SRO om polymer og de miljømæssige konsekvenser | Kemi A og Fysik A
SRO om polymer og de miljømæssige konsekvenser | Kemi A og Fysik A
Her finder du en SRO i Fysik A og Kemi A om de fysiske og kemiske egenskaber ved polymerer.
Opgaven indeholder en redegørelse af syntetiske polymeres opbygning og anvendelse. Herunder beskriver opgaven sammenhængen mellem den kraft, der påvirker en elastik (fjeder) og elastikkens forlængelse. Der redegøres desuden for det fysiske begreb arbejde, og for hvordan man kan beregne en krafts arbejde, herunder elastiske (fjeder-) kræfters arbejde. Desuden opstilles et forsøg, hvor der fremstilles en polymer. I diskussionsafsnittet diskuteres plast i miljøsammenhæng.
Opgaveformulering:
Opgaveformulering:
Forklar hvordan syntetiske polymere (fx plast) er opbygget rent kemisk, og hvad de anvendes til.
Redegør for begreberne elastisk materiale (fjeder), elastisk kraft og elastisk energi, herunder sammenhængen mellem den kraft, der påvirker en elastik (fjeder) og elastikkens forlængelse. Redegør for det fysiske begreb arbejde, og for hvordan man kan beregne en krafts arbejde, herunder elastiske (fjeder-) kræfters arbejde.
Undersøg hvordan man kan skelne mellem forskellige typer plast med kemiske og fysiske metoder.
Opstil og udfør et forsøg, hvor du fremstiller en polymer.
Opstil et forsøg, hvor du bestemmer elastisk konstant og elasticitetsmodul for et elastisk materiale, fx ventilgummi eller den polymer, du selv har fremstillet kemisk.
Diskutér forsøgenes resultater, med særligt fokus på anvendelser af plast. Diskutér desuden hvilke miljøproblemer plast kan give anledning til.
Besvarelsens omfang skal være 8-12 normalsider, hvortil kommer evt. bilag. Ved gruppebesvarelser skal det klart fremgå, hvilken elev der er ansvarlig for hvilket afsnit (minimum 2 sider).
Lærers kommentar
Det faglige (kemien og fysikken) var god, og vi vidste stor forståelse for fagene. Men sproget var lidt for upræcist og derfor blev karakteren til 10 og ikke 12.
Indhold
English Abstract 3
Teori 5
Analyse 10
Diskussion 16
Plast i miljøsammenhæng 17
Bilag 20
Uddrag
Teori
Alkener spiller en stor rolle indenfor produktionen af polymere. En alkene bliver fremstillet ved en så-kaldt ”cracking” af en alkan, det vil altså sige, når et større molekyle spaltes til flere mindre molekyler. En cracking bliver oftest gennemført ved en høj temperatur og ved brug af en katalysator. En cracking kan ske på flere forskellige måder, hvor der dannes komplicerede reaktionsblandinger, dog kan forløbet sty-res ved valg af temperatur og katalysator, så man kan få det ønskede resultat. En cracking af et alkan til alkener kan f.eks. se således ud:
C16H34 ->C6H10+C5H10+C3H6
Her kan vi se, at alkanet på venstre side bliver dannet til flere små mole-kyler på højre side, hvor at 3 af de dannede molekyler er alkener.1 Men hvordan foregår dannelsespro-cessen af en polymer så? En polymerisation sker ved...
Hvis et materiale er elastisk, betyder det, at det efter en proces, som materialet har været udsat for, vil gå tilbage til den struktur og form, som materialet havde før processen. Denne proces, hvor materialet bliver trykket under et pres, kaldes deformationen. Når materialet bliver udsat for et tryk kan måle den kraft, som det elastiske materiale trykker tilbage med, dette tryk måles i pascal. Den kraft, som det elastiske materiale skubber tilbage med, kaldes materialekonstanten E...
Analyse
Som nævnt i teoriafsnittet om plast, har de forskellige typer plastik hver især forskellige egenskaber. Man kan identificere, hvilken plast der er tale om, ved at udføre nogle forsøg, der tester plastikkens egenskaber. Vi har opstillet fem kemiske forsøg, der tilsammen hjælper os med at identificere, hvilken plast vi beskæftiger os med. Vore første forsøg testede, hvorvidt de forskellige typer plast havde en densitet, der var højere eller lavere end 1 g/mL og dermed, om de flød ovenpå eller sank ned på bunden af vandet...
Vi har også lavet et forsøg, hvor vi bruger fysiske test til at forsøge at finde den elastiske konstant og elasticitetsmodulet for et elastisk materiale. Vi har desværre dog kun 3 målinger på de polyamid, som vi selv fremstillede, da det knækkede for let, og derfor kunne målingerne ikke udføres ordentligt. Vi kunne slet ikke teste vores anden polymer, den røde gel, da den var for vandet til at kunne sidde på nogle instrumenter, og derfor består vores målinger primært af målinger på en fjeder og en elastik. Først beregnes kraften, som fjederen påvirkes af. Denne kraft kommer ud i enheden newton (N), da vi ganger massen af loddet i kg med tyngdeaccelerationen i meter delt med sekund i anden potens. Denne kraft bruger vi til at lave en x,F – graf, hvor kraften er vores y-koordinater. Man får her, via lineær regression på disse data, konstanten k til 4,2167, som er en proportionalitetskonstant. Konstanten k svarer til a på grafen og er altså hældningskoefficienten. Forklaringsgraden til regressionen er 0,9987, og man siger normalt inden for naturvidenskaben, at den skal være over 0,95 for, at regressionen kan accepteres. Vi kan derfor konkludere... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
