SRO om tortur og Lynndie England
SRO om tortur og Lynndie England
Denne Studieretningsopgave (SRO) om tortur skrevet i Engelsk A og Psykologi C tager udgangspunkt i en analyse og fortolkning af et interview med Lynndie England kendt fra Abu Grhaib-skandalen. Interviewartiklen hedder "What happens in war happens" og blev bragt The Guardian den 2. januar 2009.
Problemformulering:
”Hvad kan få tilsyneladende almindelige mennesker til at medvirke i tortur?”
Indhold
1. Indledning og problemformulering
2. Redegørelse.
2.1 - Redegørelse for psykologiske påvirkningsstrategier, der kan fremme udførelsen af ondskabsfulde handlinger.
3. Analyse.
3.1- Baggrunden for mishandlingen af irakiske fanger.
3.2 - Artiklen ”What happens in war happens”.
3.3 - Artiklens bud på hvem der var skyld i Lynndie Englands handlinger
4. Diskussion.
4.1 - Diskussion af hvem der har ansvaret for de handlinger, Lynndie England deltog i.
5. Konklusion.
6. Litteraturliste
Uddrag
1. Indledning
Jeg har valgt at skrive min SRO i fagene engelsk og psykologi og beskæftige mig med det overordnede emne, ondskab. Jeg vil i min opgave beskæftige mig med hvilke psykologiske påvirkningsstrategier, der kan fremme udførslen af ondskabsfulde handlinger. Min case er den omtalte tortur af irakiske fanger der fandt sted i Abu Ghraib fængslet i 2003. (Forsidebilledet viser hvordan Lynndie England torturerer en fange i Abu Ghraib fænglset). I den forbindelse vil jeg analysere artiklen: ”What happens in war happens”, som er baseret på en journalists interview med en af torturudøverne, nemlig den amerikanske kvindelige soldat Lynndie England. Jeg vil dels undersøge, hvilken holdning journalisten, Emma Brockes, har til de handlinger, Lynndie England deltog i, i Abu Ghraib fængslet og efterfølgende diskutere, hvordan man kan forstå hendes handlinger, og hvem der egentligt havde ansvaret for dem.
2. Redegørelse
2.1 Redegørelse for psykologiske påvirkningsstrategier, der kan fremme udførelsen af ondskabsfulde handlinger
Begrebet ”ondskab” findes ikke som særskilt opslagsord. Ordet ”ondskab” bliver heller ikke brugt i f.eks. menneskerettighedserklæringer eller i FN's konvention mod tortur. Psykologien er først inden for de sidste årtier begyndt at interessere sig for den ondskabsfulde adfærd. Dette kan muligvis hænge sammen med, at man indtil fornylig betragtede ondskabsfulde handlinger som noget ekstremt eller meget usædvanligt, som nærmere hørte til psykopatologien.
Men hvad betyder ondskabsfulde handlinger? At udføre ondskabsfulde handlinger betyder at man bevidst skader andre psykisk eller fysisk. Det er ikke handlingen i sig selv, der kan karakteriseres som ond, men motivet bagved, der er af betydning.
Der er stor uenighed om hvorvidt ondskab er medfødt eller tillært. Psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud, mente at mennesket fra naturens hånd var ondskabsfuldt, mens behaviorismens grundlægger, John B. Watson mente, at mennesket fra fødslen hverken var godt eller ondt, og at det først var gennem opvæksten, at det lærte at være hensynsfuldt eller ondskabsfuldt... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind