i to ledningsbaner, nemlig de motoriske og de sensoriske. Det er i dette tilfælde mest interessant, at tale om de motoriske nerveceller, da det er dem der sætter gang i vores bevægelser. Når en muskel trækker sig sammen, så kommer signalet oppe fra hjernebarken. Herefter sender nervecellerne i hjernebakken et signal til bestemte motoriske nerveceller i rygmarven…

Længde-spændings-relationen
Musklernes kraftudvikling påvirkes af en lang række forhold såsom nerver, størrelse, fibertypesammensætning og ledposition, ligesom træning også påvirker musklernes kraftudvikling. Det er derfor højest individuelt, hvordan musklerne hos den enkelte person arbejder. Den kraft eller spænding, en muskel kan udvikle, varierer med musklens udgangslængde. Hvis musklens længde forandres, ændres også musklens spænding. Er musklen eksempelvis strakt, vil myosin og aktin ikke overlappe hinanden, og der vil altså ikke ske en dannelse af tværbroer - Derved ingen kraft. Forkortes længden af musklen derimod, øges antallet af tværbroer og dermed også…

Kraft-hastigheds-relationen
Ud over graden af overlapning mellem myosin- og aktinfilamenterne, dvs. muskellængden, påvirkes den præsterede kraft eller spænding i en muskel også af den hastighed, hvormed musklen forkortes eller forlænges – dens kontraktionshastighed. Evnen til at udvikle stor kraft på kort tid kaldes for eksplosionsstyrke og udtrykkes også som RFD8 . Både muskulaturen og nervesystemet har indflydelse på, hvor hurtigt man udvikler kraft over tid. Det kan være fibertypefordeling, musklens…... Køb adgang for at læse mere

SRO om tværstribet muskulatur i Biologi A og Idræt B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.